Første Nationale Kliniske Retningslinje for bedre behandling til hjernerystelsesramte er udgivet

Dansk Center for Hjernerystelse har netop udgivet den første Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) på hjernerystelsesområdet nogensinde. Retningslinjen er første spadestik til at sikre en mere ensartet og evidensbaseret behandlingsindsats, bedre patientforløb og større vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper i Danmark.  

I dag er behandlingstilbuddene til personer med hjernerystelse afhængig af, hvor i landet man bor. Der er også forskel på fagpersoners viden om hjernerystelse og dermed den behandling, som de tilbyder hjernerystelsesramte.   

National Klinisk Retningslinje

De fleste personer med hjernerystelse kommer sig spontant. Men en betydelig mindre del oplever længerevarende fysiske, kognitive, og følelsesmæssige symptomer, som har en væsentlig negativ indvirkning på deres hverdag. Der eksisterer samtidig stor tvivl om, hvordan man skal behandle disse personer, og hvilke indsatser der virker. Det er derfor nødvendigt at afdække, hvilket evidensgrundlag der er for behandling af hjernerystelsesramte, og hvordan de fagprofessionelle kan blive klædt bedre på til at træffe beslutninger i klinisk praksis.

”Udgivelsen af den Nationale Kliniske Retningslinje om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse er første skridt til at løfte hele videns- og behandlingsniveauet om hjernerystelse og til at ensarte indsatserne på et nationalt plan. Med den Nationale Kliniske Retningslinje får de fagprofessionelle nogle konkrete anbefalinger, de kan støtte sig til, når de rådgiver og behandler personer med hjernerystelse”, forklarer Hana Malá Rytter, der er ph.d., lektor i neuropsykologi og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse.  

7 anbefalinger i den nye Nationale Kliniske Retningslinje

Den Nationale Kliniske Retningslinje om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse indeholder systematisk udarbejdede anbefalinger inden for 7 udvalgte velafgrænsede kliniske problemstillinger i forbindelse med hjernerystelse. Disse er valgt ud fra hvilke gængse behandlinger anvendes i klinisk praksis.

Anbefalingerne i den nye NKR er givet på baggrund af, hvad forskningen viser på området i forhold til gavnlige eller skadelige virkninger ved behandlingerne, patienternes præferencer, og kliniske erfaringer området. Dermed understøtter anbefalingerne i den Nationale Kliniske Retningslinje de beslutninger, der bliver taget i klinisk praksis.  

”Den viden, der er på hjernerystelsesområdet, peger i retning af, at behandling, genoptræning og rehabilitering af længerevarende symptomer efter hjernerystelse har en effekt. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Og selvom anbefalingerne i denne NKR kan fungere som støtte til klinisk praksis, så skal de fagprofessionelle stadig overveje, hvilken behandling der skal gives til den enkelte patient. Ingen patienter er ens, og derfor skal behandlingen vurderes og gives individuelt fra person til person. Samtidig skal den fagprofessionelle overveje, hvornår en behandling ikke er relevant”, fortæller ph.d. og akademisk medarbejder i Dansk Center for Hjernerystelse, Heidi Graff, der er fagkonsulent på den Nationale Kliniske Retningslinje. 

Læs den Nationale Kliniske Retningslinje for hjernerystelse her.

 

Yderligere information

  • Hana Malá Rytter, ph.d., lektor i neuropsykologi og daglig leder, telefon: 21 65 15 33 eller e-mail: mala@cfh.ku.dk.
  • Heidi Graff, ph.d., kandidat i folkesundhedsvidenskab og akademisk medarbejder, telefon 61 96 83 21 eller e-mail: graff@cfh.ku.dk.