Dansk Center for Hjernerystelse

Studiet viser, at spyt fra rugbyspillere med hjernerystelser har en anden kemisk sammensætning end normalt.

Den internationalt anerkendte metode GRADE er blevet brugt til at kvalificere de kliniske anbefalinger i den nye Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Den første Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse indeholder svage anbefalinger. Anbefalingerne vil stadigvæk kunne anvendes i klinisk praksis.

Dansk Center for Hjernerystelse har netop udgivet den første Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) på hjernerystelsesområdet nogensinde. Retningslinjen er første spadestik til at sikre en mere ensartet og evidensbaseret behandlingsindsats, bedre patientforløb og større vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper i Danmark.

Havde du ikke mulighed for at deltage i vores debatmøde om “hvorfor koster hjernerystelse kassen”, så kan du se debatmødet “hvorfor koster hjernerystelse kassen” her.

I denne podcast fortæller tre kvinder om deres vanskeligheder ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet / studiet efter hjernerystelse. Ph.d. Heidi Graff fra Dansk Center for Hjernerystelse og ph.d. Peter Fallesen fra Rockwool Fonden belyser de sundhedsøkonomiske konsekvenser af at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og hvilke målgrupper risikoen er størst for.

Nyt canadisk studie fra 2020 viser, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder bliver påvirket i hjernen ved en hjernerystelse til trods for, at de udviser samme symptomer. Forskellen skyldes den inflammatoriske respons, som opstår i mænd og kvinders hjerner.

Manglende viden om hjernerystelse, tværsektoriel samarbejde og uens behandlingstilbud er den virkelighed patienter med længerevarende hjernerystelse ofte møder, når de har brug for behandling og hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det viser et nyt dansk studie fra 2020.

Hvis man kommer ud for en hjernerystelse og ikke tilhører den gruppe, hvor symptomerne spontant bliver bedre i løbet af de første 2-3 uger, kan man som hjernerystelsesramt hurtigt komme ud for mange udfordringer. Ikke alene i kraft af de længerevarende symptomer man oplever, men også fordi det kan være svært at få kvalificeret hjælp.

Et dansk studie med hjernerystelsesramtes egne perspektiver på, hvordan sundhedsprofessionelle og fagpersoner kan have en hæmmende eller fremmende indflydelse på deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet med længerevarende følger efter hjernerystelse, er netop blevet offentliggjort.