Hos børn og unge (<18 år) er symptomer efter hjernerystelse sammenlignelige med voksnes symptomer. Men da børn typisk ikke ved, hvad de skal være opmærksomme på og kan have svært med at beskrive deres symptomer, er det en fordel at kende de hyppigste symptomer og ændringer i adfærd hos barnet som følge af hjernerystelsen. Forældre eller de primære omsorgspersoners betragtninger er vigtige i denne forbindelse. Deres input kan støtte sundhedspersoner i diagnosticering og håndtering af børn og unge med hjernerystelse.

Akutte og subakutte symptomer på hjernerystelse hos børn

Epidemiologiske studier har fundet, at 80-90 % af børn og unge oplever symptomer inden for de første 2-4 uger efter de har pådraget sig en hjernerystelse.^1,2Overordnet kan symptomer sorteres i fire hovedgrupper:

Fysiske: Smerter, kvalme, motoriske vanskeligheder, sensoriske vanskeligheder (fx lyd- og lyssensitivitet) og fysisk træthed.
Kognitive: Mentalt (nedsat) tempo, tænkning, hukommelse, opmærksomhed, styringsfunktioner (eksekutive) og mental træthed.
Emotionelle: Ændrede følelsesmæssige reaktioner (fx vredesudbrud, emotionel labilitet) og påvirket stemningsleje (fx angst, apati).
Søvnrelaterede: Fx søvnløshed, overdreven træthed eller mange opvågninger.

Hyppighed i forekomst af symptomer kan ses i nedenstående tabel fra Rose m.fl..²

Tabel 1 – symptomer hos børn og unge med hjernerystelse

Hovedpine og træthed er de hyppigste symptomer, og forekommer hos mere end halvdelen af alle børn og unge med hjernerystelse.² Forskning peger på, at fysiske symptomer ofte fylder mest i barnets oplevelse i perioden lige efter skaden, mens emotionelle og kognitive symptomer bliver mere fremtrædende senere i forløbet.^2,3 Teenagere, særligt piger, er længst om at opleve spontan bedring, hvor der kan gå op til otte uger indtil symptomer forsvinder.⁴ De yngste børn har vanskeligt ved at formulere sig konkret om symptomer og gener. For denne aldersgruppe er adfærdsændringer et vigtigt udtryk for symptomer (f.eks. udadreagerende adfærd, vrede, tilbagetrukkenhed). Symptomer kan fx. komme til udtryk gennem at barnet er pjevset, irritabelt, klynker mere mv. (Nogle af de samme indirekte udtryk for symptomer kender man i øvrigt blandt ældre aldersgrupper.^5,6

Litteratur

1. Lumba-Brown, A. et al. Diagnosis and Management of Mild Traumatic Brain Injury in Children: A Systematic Review. JAMA Pediatr. 172, e182847 (2018).

2. Rose, S. C., Weber, K. D., Collen, J. B. & Heyer, G. L. The Diagnosis and Management of Concussion in Children and Adolescents. Pediatr. Neurol. 53, 108–118 (2015).

3. Polinder, S. et al. A Multidimensional Approach to Post-concussion Symptoms in Mild Traumatic Brain Injury. Front. Neurol. 9, 1113 (2018).

4. Ledoux, A.-A. et al. Natural Progression of Symptom Change and Recovery From Concussion in a Pediatric Population. JAMA Pediatr. 173, e183820 (2019).

5. Emery, C. A. et al. A Systematic Review of Psychiatric, Psychological, and Behavioural Outcomes following Mild Traumatic Brain Injury in Children and Adolescents. Can. J. Psychiatry Rev. Can. Psychiatr. 61, 259–269 (2016).

6. Gornall, A., Takagi, M., Morawakage, T., Liu, X. & Anderson, V. Mental health after paediatric concussion: a systematic review and meta-analysis. Br. J. Sports Med. 55, 1048–1058 (2021).