- Senest opdateret: 9. juli 2025
Hjernerystelse bliver betragtet som en del af de lette hovedtraumer, som kan påvirke hjernens funktioner. Det er oplagt, at synet kan være påvirket efter hjernerystelse, 1,2 da synets funktioner vurderes at være repræsenteret i en stor del af hjernen. 3,4
Årsager til visuelle symptomer
Undersøgelse af visuelle symptomer
Behandling af visuelle symptomer
Hvad er visuelle symptomer?
Op mod 31 % af personer med hjernerystelse oplever vedvarende symptomer 3-6 mdr. efter deres hjernerystelse.5 Forskning viser, at denne gruppe kan opleve store personlige og familiemæssige konsekvenser efter hjernerystelse, hvilket gør det svært at gennemføre en uddannelse eller at fastholde et job..6 For at kunne iværksætte korrekt behandling er det derfor vigtigt at undersøge og fastslå de bagvedliggende årsager som fører til symptomerne.
Hjernerystelse kan blandt andet give visuelle symptomer.7 Visuelle symptomer opstår typisk i den akutte fase umiddelbart efter hjernerystelsen, men kan også vise sig i løbet af de første dage, når personen genoptager visuelt krævende rutiner fra hverdagen, fx læsning, skærmarbejde eller befinder sig i situationer med mange visuelle stimuli.1,8 Her kan personen opleve hovedpine, forringet synskomfort, sløret syn (bl.a. ved læsning), og at man skal læse de samme linjer mange gange. 9 Yderligere kan man opleve lysoverfølsomhed, balanceudfordringer,10 påvirket dybdeopfattelse og ubehag i miljøer med mange visuelle stimuli.11,12 Man skal være opmærksom på, at de nævnte symptomer også kan skyldes cervikal-muskuloskeletale, vestibulære og autonome funktionsnedsættelser,13 bivirkninger ved farmakologisk behandling14 samt migræne.15
Visuelle forstyrrelser efter hjernerystelse kan være subtile og vanskelige at identificere, og kræver specialiseret viden. 16
1. Santo AL, Race ML, Teel EF. Near Point of
Convergence Deficits and Treatment Following Concussion: A Systematic Review. J Sport
Rehabil. 2020;29(8):1179-1193. doi:10.1123/jsr.2019-0428
2. Merezhinskaya N, Mallia RK, Park D, Bryden
DW, Mathur K, Barker FM, 2nd. Visual Deficits and
Dysfunctions Associated with Traumatic Brain Injury: A Systematic Review and
Meta-analysis. Optom Vis Sci. Aug 2019;96(8):542-555. doi:10.1097/opx.0000000000001407
3. Felleman DJ, Van Essen DC. Distributed Hierarchical Processing in the Primate Cerebral Cortex. Cerebral Cortex. 1991;1(1):1-47.
doi:10.1093/cercor/1.1.1-a
4. Antoniades C, Ettinger U, Gaymard B, et al. An
internationally standardised antisaccade protocol. Vision Research. 2013/05/24/ 2013;84:1-5. doi:https://doi.org/10.1016/j.visres.2013.02.007
5. Cancelliere C, Verville L, Stubbs JL, et al. Post-Concussion
Symptoms and Disability in Adults with Mild Traumatic Brain Injury: A
Systematic Review and Meta-Analysis. J Neurotrauma. 2023;40(11-12):1045-1059. doi:10.1089/neu.2022.0185
6. Graff HJ, Siersma V, Møller A, Egerod I,
Rytter HM. Five-Year Trends in Marital Stability,
Academic Achievement, and Socioeconomic Indicators After Concussion: A National
Register Study. J Head Trauma Rehabil.
2020;35(2):86-94. doi:10.1097/HTR.0000000000000501
7. Machamer J, Temkin N, Dikmen S, et al. Symptom
Frequency and Persistence in the First Year after Traumatic Brain Injury: A
TRACK-TBI Study. J Neurotrauma.
2022;39(5-6):358-370. doi:10.1089/neu.2021.0348
8. Singman E, Quaid P. Chapter 15 – Vision
Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. In: Hoffer ME, Balaban CD, eds. Neurosensory Disorders in Mild Traumatic
Brain Injury. Academic Press; 2019:223-244.
9. Master CL, Scheiman M, Gallaway M, et al.
Vision Diagnoses Are Common After Concussion in Adolescents. Clin Pediatr (Phila). 2016;55(3):260-7.
doi:10.1177/0009922815594367
10. Capó-Aponte JE, Urosevich TG, Temme LA,
Tarbett AK, Sanghera NK. Visual Dysfunctions and Symptoms During the Subacute
Stage of Blast-Induced Mild Traumatic Brain Injury. Military Medicine. 2012;177(7):804-813. doi:10.7205/MILMED-D-12-00061
11. Ciuffreda KJ, Kapoor N, Rutner D, Suchoff IB,
Han ME, Craig S. Occurrence of oculomotor dysfunctions in acquired brain
injury: a retrospective analysis. Optometry. Apr 2007;78(4):155-61. doi:10.1016/j.optm.2006.11.011
12. Harmon KG, Clugston JR, Dec K, et al. American Medical Society for Sports Medicine position statement on
concussion in sport. British Journal of
Sports Medicine. 2019;53(4):213. doi:10.1136/bjsports-2018-100338
13. Quatman-Yates CC, Hunter-Giordano A,
Shimamura KK, et al. Physical Therapy Evaluation and Treatment After
Concussion/Mild Traumatic Brain Injury. J
Orthop Sports Phys Ther. 2020;50(4):1-73. doi:10.2519/jospt.2020.0301
14. Casey DE. The relationship of pharmacology to
side effects. Journal of Clinical
Psychiatry. 1997;58(10):55-62.
15. Ashina H, Iljazi A, Al-Khazali HM, et al. Persistent
post-traumatic headache attributed to mild traumatic brain injury: Deep
phenotyping and treatment patterns. Cephalalgia. 2020;40(6):554-564. doi:10.1177/0333102420909865
16. Mayer AR, Wertz C, Ryman SG, et al. Neurosensory Deficits Vary as a Function of Point of Care in
Pediatric Mild Traumatic Brain Injury. J
Neurotrauma. 15 2018;35(10):1178-1184. doi:10.1089/neu.2017.5340
Årsager til visuelle symptomer
Nogle personer døjer med visuelle symptomer gennem længere tid efter en hjernerystelse. De visuelle symptomer kan være subtile, og årsagerne til forstyrrelserne bliver ikke altid undersøgt.1,2 Derfor er det vigtigt, at en undersøgelse af synet ikke kun fokuserer på udmålingen af brillestyrker, men også at en erfaren fagperson undersøger de forskellige synsfunktioner.3
I det følgende beskriver vi forskellige årsager til visuelle symptomer.
Akkommodations dysfunktion
Akkommodations dysfunktion er en forstyrrelse af linsens evne til at stille skarpt eller slappe af, og betegner overordnet forskellige akkommodationsforstyrrelser, som oftest ses hos personer under 40 år. Personer over 40 år oplever en naturlig aldersrelateret forværring af akkommodationen (presbyopi), som med alderen påvirker evnen til at stille skarpt på nært hold. Behovet for læsebrille opstår derfor naturligt.4,5 Dysfunktion af akkommodationen kan give problemer med at fokusere og stille skarpt, hvilket kan medføre, at objekter kan fremstå slørret.6 Akkommodations dysfunktion kan opstå ved hjernerystelse og forekomsten estimeres i en metaanalyse af svag metodologisk kvalitet op til 43.2 % 3
Vergens dysfunktion
Vergens dysfunktion betegner overordnet forskellige forstyrrelser af vergens. Den beskriver en forstyrrelse af øjnenes evne til at dreje ind mod næsen og ligeledes at dreje udad. Ved vergens dysfunktion kan symptomerne vise sig som hovedpine, problemer med at fokusere og dobbeltsyn ved nærarbejde og på afstand.6 Vergens dysfunktion kan opstå ved hjernerystelse, og det estimeres i en metaanalyse, at forekomsten af vergens dysfunktion blandt personer med hjernerystelse er op til 37.2 %.3
Sakkadisk dysfunktion
Sakkader kaldes også for springbevægelser og betegner øjnenes evne til at skifte blikretning og springe fra et objekt til et andet. Sakkadisk dysfunktion kan resultere i udfordringer med at bevæge blikket fra objekt til objekt, herunder påvirket hastighed og manglende præcision af øjenbevægelserne. En konsekvens kan være langsom læsning, eller at linjer springes over.6
Pursuite dysfunktion
Pursuitebevægelser også kaldet følgebevægelser, beskriver øjnenes evne til følge og holde blikket på et objekt i bevægelse. Dysfunktion af pursuitebevægelser efter hjernerystelse kan påvirke øjnenes evne til at følge et objekt 7,8. Symptomer kan her være dobbeltsyn og sløret syn.9
Lysoverfølsomhed
Nogle personer kan efter hjernerystelse opleve lysoverfølsomhed,10 hvilket kan være en udfordring udendørs og indendørs. De underliggende mekanismer, som fører til lysoverfølsomhed efter hjernerystelse, er endnu ikke kortlagt, og litteraturen på området er sparsom.
Dysfunktion af den vestibulo-okulære refleks
Den vestibulo-okulære refleks er med til at stabilisere og fastholde et skarpt syn hos personer i bevægelse.11 Personer med en dysfunktionel refleks efter hjernerystelse kan opleve kvalme og svimmelhed samt læse- og balancevanskeligheder.12
1. Mayer AR, Wertz C, Ryman SG, et al. Neurosensory Deficits Vary as a Function of Point of Care in Pediatric Mild Traumatic Brain Injury. J Neurotrauma. 15 2018;35(10):1178-1184. doi:10.1089/neu.2017.5340
2. Singman E. Automating the assessment of visual dysfunction after traumatic brain injury. Med Instrum. 2013;1:3. doi:http://dx.doi.org/10.7243/2052-6962-1-3
3. Merezhinskaya N, Mallia RK, Park D, Bryden DW, Mathur K, Barker FM, 2nd. Visual Deficits and Dysfunctions Associated with Traumatic Brain Injury: A Systematic Review and Meta-analysis. Optom Vis Sci. Aug 2019;96(8):542-555. doi:10.1097/opx.0000000000001407
4. Singman E, Quaid P. Chapter 15 – Vision Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. In: Hoffer ME, Balaban CD, eds. Neurosensory Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. Academic Press; 2019:223-244.
5. Fahmy P, Hamann S, Larsen M, Sjøllie AK. Praktisk Oftalmologi. vol 2. Udgave. Gads forlag; 2007.
6. Scheiman M, Wick B. Clinical management of binocular vision: Heterophoric, accommodative, and eye movement disorders: Fourth edition. 2013:1-722.
7. Suh M, Kolster R, Sarkar R, McCandliss B, Ghajar J. Deficits in predictive smooth pursuit after mild traumatic brain injury. Neuroscience Letters. 2006/06/19/ 2006;401(1):108-113. doi:https://doi.org/10.1016/j.neulet.2006.02.074
8. Stuart S, Parrington L, Martini D, Peterka R, Chesnutt J, King L. The Measurement of Eye Movements in Mild Traumatic Brain Injury: A Structured Review of an Emerging Area. Review. Frontiers in Sports and Active Living. 2020-January-28 2020;2doi:10.3389/fspor.2020.00005
9. Barnett BP, Singman EL. Vision Concerns After Mild Traumatic Brain Injury. Current Treatment Options in Neurology. 2015/01/27 2015;17(2):5. doi:10.1007/s11940-014-0329-y
10. Machamer J, Temkin N, Dikmen S, et al. Symptom Frequency and Persistence in the First Year after Traumatic Brain Injury: A TRACK-TBI Study. J Neurotrauma. 2022;39(5-6):358-370. doi:10.1089/neu.2021.0348
11. Kaae C, Cadigan K, Lai K, Theis J. Vestibulo-ocular dysfunction in mTBI: Utility of the VOMS for evaluation and management – A review. NeuroRehabilitation. 2022;50(3):279-296. doi:10.3233/NRE-228012
12. Anzalone AJ, Blueitt D, Case T, et al. A Positive Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) Is Associated With Increased Recovery Time After Sports-Related Concussion in Youth and Adolescent Athletes. Am J Sports Med. 2017;45(2):474-479. doi:10.1177/0363546516668624
Undersøgelse af visuelle symptomer
Visuelle symptomer efter et hjernerystelse såsom hjernerystelse er svære at identificere. De kan optræde forskelligt fra person til person, hvilket gør dem udfordrende at opspore, diagnosticere og dermed afhjælpe.1,2 Derudover er udfordringen ved visuelle symptomer, at de ikke nødvendigvis viser sig i den akutte fase efter traumet, men kan opstå senere, når hverdagen og visuelt krævende opgaver genoptages.3 Visuelle forstyrrelser efter hjernerystelse kan undersøges ved hjælp af subjektive såvel som objektive målinger.
Subjektive målinger
Klinisk interview / anamneseoptag
Visuelle symptomer kan undersøges mundtligt som del af det indledende anamneseoptag. Dette kan være som en del af en specifik undersøgelse af synet, men kan ligeledes være som led i enhver anden undersøgelse af en person med hjernerystelse og længerevarende symptomer. Denne tilgang kan give en indikation om mulige visuelle forstyrrelser, men er som udgangspunkt ikke systematisk i forhold til at opnå viden over typer og sværhedsgrad symptomer.
Spørgeskema
Et spørgeskema kan være en systematisk fremgangsmåde, hvor et afgrænset sæt symptomer undersøges nærmere. Der findes i skrivende stund ikke et valideret spørgeskema til afdækning af visuelle symptomer efter hjernerystelse. Convergence Insufficiency Symptoms Survey (CISS) er et amerikansk spørgeskema med 15 spørgsmål udviklet til at måle ændringer i symptomer før og efter et synstræningsforløb for personer med nedsat konvergens.4,5 Et studie fra 2019 konkluderede, at CISS ikke kan bruges som selvstændigt screeningsredskab for personer med hjernerystelse og nedsat konvergensnærpunkt,6 men at det med fordel kan indgå som en del af udredningen af personer med hjernerystelse.6 Et studie, som undersøger effekten af synstræning på børn og unge med hjernerystelse og konvergensinsufficiens, er undervejs. Studiet afprøver en udvidet udgave af CISS kaldet Convergence Insufficiency Symptoms Survey Concussion Version (CISS-CON). Håbet er, at det i fremtiden kan bruges til børn & unge med hjernerystelse og konvergensinsufficiens.7
Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH) er sammen med IT-Universitetet, Københavns Universitet og 5 optometriklinikker i gang med at udvikle et spørgeskema til afdækning af visuelle symptomer efter hjernerystelse. Spørgeskemaet skal kunne identificere personer med visuelle symptomer efter hjernerystelse og dermed føre til hurtigere opsporing og korrekt behandling. (Se Screeningsværktøj til måling af visuelle symptomer hos hjernerystelsesramte er under udvikling)
Man skal være opmærksom på, at et isoleret spørgeskema ikke giver fyldestgørende svar på symptombilledet. Der kan være behov for at kombinere det med f.eks. objektive målinger.
Objektive målinger
Akkommodation
Øjnenes maksimale evne til at akkommodere (stille skarpt tæt på) kan måles via et objekt, som langsomt føres mod personens øjne. Når personen erkender, at objektet begynder at ”sløre”, noteres afstanden fra objektet til øjnene. Akkommodation kan både måles med begge øjne samtidigt men også med et øje af gangen.8
Vergens
Øjnenes maksimale evne til at konvergere (dreje indad) kan måles via et objekt, som langsomt føres mod personens øjne. Når personen erkender, at objektet står ”dobbelt”, noteres afstanden fra objektet til øjnene (konvergensnærpunkt). Denne måling foretages med begge øjne samtidigt.8
Sakkadebevægelser
Sakkadebevægelser også kaldet springbevægelser, undersøges ved at klinikeren i en meters afstand holder to objekter op foran personen (f.eks. højre og venstre pegefinger) med omkring 80 cm mellem objekterne. Her skal personen skiftevis se på højre og venstre objekt. Under udførslen undersøges og noteres hastighed og præcision af sakkadebevægelserne. Undersøgelsen kan foretages horisontalt og vertikalt.9
Pursuitebevægelser
Pursuitebevægelser også kaldet følgebevægelser, undersøges ved at klinikeren holder et objekt op foran personen i omkring en meters afstand. Personen skal følge objektet med øjnene 40 cm til højre fra den visuelle midtlinje og tilbage, og derefter gentages dette til venstre. Pursuitebevægelsen kan undersøges vertikalt ved at føre objektet 40 cm op over den visuelle midtlinje, og kan gentages nedad. Ved både horisontale og vertikale undersøgelser observeres hastigheden, præcisionen og om følgebevægelserne er jævne.9
Vestibular Oculo-Motor Screening (VOMS)
VOMS er det screeningsredskab til at identificere vestibulære forstyrrelser samt forstyrrelser i øjenbevægelser hos personer med hjernerystelse.9 VOMS består af 5 dele og undersøger følgende komponenter:
- Pursuite-bevægelser
- Sakkade-bevægelser
- Konvergensnærpunkt
- Vestibulær okulomotorisk refleks
- Visual Motion Sensitivity
VOMS findes også som en kortere modificeret version (mVOMS),10 som har vist at have samme diagnostisk præcision som VOMS. (Se Undersøgelse af svimmelhed efter hjernerystelse. )
Lysoverfølsomhed
Der foreligger ikke en officiel metode til at undersøge lysoverfølsomhed, og der forskes fortsat i hvordan lysoverfølsomhed hos personer med hjernerystelse kan kvantificeres. Undersøgelsen baseres oftest på oplevede symptomer, og afprøvning af glas med forskellige farve og farveprocent. Er lysoverfølsomhed forbundet med smerte, er det en god ide at kontakte en øjenlæge for udredning.11
1. Singman E. Automating the assessment of visual dysfunction after traumatic brain injury. Med Instrum. 2013;1:3. doi:http://dx.doi.org/10.7243/2052-6962-1-3
2. Mayer AR, Wertz C, Ryman SG, et al. Neurosensory Deficits Vary as a Function of Point of Care in Pediatric Mild Traumatic Brain Injury. J Neurotrauma. 15 2018;35(10):1178-1184. doi:10.1089/neu.2017.5340
3. Singman E, Quaid P. Chapter 15 – Vision Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. In: Hoffer ME, Balaban CD, eds. Neurosensory Disorders in Mild Traumatic Brain Injury. Academic Press; 2019:223-244.
4. Borsting EJ, Rouse MW, Mitchell GL, et al. Validity and Reliability of the Revised Convergence Insufficiency Symptom Survey in Children Aged 9 to 18 Years. Optometry and Vision Science. 2003;80(12)
5. Rouse MW, Borsting EJ, Lynn Mitchell G, et al. Validity and reliability of the revised convergence insufficiency symptom survey in adults. Ophthalmic and Physiological Optics. 2004/09/01 2004;24(5):384-390. doi:https://doi.org/10.1111/j.1475-1313.2004.00202.x
6. Trbovich AM, Sherry NK, Henley J, Emami K, Kontos AP. The utility of the Convergence Insufficiency Symptom Survey (CISS) post-concussion. Brain Injury. 2019/10/15 2019;33(12):1545-1551. doi:10.1080/02699052.2019.1658131
7. Scheiman M. Interventions for Convergence Insufficiency in Concussed Children (ICONICC). In preparation;
8. Scheiman M, Wick B. Clinical management of binocular vision: Heterophoric, accommodative, and eye movement disorders: Fourth edition. 2013:1-722.
9. Mucha A, Collins MW, Elbin RJ, et al. A Brief Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) Assessment to Evaluate Concussions: Preliminary Findings. Am J Sports Med. 2014;42(10):2479-2486. doi:10.1177/0363546514543775
10. Ferris LM, Kontos AP, Eagle SR, et al. Optimizing VOMS for identifying acute concussion in collegiate athletes: Findings from the NCAA-DoD CARE consortium. Vision Res. 2022;200:1-16. doi:10.1016/j.visres.2022.108081
11. Fahmy P, Hamann S, Larsen M, Sjøllie AK. Praktisk Oftalmologi. vol 2. Udgave. Gads forlag; 2007.
Behandling af visuelle symptomer
I håndteringen af visuelle symptomer er der i skrivende stund begrænset evidens for behandling af eventuelle bagvedliggende visuelle forstyrrelser. Der er dog flere nationale og internationale forskningsprojekter i gang, som undersøger effekten af synstræning og behandling af visuelle forstyrrelser.
Synstræning kan overvejes til behandling af vergens dysfunktion og akkommodations dysfunktion.
Få ukontrollerede interventionsstudier og retrospektive studier peger i retning af positive effekter ved synstræning.1-4 Evidensgrundlaget for synstræning hos personer med hjernerystelse er sparsomt, og der mangler veludførte kontrollerede interventionsstudier. Den national kliniske retningslinje for nonfarmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse angiver, at det er god praksis at tilbyde synstræning (svageste anbefaling baseret på konsensus).5 Anbefalingen skyldes, at eksperterfaring samt de ovennævnte studier peger på, at der overvejende er fordele ved synstræning, selvom evidensgrundlaget for indsatsen er beskedent. Synstræning i denne anbefaling inkluderer øjenbevægelser og akkommodation.5
Det kræver en faglig vurdering, om personen har overskud til at gennemføre et synstræningsforløb.6 Det er væsentligt at have for øje, at personer med hjernerystelse ofte også har andre gener, som påvirker deres hverdag. Andre potentielle indsatser bør således også blive taget i betragtning
og prioriteres. Det er væsentligt, at indsatserne koordineres sammen med personen og andre involverede fagpersoner ud fra et biopsykosocialt perspektiv og en personfokuseret tilgang. Løbende opfølgning kan sikre, at personen med hjernerystelse får udbytte af sin behandling, så der ikke bruges unødige fysiske, mentale og økonomiske ressourcer. Dette bør løbende evalueres mellem personen og behandleren/det behandlende team, som er involveret i personens forløb.
Kompenserende hjælpemidler
På samme vis som hos baggrundsbefolkningen og andre patientgrupper kan man overveje indsatser med kompenserende hjælpemidler i form af forskellige typer af briller. Dokumentationen er primært baseret på konsensus og tager således udgangspunkt i eksperterfaring. Rationalet for indsatserne beror på, at kompensatoriske hjælpemidler kan ydes på lige fod til personer med hjernerystelse som personer uden hjernerystelse med forventning om en lignende effekt.
Filterbrille
Ved lysoverfølsomhed kan der afprøves filterbriller med et medicinsk optisk filter. Filteret har til hensigt at dæmpe lysintensiviteten, hvilket kan lindre lysoverfølsomhed. Litteraturen på området er sparsom, og forskning giver ikke et entydigt billede af behandlingseffekt med filterbriller.7 Det er fortsat uvist, om filterbrillerne forlænger perioden med lysoverfølsomhed eller ej. Indsatsen bør derfor udføres efter et behandlingsprincip om ’mindst mulig dosis’, hvor glasset er tonet med mindst mulig farveprocent og brugen af brillen gradvist nedtrappes over tid.8 Dette efterstræbes for at undgå en forsinkelse af den eventuelle spontane remission. 7,8
Brydningsfejl
Man kan med fordel gennemføre en synsprøve hos en optiker for at kontrollere, om man har behov for briller, (eller om briller har den rigtige korrektion). Undersøgelsen er vigtig, da selv små ukorrigerede brydningsfejl kan give synsgener efter påvirkning af hjernen.9 Sammenhængen mellem visuelle symptomer og brydningsfejl specifikt relateret til hjernerystelse er dog ikke velundersøgt. Et lille pilotstudie fandt, at halvdelen af deltagerne oplevede en reduktion af deres visuelle symptomer ved opgaver udført tæt på øjnene efter at have modtaget en korrektion af deres brydningsfejl.10 En person med ukorrigerede brydningsfejl og hjernerystelse forventes dog mindst at have samme effekt ved korrektion, som en person uden hjernerystelse.
En prismebrille kan benyttes som behandling hos personer med hjernerystelse og vergensdysfunktion.7 Dette er på samme vis, som at indsatsen kan udføres hos personer, som ikke har været udsat for hjernerystelse, men har vergensdysfunktion.9 Litteraturen på området er begrænset,7 og man har endnu ikke undersøgt effekten af prismekorrektion i kontrollerede interventionsstudier hos personer med hjernerystelse.
En læsebrille kan benyttes ved udfordringer med akkommodation og nedsat evne til
at akkommodere (akkommodativ dysfunktion), hos personer uden hjernerystelse.9,11 Derfor formoder man, at denne behandling også kan benyttes til personer med hjernerystelse og nedsat akkommodation, hvilket understøttes af klinisk praksis.
Nogle patienter benytter sig af alternative behandlingsformer, som inkluderer osteopati, akupunktursessioner, yoga, kosttilskud, grovmotorisk træning og træning af de primitive reflekser. Effekten af disse behandlingsformer efter hjernerystelse er endnu ikke kortlagt. Det kan derfor heller ikke afvises, at de kan have en positiv effekt på den enkelte persons samlede symptombyrde, herunder visuelle forstyrrelser.
Visuelle forstyrrelser som følge af hjernerystelse behandles ved hjælp af ikke-medicinske tiltag. Er der behov for medicinsk behandling, skal man konsultere en læge.
1. Thiagarajan P, Ciuffreda KJ. Effect of oculomotor rehabilitation on accommodative responsivity in
mild traumatic brain injury. J Rehabil
Res Dev. 2014;51(2):175-91. doi:10.1682/jrrd.2013.01.0027
2. Thiagarajan P, Ciuffreda KJ. Effect of
oculomotor rehabilitation on vergence responsivity in mild traumatic brain
injury. J Rehabil Res Dev.
2013;50(9):1223-40. doi:10.1682/jrrd.2012.12.0235
3. Thiagarajan P, Ciuffreda KJ,
Capo-Aponte JE, Ludlam DP, Kapoor N. Oculomotor neurorehabilitation for reading
in mild traumatic brain injury (mTBI): An integrative approach. NeuroRehabilitation. 2014;34:129-146.
doi:10.3233/NRE-131025
4. Gallaway M, Scheiman M, Mitchell GL. Vision
Therapy for Post-Concussion Vision Disorders. Optom Vis Sci. 2017;94(1)
5. Rytter HM, Graff HJ, Henriksen HK, et al. Nonpharmacological Treatment of Persistent Postconcussion Symptoms
in Adults: A Systematic Review and Meta-analysis and Guideline Recommendation. JAMA Netw Open. 2021;4(11):1-16.
doi:10.1001/jamanetworkopen.2021.32221
6. Ciuffreda KJ, Kapoor N, Rutner D, Suchoff IB,
Han ME, Craig S. Occurrence of oculomotor dysfunctions in acquired brain
injury: a retrospective analysis. Optometry.
Apr 2007;78(4):155-61. doi:10.1016/j.optm.2006.11.011
7. Barton JJS, Ranalli PJ. Vision therapy:
Occlusion, prisms, filters, and vestibular exercises for mild traumatic brain
injury. Survey of Ophthalmology.
2021/03/01/ 2021;66(2):346-353. doi:https://doi.org/10.1016/j.survophthal.2020.08.001
8. Truong JQ, Ciuffreda KJ, Han MHE, Suchoff IB.
Photosensitivity in mild traumatic brain injury (mTBI): A retrospective
analysis. Brain Injury. 2014/09/01
2014;28(10):1283-1287. doi:10.3109/02699052.2014.915989
9. Scheiman M, Wick B. Clinical management of binocular vision: Heterophoric, accommodative,
and eye movement disorders: Fourth edition. 2013:1-722.
10. Johansson J, Nygren de Boussard C, Öqvist
Seimyr G, Pansell T. The effect of spectacle treatment in patients with mild
traumatic brain injury: a pilot study. Clinical
and Experimental Optometry. 2017/05/01 2017;100(3):234-242. doi:https://doi.org/10.1111/cxo.12458
11. Brautaset R, Wahlberg M, Abdi S, Pansell T.
Accommodation Insufficiency in Children: Are Exercises Better than Reading
Glasses? Strabismus. 2008/01/01
2008;16(2):65-69. doi:10.1080/09273970802039763