Spring til indhold

Hvad er en hjernerystelse

Hvad er en hjernerystelse? 

En hjernerystelse er en kompleks patofysiologisk proces forårsaget af en biomekanisk kraft rettet direkte mod hoved, ansigt, nakke eller andet sted på kroppen, som kan opstå ved f.eks. en takling, et voldsomt fald eller styrt, og som påvirker hjernen.1,2,3,6 Dette kan føre til bevidsthedstab, men gør det ikke nødvendigvis.

Hvad er en hjernerystelse?

Definition på symptomer ved hjernerystelse

Hjernerystelse resulterer i en hurtig indsættende neurologisk påvirkning eller neurologiske udfald.1,3 Dette kommer til udtryk i form af en række kliniske symptomer,  som f.eks. hovedpine, træthed, svimmelhed, kvalme, forskellige former for desorientering og nedsat kognitiv kapacitet.1,2,3 Samtlige symptomer behøver ikke være til stede, men kan vise sig i kombinationer og forskellige intensitetsgrader.3,4

Symptomerne kan efter traumet udvikle sig over en tidshorisont, der spænder fra minutter til dage. I nogle tilfælde kan det blive en kronisk tilstand.4,5,6 Flertallet af personer, der har pådraget sig en hjernerystelse, kommer sig spontant. Prognosen for bedring afhænger af en lang række faktorer både før og efter slaget.6,7,8

Vanskeligt at definiere hvad er en hjernerystelse 

En hjernerystelse repræsenterer et komplekst sygdomsbillede. Det har gjort det svært at opnå en universel enighed om, hvordan tilstanden præcist skal defineres. I den internationale faglitteratur bliver en række mere eller mindre synonyme betegnelser benyttet: Commotio cerebri, concussion, mild traumatic brain injury, cerebral concussion, minor head injury, mild closed head injury og minor brain injury.9 Det bliver fortsat diskuteret, hvordan disse begreber adskiller sig fra hinanden, og hvad der præcist definerer, hvad en hjernerystelse er.2,6

Diskussionen har været påvirket af mangel på følsomme metoder til at fastslå de objektive neurale konsekvenser af hjernerystelse. Med udgangspunkt i dette ses der to primære argumenter: 

  1. Hjernerystelse er den mildeste form for traumatisk hjerneskade:
    Her bliver hjernerystelse betragtet som en del af de lette hovedtraumer. Hjernerystelse bliver således anset som en del af et spektrum, der inkluderer samtlige former for traumatiske hjerneskader. Argumentet herfor er, at der er tale om de samme udløsende mekanismer (dvs. biomekaniske kræfter), at arten af de patologiske forandringer i hjernen er sammenlignelige, omend adskilt i sværhedsgrad. Og at disse skadesmekanismer og patologiske forandringer fører til samme spektrum af symptomer.6,10

  2. Hjernerystelse er adskilt fra traumatisk hjerneskade:
    Nogen fagpersoner betragter hjernerystelse som en adskilt tilstand fra traumatisk hjerneskade. Dette bygger særligt på den manglende viden om en strukturel skade i traditionelle skanningsstudier (primært manglende fund på CT skanning). Inden for denne forståelsesramme ses hjernerystelse altså som en separat tilstand, der på trods af et lignende symptombillede ikke kan tilskrives de samme skadesmekanismer som andre former for traumatisk hjerneskade.7 Nyere mere sensitive skanningsmetoder har dog i den senere tid påvist fysiologiske og mikrostrukturelle forandringer i hjernen ved hjernerystelse, hvilket taler imod dette argument.6,10

Ligheder mellem hjernerystelse og mild traumatisk hjerneskade

Samlet set peger nyere forskning på, at det er svært ud fra et patologisk og symptomatisk perspektiv at adskille hjernerystelse fra spektrum af lette traumatiske hjerneskader.6  Fra et klinisk perspektiv kan det ligeledes være problematisk at skelne mellem de to. Det skyldes, at  sygdomsbilledet ved hjernerystelse (hovedpine, søvnforstyrrelser, svimmelhed, træthed, koncentrationsvanskeligheder m.m.) også kan være tilstede i varierende grad ved traumatisk hjerneskade.6 Dertil kommer, at skanninger af alle slags ikke kan stå alene i vurderingen af patienten, og at det er skadens udtryk, som klinikeren skal forholde sig til. Det bliver derfor samtidigt tydeliggjort, at hjernerystelse, ligesom andre former for let traumatisk hjerneskade, kan kræve en aktiv tilgang til rehabilitering, hvis mindskelse af symptomerne ikke sker spontant.7

Hjernerystelse en del af hjerneskade-spektrummet

Dette perspektiv bliver eksempelvis understøttet af Mayo-klassifikationssystemet, som er en klassifikationsopdeling af hjerneskade i et spektrum. Denne opdeling er begrundet i den tilgængelige evidens på området. Mayo-klassifikationssystemet foreslår at opdele sværhedsgraden af den traumatiske hjerneskade i tre kategorier:

  • Svær/moderat (eksplicit),
  • Mild (sandsynlig),
  • Symptomatisk (mulig).6, 11

Man opdeler groft sagt forskellige niveauer af hjernepåvirkning efter sværhedsgraden af symptomer og objektive fund efter et hovedtraume. Herunder medbetragtes sandsynligheden for, at der er en strukturel skade på hjernen. Der vurderes overordnet på 7 parametre, som er dødsfald, traume-relateret fund ved skanning, Glascow Coma Scale (GCS) score, længden af post-traumatisk amnesi, længden af bevidstløshed, kraniefraktur, og specifikke symptomer efter hovedtraume. Ud fra kriterierne kan hjernerystelse betragtes at tilhøre ’mild’ eller ’symptomatisk’ hjerneskade. 

Hjernerystelse er en “mild traumatisk hjerneskade”

’Mild traumatisk hjerneskade’ inddrager sandsynligheden for, at der er strukturelle skader efter hovedtraumet. Dette kan eksempelvis være mikrostrukturelle- og fysiologiske forandringer, såsom vaskulær kompression (arterier som bliver presset sammen, hvilket medfører mindre blodgennemstrømning), som er et eksempel på en mikrostrukturel forandring, som ikke kan findes ved traditionelle skanningsmetoder. Op til 90% af tilfælde af hovedtraumer kan klassificeres indenfor de 2 sidste kategorier. På dansk anvender man begrebet ’let hovedtraume’, som ligeledes dækker over de 2 sidste kategorier.    

Hvad er en hjernerystelse?

Hvad er en hjernerystelse: Kompliceret eller ukompliceret 

Nogle studier har anvendt en tilgang, hvor forskellige former for lette hjerneskader, herunder hjernerystelse, deles op i to kategorier; kompliceret eller ukompliceret. De komplicerede tilfælde henviser til, at der er fund på CT-skanning, som viser en intrakranial skade, f.eks. hæmatom (blødning), mens de ukomplicerede, er de tilfælde, hvor CT-skanningen er normal.12 Mens denne distinktion tillader en graduering af sværhedsgraden i det diagnostiske arbejde,12 er det meget mere usikkert, hvilken effekt et positivt fund på skanningen har på prognosen og evt. behov for rehabilitering. Klinisk ses et blandet billede, hvor patienter inden for begge kategorier (kompliceret og ukompliceret hjernerystelse) kommer sig spontant og uden yderligere indsats, eller som har behov for en aktiv rehabiliteringsindsats.      

  1. Sussman ES, Pendharkar AV, Ho AL, Ghajar, J. Mild traumatic brain injury and concussion: terminology and classification. Handbook of clinical neurology. Sports neurology. 2018; 158: 21-24
  2. McCrory P, Fedderman-Dermont P, Dvorák J, Cassidy JD, McIntosh A, Vos PE, Echemendia RJ, Meeuwisse W, Tarnutzer AA. What is the definition of sports-related concussion: a systematic review. Br J Sports Med. 2017; 51:877–887.            
  3. McCrory P, Meeuwisse W, Dvorák J, Aubry M, Bailes J, Broglio S, Cantu RC, Cassidy D, Echemendia RJ, et al. Consensus statement on concussion in sport—the 5th international conference on concussion in sport held in Berlin, October 2016 Brit J Sport Med 2017; 51: 838-847.
  4. McMahon PJ, Hricik A, Yue JK, Puccio AM, Inoue T, Lingsma HF, Beers SR, Gordon WA, Valadka AB, et. al. Symptomatology and functional outcome in Mild traumatic brain injury: Results from the prospective TRACK-TBI Study: J Neurotraum. 2014 31:26–33
  5. Røe C, Sveen U, Alvsåker K, Bautz-Holter E. Post-concussion symptoms after mild traumatic brain injury: influence of demographic factors and injury severity in a 1-year cohort study. Rehabil. Disabil. 2009; 31(15): 1235-1243,
  6. Sharp DJ, Jenkins PO. Concussion is confusing us all. Pract Neurol. 2015; 15: 172–186.
  7. Rowson S, Duma SM, Stemper BD, Shah A, Mihalik JP, Harezlak J, Riggen LD, Giza CC, Difiori JP, et al. Correlation of concussion symptom profile with head impact biomechanics: a case for individual-specific injury tolerance. J Neurotraum. 2018. 35(4), 681–690
  8. Rowson, S, Eamon CT, Duma SM, Stemper B, Shah A, Harezlak J, Riggen L, Mihalik JP, Guskiewicz KM, et al. Accounting for Variance in Concussion Tolerance Between Individuals: Comparing Head Accelerations Between Concussed and Physically Matched Control Subjects. J Neurotraum. 2019; 47(10): 2048-2056.
  9. Rytter, HM, Mogensen, J. Commotio cerebri og mild traumatisk hjerneskade – er vi enige om, hvad det er? Best Practice Psykiatri/Neurologi. 2017; 36: 30-33.
  10. Eierud C, Craddock R, Fletcher S, Aulakh M, King-Casas B, Kuehl D, LaConte S. Neuroimaging after mild traumatic brain injury: Review and metaanalysis. NeuroImage 2014; 4: 283–294
  11. Malec JF, Brown AW, Leibson CL, Flaada JT, Mandrekar JN, Diehl NN, Perkins PK et al. The mayo classification system for traumatic brain injury severity. J Neurotraum. 2007; 24:1417–1424
  12. Levin HS, Diaz-Arrastia RR. Diagnosis prognosis and clinical management of mild traumatic brain injury. Lancet Neurol 2015; 14(5): 505-517. https://dcfh.dk/viden-om-hjernerystelse/hvad-er-en-hjernerystelse/

Læs også siderne om 

Hjernerystelse hos sportsfolk

Hjernerystelse hos militærfolk

 

Sidst opdateret: 5. oktober 2020.