Hjem » Viden om hjernerystelse » Behandling af senfølger efter hjernerystelse » Posttraumatisk hovedpine
- Senest opdateret: 11. juli 2025
Posttraumatisk hovedpine efter hjernerystelse er et af de mest almindelige symptomer, og bliver uviklet hos 30 til 90% af alle personer med hjernerystelse.1,2,3 Forskning peger på, at det er mere almindeligt at udvikle posttraumatisk hovedpine (PTH) efter hjernerystelse end efter sværere hovedtraumer.1
Årsager til posttraumatisk hovedpine
Undersøgelse af posttraumatisk hovedpine
Behandling af posttraumatisk hovedpine
Hovedpinen kan optræde med forskellig intensitet og hyppighed, og kan for nogle personer være meget invaliderende.1,4 Størstedelen, der udvikler posttraumatisk hovedpine efter hjernerystelse, kommer sig inden for de første dage eller uger, men 15-65% oplever stadig symptomer efter et år.5 For 4,7% af mænd og 2,4% af kvinder varer symptomerne ved igennem hele livet.4
I de tilfælde, hvor hovedpine forekommer i mere end 3 måneder, taler man om kronisk eller vedvarende posttraumatisk hovedpine.6
Hvad er posttraumatisk hovedpine efter hjernerystelse
I litteraturen er der en del uenighed om, hvordan posttraumatisk hovedpine reelt opleves, men det bliver beskrevet, at posttraumatisk hovedpine grundlæggende kan ligne følgende to slags hovedpine.1
- Årsagen til et migræneanfald er, ifølge Nationalt Videnscenter for Hovedpine, kemiske forstyrrelser i hjernen, som medfører udvidelse af blodkarrene i hjernen og frigivelse af smertefremkaldende stoffer omkring blodkarrene.
- Et migræneanfald varer som oftest mellem få timer og 3 døgn, hvor smerten karakteriseres som kraftig og dunkende i takt med pulsen. Smerterne vil ofte sidde i én side af hovedet og blive forværret ved anstrengelse.
- Andre symptomer kan optræde sammen med hovedpinen, f.eks. kvalme og overfølsomhed over for lys eller lyd.
- Migræne kan desuden optræde med aurasymptomer (forsvarsler), der ofte kommer forud for et anfald. De mest hyppige aurasymptomer er syns- og føleforstyrrelser.
- Årsagen til spændingshovedpine er ikke helt fastlagt, men hovedpinen vil ofte hænge sammen med smerter fra muskler og væv omkring nakken, kraniekanten eller på ydersiden af hovedet. Ved hyppig spændingshovedpine kan der være tale om smerteoverfølsomhed i centralnervesystemet. Derudover kan hovedpinen også skyldes muskuloskeletale eller vestibulo-okulomotoriske påvirkninger forårsaget af traumet.2 Hovedpine, der skyldes muskuloskeletale eller vestibulo-okulomotoriske dysfunktioner, vil blive forværret ved aktivitet.
- Et hovedpineanfald bliver karakteriseret som trykkende eller pressende smerte af let til moderat styrke. Smerten bliver ofte sammenlignet med et bånd, der strammer om hovedet.
- For at få diagnosticeret spændingshovedpine må der ikke optræde migrænelignende følgesymptomer, f.eks. opkast eller lys-/lydoverfølsomhed.
Du kan læse mere på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.
Hovedpinesygdomme bliver diagnosticeret efter klare og valide diagnostiske kriterier på baggrund af symptomer. Det vil sige, hvad patienten oplever og beskriver. Du kan læse mere på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.
Hvordan opleves posttraumatisk hovedpine efter hjernerystelse
Et studie, der undersøgte de typiske karakteristika ved posttraumatisk hovedpine blandt 100 hjernerystelsespatienter med symptomet, fandt, at hovedpinen blev oplevet som en kombineret pressende og bankende smerte blandt 45% af patienterne, mens 32% oplevede en rent pressende hovedpine. 18% oplevede en rent bankende smerte.4 De fleste oplevede desuden posttraumatisk hovedpine hver eller hver anden dag.4
Hos patienter, hvor symptomerne ikke umiddelbart adskiller sig fra migræne, betegnes tilstanden også som posttraumatisk migræne2. Posttraumatisk migræne kan optræde både med og uden aura.2
Et studie af sportsrelateret hjernerystelse påviste desuden længere rehabiliteringsforløb hos de hjernerystelsesramte, der oplevede deres posttraumatisk hovedpine som migrænelignende hovedpine, sammenlignet med dem, hvor hovedpinen tog form som spændingshovedpine.7
Posttraumatisk hovedpine dækker både over nyopstået hovedpine og forværring af hovedpine, der allerede eksisterer forud for et traume. Det gør det forskningsmæssigt svært, da de færreste patienter har været fuldstændig symptomfri før et traume.8
1: Marshall S, Bayley M, Berrigan L, Fischer L, Gilbert N, McCullagh S, Ouchterlony D, Velikonja D, Rockwell C. et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms. Diagnosis/assesment of Concussion/mTBI. Ontario Neurotrauma Foundation. 2018; 3: 12-18.
http://www.braininjuryguidelines.org/concussion/fileadmin/media/adult-concussion-guidelines-3rd-edition.pdf
2: Nordhaug LH, Linde M, Follestad T, Skandsen Ø N, Bjarkø VV, Skandsen T, et al. Change in Headache Suffering and Predictors of Headache after Mild Traumatic Brain Injury: A Population-Based, Controlled, Longitudinal Study with Twelve-Month Follow-Up. J Neurotrauma. 2019;36(23):3244-52.
https://www.liebertpub.com/doi/pdf/10.1089/neu.2018.6328
3: Andersen AM, Ashina H, Iljazi A, Al-Khazali HM, Chaudhry B, Ashina M, et al. Risk Factors for the Development of Post-Traumatic Headache Attributed to Traumatic Brain Injury: A Systematic Review. Headache. 2020;60(6):1066-75.
https://headachejournal.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/head.13812
4: Ashina et al., 2020. Ashina H, Iljazi A, Al-Khazali HM, Ashina S, Jensen RH, Amin FM, et al. Persistent post-traumatic headache attributed to mild traumatic brain injury: Deep phenotyping and treatment patterns. Cephalalgia : an international journal of headache. 2020;40(6):554-64.
https://headachejournal.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/head.13812
5: Giza C, Greco T, Prins ML. Concussion: pathophysiology and clinical translation. Handbook of Clinical Neurology. 2018;158(3):51-61. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780444639547000069?via%3Dihub
6: Capi M, Pomes LM, Andolina G, Curto M, Martelletti P, Lionetto L. Persistent Post-Traumatic Headache and Migraine: Pre-Clinical Comparisons. International journal of environmental research and public health. 2020;17(7).
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7177371/pdf/ijerph-17-02585.pdf
7: Seifert T. The relationship of migraine and other headache disorders to concussion. Handb Clin Neurol. 2018;158:119-26.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780444639547000124?via%3Dihub
8: Mihalik JP, Register-Mihalik J, Kerr ZY, Marshall SW, McCrea MC, Guskiewicz KM. Recovery of posttraumatic migraine characteristics in patients after mild traumatic brain injury. The American journal of sports medicine. 2013;41(7):1490-6.
https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/0363546513487982
Læs også andre sider om posttraumatisk hovedpine
Årsager til posttraumatisk hovedpine
Undersøgelse af posttraumatisk hovedpine
Hvordan behandles posttraumatisk hovedpine
Årsager til posttraumatisk hovedpine
Der er endnu begrænset viden om, hvorfor nogen udvikler posttraumatisk hovedpine. Men forskning viser, at symptomet kan skyldes energikrise i cellerne,1 påvirkning af trigeminusnerven, og inflammation i det trigeminovaskulære system, som medfører øget inflammatorisk respons og ændret smerteperception i hjernen.1,2 Hovedpine kan også skyldes muskuloskeletale dysfunktioner i nakke (cervicogenhovedpine) og øvre rygområde samt vestibulo-okulomotoriske dysfunktioner.3
Flere faktorer lader til at være forbundet med udviklingen af symptomer efter en hjernerystelse.1 Disse faktorer inkluderer axonal skade, ændringer i blodtilførsel og ændringer i energiomsætningen i hjernen.1
Nogle studier peger på, at der kan være et overlap mellem de neurale mekanismer bag posttraumatisk hovedpine og de mekanismer, som forårsager migræne. Særligt ændringerne i hjernens energiomsætning og stimulering af det trigeminovaskulære system virker til at spille en vigtig rolle i begge tilstande,2 og kan således forventes at medvirke til de ensartede fænotyper.2
Læs om de enkelte årsager til posttraumatisk hovedpine herunder:
Energikrisen i hjernens celler er en af årsagerne til hovedpine efter hjernerystelse.
Størstedelen af hjernecellernes energi bliver produceret i cellernes mitokondrier. Cellernes energiniveau er vigtig for opretholdelsen af de rette forhold mellem signalstoffer i og udenfor cellerne.4 En hjernerystelse forårsager ændringer i hjernens energiomsætning, idet der sker en øget udstrømning af det aktiverende signalstof, glutamat, og balancen forskydes således mellem hjernens aktiverende og hæmmende systemer.4 Dertil forekommer en indledende overaktivering i cellerne, en ionisk ubalance og et endnu øget energiforbrug i cellerne for at genoprette skaden. Dette kulminerer i et nedsat glukosestofskifte på et tidspunkt, hvor cellerne allerede er i mangel på energi. Denne “energikrise”5 formodes at komme til udtryk som anfald af hovedpine hos både posttraumatisk hovedpine- og migrænepatienter.1
Læs mere om, hvad der sker i hjernen ved hjernerystelse og ændringer i hjernens energiomsætning.
Det trigeminovaskulære system anser man som en yderligere fællesnævner for posttraumatisk hovedpine og migræne.1,2 Det skyldes, at både posttraumatisk hovedpine og migræne lader til at blive påvirket af et forhøjet inflammatorisk respons i systemet, som involverer trigeminusnerven (bestående af tre grene over henholdsvis panden, kinderne og kæberne), hjernens hinder og større blodkar.1,2 Migrænepatienter har vist hyperaktivitet og øget sensitivitet i den trigeminale nerve overfor udefrakommende stimuli. Dette viser sig blandt andet i en øget frigivelse af transmitterstoffet CGRP, der medvirker til øget inflammatorisk respons og bliver sammenkoblet med en øget og her uproportional smerteperception.1,2 En lignende proces finder sted blandt posttraumatisk hovedpine-patienter. Inflammationen kan desuden lede til andre skadelige neurale processer, og bidrage til ubalance i energien.2 Således opfatter man både migræne og posttraumatisk hovedpine som et resultat af bl.a. den øgede inflammation, der følger dysfunktionen i den trigeminovaskulære system.1,2
Sammenhængen mellem de to diagnoser bliver endvidere understøttet af studier, som indikerer, at de patofysiologiske årsager til migræne vil øge sårbarheden over for at få hovedpine efter hjernerystelse.2
Der er en del neurometaboliske og inflammatoriske ligheder mellem migræne og posttraumatisk hovedpine. Men forskning har også identificeret ændringer i hjernens funktionelle konnektivitet i forhold til migræne og posttraumatisk hovedpine. Funktionel konnektivitet er udtryk for de aktiveringsmønstre, som hjernen skaber spontant under hvile. F.eks. når hjerneområde A er aktiv, er hjerneområde B også altid aktiv. Forskning peger på, at der er ændringer i den dynamiske funktionelle konnektivitet (dFC, dvs. den, konnektivitet der forandrer sig over tid) i de dele af hjernen, der bearbejder smerte.5,6 Det lader til at der er en sammenhæng mellem dFC og hovedpinens frekvens hos patienter med posttraumatisk hovedpine, mens der hos migrænepatienter er en sammenhæng mellem dFC og intensiteten af hovedpinen.1 Dette indikerer, at der også er forskelle mellem disse to tilstande, på trods af en del overlap.1 Yderligere forskning på området er dog nødvendig.1
1: Capi M, Pomes LM, Andolina G, Curto M, Martelletti P, Lionetto L. Persistent Post-Traumatic Headache and Migraine: Pre-Clinical Comparisons. International journal of environmental research and public health. 2020;17(7).
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7177371/pdf/ijerph-17-02585.pdf
2: Seifert T. The relationship of migraine and other headache disorders to concussion. Handb Clin Neurol. 2018;158:119-26.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780444639547000124?via%3Dihub
3: Quatman-Yates CC, Hunter-Giordano A, Shimamura KK, Landel R, Alsalaheen BA, Hanke TA, et al. Physical Therapy Evaluation and Treatment After Concussion/Mild Traumatic Brain Injury. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. 2020;50(4):CPG1-CPG73.
https://www.jospt.org/doi/pdf/10.2519/jospt.2020.0301
4: Romeu-Mejia R, Giza CC, Goldman JT. Concussion Pathophysiology and Injury Biomechanics. Curr Rev Musculoskel Med. 2019;12:105–116. https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12178-019-09536-8
5: Giza C & Hovda DA. The new neurometabolic cascade of concussion. Neurosurg. 2014;75(4):24–33. https://academic.oup.com/neurosurgery/article/75/suppl_4/S24/2453619
6: Capi M, Pomes LM, Andolina G, Curto M, Martelletti P, Lionetto L. Persistent Post-Traumatic Headache and Migraine: Pre-Clinical Comparisons. International journal of environmental research and public health. 2020;17(7).
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7177371/pdf/ijerph-17-02585.pdf
Undersøgelse af posttraumatisk hovedpine
Læger benytter følgende kriterier for undersøgelse af posttraumatisk hovedpine efter hjernerystelse jf. den Internationale Klassifikation af Hovedpineproblemer, 3.udg. (ICHD-III).1
Det gælder både undersøgelse af akut og vedvarende posttraumatisk hovedpine efter hjernerystelse.
Vær obs på fejldiagnosticering
Hvis migræne og posttraumatisk hovedpine udtrykkes ved ensartede symptomer er det centralt, at patienter bliver undersøgt for det korrekte hovedpineproblem. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risiko for fejldiagnosticering, da det vil have en negativ effekt på behandlingsforløbet.2
1: Marshall S, Bayley M, Berrigan L, Fischer L, Gilbert N, McCullagh S, Ouchterlony D, Velikonja D, Rockwell C. et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms. Diagnosis/assesment of Concussion/mTBI. Ontario Neurotrauma Foundation. 2018; 3: 12-18.
http://www.braininjuryguidelines.org/concussion/fileadmin/media/adult-concussion-guidelines-3rd-edition.pdf
2: Seifert T. The relationship of migraine and other headache disorders to concussion. Handb Clin Neurol. 2018;158:119-26.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780444639547000124?via%3Dihub
Behandling af posttraumatisk hovedpine
Hjem » Viden om hjernerystelse » Behandling af senfølger efter hjernerystelse » Posttraumatisk hovedpine
- Senest opdateret: 11. juli 2025
Overordnet kan behandle posttraumatisk hovedpine ved brug af enten 1) medicinsk behandling 2) ikke-medicinsk behandling eller 3) alternativ behandling. Det anbefales, at indsatsen mod posttraumatisk hovedpine ikke alene retter sig mod det isolerede symptom, men at man benytter en holistisk og tværfaglig indsats.1
Ved medicinsk behandling – enten akut eller forebyggende – gøres der brug af præparater, som typisk også benyttes mod migræne eller spændingshovedpine.2 Det er vigtigt, at patienten bliver informeret om at overholde den anbefalede dosis, da for store doser smertestillende medicin, kan medføre medicinoverforbrugshovedpine (MoH). Læs Nationalt Videnscenter for Hovedpines referenceprogram om medicinoverforbrugshovedpine.
Ved medicinsk behandling af posttraumatisk hjernerystelse kan følgende tilbydes:
Spændingshovedpine
- Ved enkeltstående episoder af spændingshovedpine benyttes svag analgetika som Ibuprofen 400 mg (200-600 mg), Acetylsalicylsyre 1.000 mg (500-1.000 mg), Naproxen 500 mg (250-500 mg), Paracetamol 1.000 mg.
- Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage per måned. Kodein og diverse kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage per måned for at forebygge medicinoverforbrugshovedpine. Morfika bør undgås.
- Som forebyggelse kan behandling med antidepressiva amitriptylin, mirtazapin og venlafaxin benyttes. Yderligere information om disse præparater, herunder dosis, virkningsmekanismer, bivirkninger, effekt og seponering kan ses i Nationalt Videnscenter for Hovedpines referenceprogram for medicinoverforbrugshovedpine.
Migræne
Behandling af migrænesymptomer inddeles i anfaldsbehandling og profylaktisk behandling.
- Som første valg benyttes svage analgetika (paracetamol, acetylsalicylsyre og forskellige NSAID) evt. i kombination med et kvalmestillende middel (fx metoclopramid tablet 10 mg eller tablet domperidon 10 mg). Svage analgetika bør højest benyttes 14 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
- Ved utilstrækkelig effekt af svage analgetika kan triptaner benyttes. Der kan være forskel på, hvor godt en patient responderer på de forskellige triptaner, hvorfor behandlingen med triptaner bør individualiseres. Triptaner bør højst benyttes 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
- Forebyggende behandling med f.eks. beta-blokkere, angiotensin II-receptorantagonister, anti-epileptika, calciumkanal-blokker kan benyttes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af migræneanfald. Forebyggende behandling bør overvejes hvis antallet af dage med migræne per måned er 4 eller højere. hvis der er dårlig effekt af anfaldsmedicin eller hvis livskvaliteten er påvirket. Yderligere information om forebyggende behandling kan ses i Nationalt Videnscenter for Hovedpines referenceprogram for medicinoverforbrugshovedpine.
Følgende ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine kan tilbydes ved posttraumatisk hovedpine:
- Patientudddannelse, herunder self-care nursing, webbaserede informationer og migræne-relateret uddannelse.
- Behandling, som fokuserer på manuelle ledmobiliserende teknikker i nakke og ryg samt superviseret fysisk aktivitet udført af fagperson med relevant sundhedsprofil med viden og erfaring (f.eks. fysioterapeut, kiropraktiker, og osteopat). Klinikere vejleder patienten om aktive hjemmeøvelser, arbejdsstillinger og rådgiver omkring nakkeproblemer.
- Der anvendes også psykologisk behandling, herunder primært kognitiv adfærdsterapi, mindfulness, vejledning om forebyggelse af stressorer eller begivenheder, som kan udløse hovedpine, samt vejledning om coping strategier og afspænding, der giver patienten redskaber til stress- og smertehåndtering.
- Skyldes hovedpine okulomotoriske problemstillinger (f.eks. påvirket samsyn), kan det være relevant med udredning og behandling hos neurooptometrist.
Læs mere på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.
Alternativ behandling inkluderer bl.a. akupunktur. I forbindelse med alternativ behandling kan livsstilsændringer, der er rettet mod søvn, kost, motion m.m. tilbydes.1
Alternativ behandling er en behandlingsform, der er baseret på metoder, som hovedsageligt bliver brugt uden for det konventionelle sundhedsvæsen. Alternativ behandling kan både omfatte videnskabelige velbeskrevne behandlinger og udokumenterede metoder, der både kan udføres af personer uden en sundhedsfaglig autorisation, men også af autoriserede sundhedspersoner.3,4
Læs mere om alternativ behandling på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.
1: Marshall S, Bayley M, Berrigan L, Fischer L, Gilbert N, McCullagh S, Ouchterlony D, Velikonja D, Rockwell C. et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms. Diagnosis/assesment of Concussion/mTBI. Ontario Neurotrauma Foundation. 2018; 3: 12-18.
http://www.braininjuryguidelines.org/concussion/fileadmin/media/adult-concussion-guidelines-3rd-edition.pdf
2: Capi M, Pomes LM, Andolina G, Curto M, Martelletti P, Lionetto L. Persistent Post-Traumatic Headache and Migraine: Pre-Clinical Comparisons. International journal of environmental research and public health. 2020;17(7).
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7177371/pdf/ijerph-17-02585.pdf
3: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/859
4: https://videnscenterforhovedpine.dk/wp-content/uploads/2021/03/NKR-Hovedpine_240321.pdf)