Hjernerystelse og flere mindre slag

Det er ikke alene slagets kraft, som afgør, hvorvidt man får en hjernerystelse. Men får man flere mindre slag kort tid efter hinanden, bliver hjernen for hvert slag mere sårbar og dermed øges risikoen for hjernerystelse.

Hjernerystelse og flere mindre slag påvirker hjernen

Den nyeste forskning af elitesportsudøvere indikerer, at gentagende, mindre kraftige slag – såkaldte subconcussive impacts – påvirker hjernen og på sigt potentielt kan skade hjernens strukturer og funktioner.1 En canadisk metaanalyse fra 2018, som sammenligner resultater fra forskellige studier, viser, at der forekommer mikrostrukturelle og funktionelle forandringer i hjernen. Det gør der som resultat af disse små, gentagende slag mod hovedet. Skaden akkumuleres over tid. Metaanalysen konkluderer dog, at der mangler evidens for, at disse forandringer vil påvirke en persons kognition, og at den vil komme til udtryk ved kognitiv testning. Desuden er det endnu ikke påvist om de mikrostrukturelle og funktionelle forandringer optræder kortvarigt eller skader hjernen permanent.2

Hjernerystelse og flere mindre slag

Personer, der har været udsat for subconcussive impacts bemærker ikke nødvendigvis deres mén. Men noget forskning indikerer alligevel, at slagene i visse tilfælde kan påvirke det kognitive funktionsniveau. Blandt andet i forhold til opmærksomheden. Slagene kan f.eks. forringe evnen til at skifte opmærksomhed og til at udvælge, hvad man bør være opmærksom på.1 Desuden tyder noget forskning på, at atleter, som er blevet udsat for mange mindre stød, på sigt vil opleve forringet indlæring og hukommelse til trods for ikke at have haft hjernerystelse.1

Da disse mindre stød ikke nødvendigvis medfører hjernerystelsessymptomer, bliver den pågældende sportsudøver heller ikke fjernet fra spillet og sendt til videre undersøgelse. På grund af den kummulative effekt af sådanne stød er der dog god grund til at være mere opmærksom på slag, der netop falder inden for denne kategori.Ikke mindst inden for visse sportsgrene, som f.eks. kontaktsport. Sportsudøvere inden for disse sportsgrene udsættes gennemsnitligt for flere hundrede af sådanne stød i løbet af blot en enkelt sæson.3,5 Og scanninger viser, at flere gentagende slag mod hovedet – selv af mindre kraft – vil forårsage både strukturelle og funktionelle skader på hjernen. Samtidig tyder det på, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af stød og omfanget af skade på hjernen.1,5

Gentagende mindre slag gør hjernen sårbar

Den gennemsnitlige civilbefolkning udsættes ikke i samme grad for sådanne små, gentagende stød. Men forskning inden for sport bidrager med en vigtig viden; netop at slag mod hjernen kan akkumuleres og øger hjernens sårbarhed over for et nyt slag. Dette betyder, at det ikke altid behøver at være det største slag, der til sidst udløser en hjernerystelse.4 Kontaktsportsudøvere er en population, som gør det muligt at lave større undersøgelser af konsekvenserne af disse gentagende slag og således få indblik i, hvordan hjernens generelle robusthed påvirkes.5

Mikrostrukturelle og funktionelle forandringer i hjernen

Anden forskning fremhæver andre konkrete konsekvenser af, at hjernen bliver udsat for gentagende, mindre stød. I den sammenhæng er der bl.a. identificeret metaboliske forandringer i den forreste del af hjernen og i det primære motoriske område.1 Disse forandringer kan være udtryk for energikrise i cellerne og medvirke til, at hjernen bliver ekstra sårbar over for skade.6 Områderne, der er tale om, varetager nogle af hjernens mest komplekse, kognitive funktioner og viljestyret adfærdskontrol.1 Det er desuden vist, at slagene kan føre til skade på hjernens hvide substans og dertil svække den inhiberende kontrol. Altså evnen til at hæmme egen adfærd.1 En tredje følge af de gentagende slag kan være et svækket default-netværk. Dette netværk viser aktivitet, når kroppen er i en hviletilstand. Netværket er bl.a. afgørende for, at mennesket kan foretage sig noget per automatik. Slagene fører til en mindsket funktionel forbindelse mellem de forskellige dele af netværket.1

Behov for flere studier

Forskningen, der omhandler konsekvenserne af de små gentagende stød, er på sit tidlige stadie. Og som understreget af metaanalysen er sammenhængen mellem de små, gentagende slag og kognitive nedsættelser indtil videre uklar.2 Der er behov for flere studier, hvor man sammenkobler forskellige metoder såsom kognitiv testning sammen med DTI-scanninger.2

Metodiske udfordringer

Det er tilsyneladende udfordrende at undersøge skader, som er mindre end en hjernerystelse. Det skyldes blandt andet, at flere studier ikke formår at inkorporere ordentlige kontrolgrupper. Man kan argumentere for, at man bør sammenligne atleter, som har været udsat for mindre, gentagende slag med atleter med hjernerystelse og atleter fra discipliner uden fysisk kontakt, for at få brugbare resultater.1 Desuden er det som oftest mandlige atleter, der bliver undersøgt. Man kan således sætte spørgsmålstegn ved, om resultaterne kan overføres til kvinder.2

Dertil kommer, at fænomenet subconcussive impacts bliver defineret forskelligt på tværs af studier. Eller også bliver de slet ikke defineret.2 Det bliver dermed vanskeligt at afgøre, om to forskellige studier egentligt understøtter hinandens resultater.

Kilder:

1: Moore RD, Lepin J, Ellemberg D. The independent influence of concussive and sub-concussive impacts on soccer players’ neurophysiological and neuropsychological function. International Journal of Psychophysiology. 2017;112:22-30. https://doi.org/10.1016/j.ijpsycho.2016.11.011.

2: Mainwaring L, Pennock KMF, Mylabathula S, Alavie BZ. Subconcussive head impacts in sport: A systematic review of the evidence. International Journal of Psychophysiology. 2018;132:39-54. https://doi.org/10.1016/j.ijpsycho.2018.01.007.

3: Symons GF, Clough M, Fielding J, O’Brien WT, Shepherd CE, Wright DK, Shultz SR. The Neurological Consequences of Engaging in Australian Collision Sports. Journal of Neurotrauma. 2020;37:792-809. https://www.liebertpub.com/doi/abs/10.1089/neu.2019.6884.

4: Rowson S, Duma SM,Stemper BD, Shah A, Mihalik JP, Harezlak J, Riggen LD, Giza CC, Di- Fiori JP et al. Correlation of concussion symptom profile with head impact biomechanics: A case for individual-specific injury tolerance. Journal of Neurotrauma. 2018;35(4);681–90.

5: Karton C, Hoshizaki TB. Concussive and subconcussive brain trauma: the complexity of impact biomechanics and injury risk in contact sports. In: Sport Neurology. Eds Hainline & R.A. Stern. Handbook of Neurology. 2018;158,3rdseries;39-49. https://doi.org/10.1016/B978-0-444-63954-7.00005-7

6: Vagnozzi R, Signoretti S, Cristofori L, Alessandrini F, Floris R, Isgrò E, Ria A, Marziale S, Zoccatelli G, Tavazzi B, Del Bolgia F, Sorge R, Broglio SP, McIntosh TK, Lazzarino G. Assessment of metabolic brain damage and recovery following mild traumatic brain injury: a multicentre, proton magnetic resonance spectroscopic study in concussed patients. 2010;133(11):3232–42. https://doi.org/10.1093/brain/awq200.

Sidst opdateret: 28. april 2020.