Kognitive vanskeligheder

Kun ganske få studier har undersøgt associationen mellem farmakologiske interventioner og lindring af kognitive vanskeligheder efter hjernerystelse. Ved enkelte studier er der eksempelvis fundet effekt ved præparater som methylphenidate og guanfacine (normalt til behandling af ADHD), galantamine og donepezil (normalt til behandling af kognitive vanskeligheder ved alzheimers) og enzogenol (naturpræparat, indeholdende antioxidanter), enten ved selvrapporteret effekt eller ved kort kognitiv testning.⁸ Det er dog få studier, og området mangler bedre dokumentation. 

Litteraturen foreslår en række ikke-medicinske tilgange til behandling af vedvarende kognitive symptomer efter hjernerystelse. Der arbejdes typisk ud fra en kognitiv rehabiliteringstankegang, som rummer adskillige elementer, såsom uddannelse og vejledning, direkte træning, undervisning i kompensatoriske strategier, terapeutisk indsats mv.

Kognitiv rehabilitering

Kognitiv rehabilitering fokuserer dels på at forsøge at genoprette det præmorbide præstations- og aktivitetsniveau, og dels på at udvikle strategier til at kompensere for længerevarende vanskeligheder.⁹ Det gennemføres ved at anvende patientens kognitive ressourcer, samtidig med at der arbejdes med strategier og redskaber, som kan understøtte personen i at genvinde fodfæste og vende tilbage til et aktivt og meningsfuldt liv. Tilgangen er helheds- og tværkontekstuelt orienteret. Dette omfatter også et perspektiv om adgang til arbejdsmarkedet, da rehabiliteringen for mange mennesker indebærer et mål om at komme tilbage i arbejde og forsørge sig selv.⁹

Nedenfor fremgår en række komponenter, som kan indgå i kognitiv rehabilitering.

Psykoedukation
Psykoedukation hjælper patienter med at forstå deres egen sygdom, og derved udvikle en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til egne symptomer og dagligdag. Det øger følelsen af kontrol over egen tilstand.¹⁰ Flere studier viser, at psykoedukativ intervention kan forkorte symptomers varighed.¹¹ Den Nationale Kliniske Retningslinje giver også en betinget anbefaling for psykoedukation.¹²

Computerbaseret træning
Computerbaseret kognitiv rehabilitering (CBCR) kan udgøre en lovende behandlingsform i forbedringen af arbejdshukommelse, opmærksomhed, eksekutive funktioner og andre kognitive funktioner hos personer med hovedtraumer¹³ og herunder lette hovedtraumer.¹⁰ Disse kognitive funktioner trænes med computerbaserede spil og øvelser. I takt med, at patienter gennemfører et niveau, kan de avancere i sværhedsgrad.¹⁰ Denne form for træning vil som oftest skulle suppleres med andre tiltag, bl.a. psykoedukation, vejledning og undervisning i kompensatoriske strategier.¹⁰

Træningen forløber ofte over 4-8 uger, hvor patienten anbefales at træne op til 5 dage om ugen af ca. 30 til 45 minutter om dagen. CBCR er tilgængelig og praktisk, da de fleste udgaver af CBCR-programmer tilbyder enten internetbaseret brugeradgang eller installation på egen computer.¹³ Kun en sparsom mængde af studier har undersøgt CBCR efter hjernerystelse, og effekten af CGCR på kognitive funktioner ved lette hovedtraumer er endnu usikker.

Psykoterapi
Psykoterapi, og eksempelvis kognitiv terapi, kan også indgå som behandlingsstrategi, hvor det tilstræbes at ændre patientens adfærd, kognition og følelser relateret til dagligdags- og eksistentielle betingelser efter skaden.⁶ Desuden kan terapi reducere stress, som kan forekomme på grund af vanskeligheder med at kunne udføre hverdagens gøremål i samme omfang som tidligere.⁵ Ved behov kan der også implementeres gruppeterapi, vredeshåndtering og familieterapi. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv i forhold til at forebygge¹⁴ og reducere mængde og sværhedsgrad af vedvarende symptomer efter hjernerystelse.^15,16

Energiforvaltning
Mange oplever hjerneskadetræthed, som kan være svært invaliderende og immobiliserende for at genoptage dagligdagens aktiviteter. Via rehabiliteringsstrategien ’energiforvaltning’ forsøger man gradvist at forøge samlet aktivitets- og energiniveau. Det gennemføres bl.a. ved brug af skemalægning for delmål, mål, aktiviteter, pauser og rådgivning i forhold til fysisk og kognitivt aktivitetstempo, kompleksitet og mængde og forhold til ressourcekrav. Der fokuseres samtidig på søvnhygiejne og døgnrytme, og på at undgå alkohol og rusmidler.¹

Meditation, mindfulness og afslapningsteknikker
Meditation, mindfulness og afslapningsteknikker kan også indgå i et rehabiliteringsprogram, som ligeledes kan afhjælpe stress, og hjælpe patienten til at inkorporere korte pauser i dagligdagen.¹⁷ Desuden virker mindfulness til at øge self-efficacy og patientens accept af situationen.¹⁷ Bredt defineret ‘mindfulness baserede interventioner’ (meditation, yoga og mindfulness) har fx vist sig at kunne reducere symptombyrde, samt bedring af kognitive funktioner. Resultatet af denne systematiske litteraturgennemgang skal ses med forbehold for at flere studier led under risiko for bias og en bred variation af interventionstyper på tværs af de 20 studier. Ikke alle vil have gavn af mindfulness, og indsatsen skal iværksættes ud fra et helhedsorienteret og personcentret udgangspunkt.  

Fysisk træning
Individuelt tilpasset fysisk træning og motion har fordelagtige virkninger på mental sundhed og kognition hos personer med senfølger efter hjernerystelse.¹⁸

Øvrige interventionsformer inden for generel rehabilitering
Alt afhængig af hvilke vanskeligheder patienter og pårørende oplever, kan nogle patienter have behov for en tværfaglig rehabiliteringsindsats.¹² Her inddrages også andre nonfarmakologiske behandlingsformer under et rehabiliteringsforløb herunder fysioterapeutisk behandling, vestibulær og visuel træning, indsatser inden for kognitiv rehabilitering som beskrevet ovenfor, og træning af sociale kompetencer.¹

Nogle patienter benytter sig af alternative behandlingsformer, som inkluderer healing, osteopati, akupunktursessioner, pilates, yoga og massage. Det er uklart, hvorvidt mange af disse tilgange direkte påvirker kognitive vanskeligheder efter hjernerystelse. Men de kan have en positiv indvirkning på den samlede symptombyrde, og derigennem kan de opleves som hjælpsomme i forhold til de oplevede kognitive vanskeligheder. Desuden kan di – ligesom alle andre indsatser – medføre placeboeffekter.