Ofte stillede spørgsmål

I Dansk Center for Hjernerystelse samler og formidler vi viden om hjernerystelse. Vi har derfor her på siden samlet en oversigt over ofte stillede spørgsmål om hjernerystelse. Måske har du selv pådraget dig en hjernerystelse. Måske har dit barn eller din ægtefælle, og derfor søger du muligvis svar på forskellige spørgsmål om hjernerystelse.  

Forslag til spørgsmål om hjernerystelse

Savner du svar på andre “ofte stillede spørgsmål om hjernerystelse”, eller har du idéer til spørgsmål og svar om hjernerystelse, så skriv til os på kontakt@dcfh.dk.  

 

 

 

Nej, hjelme beskytter ikke mod hjernerystelse. Årsagen til det er, at hjelme ikke beskytter mod den pludselige acceleration eller deceleration af hovedets bevægebane, der opstår ved et slag mod hovedet, og som man i dag forbinder med udviklingen af en hjernerystelse.

Hjelme kan redde liv

Men selvom hjelme ikke beskytter mod hjernerystelse, så opfordrer vi stadigvæk til, at du bruger hjelm. Forskning viser, at den kan være med til at redde liv og samlet set mindske risikoen for, at et slag mod hovedet medfører skader på hjernen.

De typiske symptomer på hjernerystelse er hovedpine, kvalme, svimmelhed, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Nogle gange viser symptomerne sig lige efter, at du har slået hovedet. Andre gange viser de sig først timer eller dage efter, at skaden er sket. Nogle gange viser symptomerne sig først, når du genoptager dine vanlige aktiviteter.

Kontakt lægen

Er du i tvivl, om du har fået en hjernerystelse, så skal du altid kontakte lægen.

På vores hjemmeside kan du læse mere om symptomer, og hvad du skal være opmærksom på, når du har en hjernerystelse.

En læge stiller diagnosen hjernerystelse på baggrund af et slag mod hovedet, nakken eller kroppen, der medfører en fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, og som viser sig ved mindst ét af nedenstående tegn umiddelbart efter traumet. Disse tegn vil lægen spørge ind til.

  1. Har du oplevet kortvarigt tab af bevidsthed (første 30 minutter)
  2. Har du haft svært ved at huske begivenheder umiddelbart før eller efter ulykken (første 24 timer)
  3. Har du være konfus, forvirret, desorienteret eller lignende.
  4. har du eller oplever du andre pludseligt indsættende symptomer, herunder forbigående neurologiske udfald, ser du f.eks. dobbelt?


Selvom du ikke har været bevidstsløs, kan du stadigvæk godt have fået en hjernerystelse.

Hvis du venter for længe med at gå til lægen

Hvis du først henvender dig hos lægen flere dage eller uger efter, at du har slået hovedet, kan lægen ikke stille diagnosen ud fra ovenstående kriterier. Lægen vil i dette tilfælde – udover at spørge ind til situationen, hvor du slog hovedet – også spørge ind til dine symptomer umiddelbart efter slaget og hvilke symptomer, du har oplevet i dagene efter skaden. 

Men ikke alle symptomer viser sig nødvendigvis med det samme. Symptomerne på hjernerystelse udvikler sig i løbet af den første tid efter hjernerystelsen. De kan vise sig både gradvist og/eller opstå mere brat. Der kan således være forsinkelse på, hvornår de forskellige symptomer opstår.

Kontakt lægen

Kontakt altid en læge, hvis du er i tvivl.

Du kan læse mere om diagnosticering af hjernerystelse her.

Gradvis øgning af aktiviteter betyder, at du genoptager dine hverdagsaktiviteter (går i bad, tømmer opvaskemaskinen, gør rent, går ture etc.) lidt efter lidt. Du skal ikke gøre alle ting på én gang, og du skal dele aktiviteterne op i mindre bidder.

I den første periode efter hjernerystelsen kan det være nødvendigt, at du er forholdsvis påpasselig. Senere i forløbet, hvor du formentlig har fået det bedre, og har bedre erfaring med, hvad du kan klare, kan du øge mængden af aktiviteter, hvor længe du er aktiv og kompleksiteten i opgaverne.

Optrapning ud fra symptomer

Optrapningen skal ske ud fra dit symptomniveau. Det vil sige, at det er ok at opleve en mindre symptomforværring. Det kan være svært helt at undgå, men symptomerne skal falde igen efter et hvil/pause. 

Det findes der desværre ikke et entydigt svar på. Noget tyder på, at bl.a. biologisk sårbarhed, tidligere psykiske problemer og sociale faktorer som fx ens økonomiske situation, forventninger fra familie eller arbejdsgiver og de pligter og gøremål man har, og fortsat påtager sig, spiller ind i forhold til, hvorfor nogle udvikler længerevarende symptomer, mens andre ikke gør.

Andre faktorer som årsag

Andre faktorer som også kan have indflydelse på, hvorvidt man får en længere varende hjernerystelse eller ej, er f.eks. ens etniske baggrund, køn, somatiske sygdomme og sværhedsgraden af symptomer de første dage efter hjernerystelsen.

Det er vanskeligt at sige, hvor hårdt du skal slå hovedet for at få en hjernerystelse. Amerikansk forskning viser, at det er meget individuelt fra person til person, og at det ikke er slagets hastighed eller acceleration, som er afgørende for, hvorvidt du får en hjernerystelse. 

Andre faktorer

Faktorer som fx. den individuelle skadestolerance og antal tidligere slag mod hovedet (selv om de ikke i sin tid gav hjernerystelse) har også betydning for, hvorvidt et slag mod hovedet medfører hjernerystelse. 

Hvert år rammes tusindvis af danskere af hjernerystelse. For langt de flestes vedkommende kommer de sig hurtigt og fuldstændigt i løbet af få dage eller uger, hvor de fleste symptomer forsvinder af sig selv. 

Normalt at opleve symptomer op til 4 uger

Det er dog normalt at opleve symptomer over en længere periode (op til 4 uger). 5 – 20% af de hjernerystelsesramte oplever fortsat symptomer op til seks måneder eller længere, efter de har slået hovedet.  

Nej, du kan ikke bare ”arbejde” din hjernerystelse væk. Det er vigtigt, at du har fokus på en gradvis tilbagevenden. Det gælder både i forhold til pligter derhjemme og opgaver på arbejdspladsen. Du skal således starte roligt ud og kun øge dine pligter og opgaver gradvist.

Skift mellem aktivtet og pause

Det er en god idé, at du holder fast i dine aktiviteter i dagligdagen, men du skal gøre dem på en sådan måde, at det bliver lettere for dig. Og samtidig er det vigtigt, at du skifter mellem aktiviteter og pauser. Det anbefales, at du holder pausen, inden du mærker, at symptomerne bliver værre.

Du kan ikke gøre selve hjernerystelsen værre. Men du kan opleve en forværring af symptomerne, når du er for aktiv. Og dette er ofte uhensigtsmæssigt.

Nej, det skal du ikke. Hvis du i længere tid undgår mentale aktiviteter, som udløser hovedpine, så kan du risikere at blive endnu mere følsom over for den faktor, som udløser hovedpinen. Det kan medføre begrænsninger i din livsstil, da du risikerer en nedsat mental ydeevne. Du skal i stedet arbejde i korte intervaller og holde flere små pauser fremfor at undgå at udføre en mental aktivitet.

Hvis du får hovedpine af fx at læse en bog eller at se tv, så læs eller se tv i kortere intervaller fremfor helt at lade være.