Kognitive vanskeligheder

Hjernerystelse kan medføre en række symptomer. Heraf er kognitive vanskeligheder efter hjernerystelse blandt de mest hyppigt rapporterede.1,2 Kognitive vanskeligheder efter hjernerystelse henviser til forstyrrelser i grundlæggende mentale og erkendelsesmæssige processer, og har derfor sædvanligvis indvirkning på patientens muligheder for at genoptage hverdagsaktiviteter.1

Hvad er kognitive vanskeligheder efter hjernerystelse?

Kognitive vanskeligheder efter hjernerystelse er forstyrrelser i menneskets mentale og erkendelsesmæssige processer.1 De forekommer med forskellig intensitet, og kan derudover omfatte en bred vifte af kognitive domæner. Mange personer oplever efter et let hovedtraume at have kognitive vanskeligheder, og der foreligger betydelig og konsistent evidens for, at patienter med hjernerystelse præsterer dårligere på neuropsykologiske tests i de første par dage og op til 1 måned efter skaden.3 Særligt finder man påvirket informationsprocesseringshastighed, opmærksomhed og koncentration, samt hukommelse.2,3 Desuden oplever en del patienter forringet planlægnings, organiserings- og problemløsningsevne blandt andet på grund af koncentrationsbesvær og påvirket arbejdshukommelse.4 Litteraturen peger også på symptomer i form af hæmmet sansning og perception, hvortil nogle personer afrapporterer en ’osteklokke fornemmelse”.1

Vedvarende kognitive vanskeligheder efter hjernerystelse

For flertallet forventes en spontan bedring af disse kognitive symptomer efter hjernerystelse inden for de første par uger, hvor dagligdagens aktiviteter samtidigt kan genoptages i gradvis tiltagende kompleksitet og mængde.4 Symptomerne betragtes mere vedvarende, når de ikke forsvinder inden for de første uger og vedbliver i adskillelige måneder.

Det lader til, at vedvarenhed af symptomer afhænger af mange forskellige faktorer herunder præmorbide faktorer,5 patient population,6 udredning og analytiske værktøjer, diagnostiske kriterier og klassifikationsmetode7. Det ses også, at et enkelt kognitivt symptom efter 12 måneder i højere grad bliver ved end f.eks. tilstedeværelsen af flere samtidige kognitive symptomer eller symptomklynger på tværs af symptomgrupper.4 F.eks. oplever mere end 40% enten langsommere tænkning eller forringet hukommelse 12 måneder efter hjernerystelsen4, hvor 10-25% opfylder samlede diagnosekriterier for henholdsvis DSM-IV ’postconcussional disorder’ og ICD-10’s postconcussional syndrome.4

I de nye diagnosekriterier for ICD-11 og DSM-V er de tidligere diagnosebetegnelser udskiftet med betegnelsen ’større eller mild neuorokognitiv forstyrrelse på grund af traumatisk hjerneskade’. Med diagnosen prioriteres særligt de kognitive symptomer, som er at finde inden for de første 3 måneder, og som forventes at remittere indenfor selvsamme periode, og hvor der kan findes associerede fysiske, emotionelle og personlighedsmæssige forstyrrelser.8 Herefter angiver DSM-V, at vedvarende symptomer efter 3 måneder bør overvejes differentialdiagnostisk i forhold til alternative diagnoser som somatisk symptom-forstyrrelse eller ’factitious disorder’.8 Som påpeget af flere, anerkender disse diagnosekriterier ikke andelen af personer, som oplever vedvarende kognitive symptomer efter hjernerystelse efter tre måneder, eller den øvrige kompleksitet af samtidig forekomst af fysiske og emotionelle symptomer, som personer kan opleve.9 Derudover indfanger tidskriteriet heller ikke den gruppe, som oplever symptom-remission mellem 3 og 6 måneder efter skaden.4

Vedvarende kognitive vanskeligheder associeres med nedsat mental trivsel og livskvalitet for personen, som lider under dem.2 Det påvirker derudover nære relationer (pårørende og familie) og øvrige relationer (f.eks. arbejdspladsens kolleger og venner).1 Derudover kan sundhedsudbydere og forsikringsselskaber spille en vigtig rolle, og kan påvirke personens situation både negativt og positivt.10

Kilder

1. Marshall S BM, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018;

2. Stillman AM, Madigan N, Torres K, Swan N, Alexander MP. Subjective Cognitive Complaints in Concussion. Journal of neurotrauma. 2020;37(2):35-311. doi:10.1089/neu.2018.5925.

3. Carroll LJ, Cassidy JD, Peloso PM, et al. Prognosis for mild traumatic brain injury: results of the who collaborating centre task force on mild traumatic brain injury. Journal of rehabilitation medicine. 2004;36(Supplement 43):84-105. doi:10.1080/16501960410023859

4. Polinder S, Cnossen M, Real RGL, et al. A Multidimensional Approach to Post-concussion Symptoms in Mild Traumatic Brain Injury. Frontiers in neurology. 2018;9(1113):1-14. doi:10.3389/fneur.2018.01113.

5. Cassidy JDPD, Cancelliere CDCMPH, Carroll LJP, et al. Systematic Review of Self-Reported Prognosis in Adults After Mild Traumatic Brain Injury: Results of the International Collaboration on Mild Traumatic Brain Injury Prognosis. Archives of physical medicine and rehabilitation. 2014;95(3):S132-S151. doi:10.1016/j.apmr.2013.08.299.

6. Iverson GL. Outcome from mild traumatic brain injury. Current Opinion in Psychiatry. 2005;18(3):301-317. doi:10.1097/01.yco.0000165601.29047.

7. Boake C, McCauley SR, Levin HS, et al. Diagnostic Criteria for Postconcussional Syndrome After Mild to Moderate Traumatic Brain Injury. The journal of neuropsychiatry and clinical neurosciences. 2005;17(3):350-356. doi:10.1176/jnp.17.3.350.

8. Diagnostic and statistical manual of mental disorders. Fifth edition. ed. Diagnostic and statistical manual of mental disorders : DSM-5. American Psychiatric Association; 2013.

9. Tator CH, Davis HS, Dufort PA, et al. Postconcussion syndrome: demographics and predictors in 221 patients. Journal of neurosurgery. 2016;125(5):1206-1216. doi:10.3171/2015.6.JNS15664.

10. Hanks RA, Rapport LJ, Seagly K, Millis SR, Scott C, Pearson C. Outcomes after Concussion Recovery Education: Effects of Litigation and Disability Status on Maintenance of Symptoms. Journal of neurotrauma. 2019;36(4):554-558. doi:10.1089/neu.2018.5873.

 

Sidst opdateret: 21. december 2021.