- Senest opdateret: 11. juli 2025
En person med hjernerystelse kan opleve symptomer på svimmelhed. Men hvad er svimmelhed efter hjernerystelse, og hvorfor opstår den?
Om balance og svimmelhed
Balancen bliver opretholdt af tre systemer:
1) Det vestibulære system (dvs. balancesystemet i det indre øre)
2) Det visuelle system (relateret til synet)
3) Det somato-sensoriske system (dvs. kroppens følesans)
Hjernen får information fra de tre systemer om kroppens position i forhold til omgivelserne. Måden de tre systemer fungerer på, og de input, der kommer fra de tre systemer, er afgørende for, om en person vil opleve svimmelhed. Hvis der er opstået en dysfunktion i et af de tre systemer, eller hvis integrationen af input er blevet påvirket efter hjernerystelsen, vil den hjernerystelsesramte opleve svimmelhed eller nedsat balance.1
Definition på svimmelhed
Der er ikke konsensus om begrebet svimmelhed. I den engelske litteratur bliver svimmelhed inddelt i vertigo og svimmelhed, mens man ofte i Danmark primært anvender begrebet svimmelhed for både vertigo og svimmelhed.
Svimmelhed bliver anskuet som et overordnet begreb for ørhed, snurren i hovedet og balanceusikkerhed, mens vertigo beskriver følelsen af, at en selv eller omgivelserne bevæger sig. Nogle steder skelner man desuden mellem forskellige undergrupper af svimmelhed (såsom rotatorisk, nautisk, uklarhed i hovedet). Man er dog begyndt at bevæge sig væk fra at inddele svimmelhed i undergrupper, fordi det er svært for personerne med svimmelhed at kunne beskrive deres symptomer i en grad, hvor man kan adskille dem fra hinanden og anvende dem diagnostisk.1
Vi anvender svimmelhed som et overordnet begreb.
Fakta om svimmelhed
Mange personer med hjernerystelse klager over svimmelhed. 50-80% af personer med hjernerystelse oplever svimmelhed efter hjernerystelse.1,2
Årsager til svimmelhed
Der kan være mange forskellige årsager til svimmelhed efter hjernerystelse. Det kan være forskellige tilstande eller sygdomme. Når man udreder en person for svimmelhed, bør man dog være opmærksom på, om svimmelheden kan have andre årsager end hjernerystelsen.
Årsagerne til svimmelhed efter hjernerystelse kan opdeles i ”perifere årsager” og ”centrale årsager”, men der kan godt være flere årsager til, at en person med hjernerystelse er svimmel.
Der er flere forskellige typer af perifere årsager til svimmelhed efter hjernerystelse. De forskellige perifere årsager vil blive opdelt alt efter, hvor skaden befinder sig; i det vestibulære system, det okulomotoriske system eller i cervikale strukturer.
Skader på det vestibulære system
Direkte eller indirekte slag mod hovedet, kan potentielt set påvirke strukturer i det indre øre eller nervus vestibularis,1 hvilket vil kunne medføre nogle af nedenstående tilstande:
Dysfunktion af otolitorganerne
I det indre øre findes otolitorganerne: Utriculus og Sacculus. Utriculus opfatter horisontale bevægelser af hovedet; acceleration og deceleration, mens Sacculus registrerer vertikale bevægelser af hovedet i forhold til tyngdekraften.
Otolitorganerne bidrager til det primære input til den vestibulo-spinale-refleks, og bidrager til inputtet til den vestibulo-okulære refleks (VOR). Ved dysfunktion af otholitorganerne kan der forekomme svimmelhed, idet ovenstående reflekser bliver påvirkede.
Forekomsten af dysfunktion af vestibulum efter sportsrelateret hjernerystelse er 13-18%.1
Benign Paroxysmal Positional Vertigo (BPPV)
Kaldes også øresten, og er den hyppigste årsag til svimmelhed hos den generelle population. BBPV hører diagnostisk under otolit dysfunktion. Forekomsten af BBPV efter hjernerystelse er i nogle studier med voksne omkring 15%. Det lader til, at alder kan være en risikofaktor for udvikling af BPPV.
BPPV er forårsaget af kalciumkarbonatkrystaller (otolitter), der løsriver sig fra Utriculus, og lægger sig i en af buegangene i det indre øre. Buegangene udgør ligevægtsorganet, og giver signal til hjernen om kroppens position og bevægelse, herunder til den vestibulo-okulære refleks (VOR). Når krystaller er dislokaliseret i en buegang, forstyrrer det signalet til hjernen og forårsager svimmelhed.1
Posttraumatisk endolymfatisk hydrops, herunder Ménière
Denne type af svimmelhed opstår på baggrund af en dysregulation af væsken i labyrinten (buegangene og vestibulum). Symptomerne kan være voldsomme med svimmelhed, kvalme, opkast, ændringer af hørelsen (bashøretab) og nedsat balance. Der er usikkerhed om, hvor ofte denne type af svimmelhed forekommer på grund af usikre målemetoder, men i et studie bliver den anslået til at være omkring 19% hos personer med traumatisk hjerneskade uden definition af sværhedsgrad. Man ved ikke, hvor hyppigt den forekommer hos personer med hjernerystelse. Mb Mènière eller Mènières sygdom bliver også kaldt Idiopatisk endolymfatisk hydrops, altså sygdom uden kendt årsag.1
Perilymfatisk fistel
Ved hovedtraumer kan der opstå en forbindelse mellem det luftfyldte mellemøre og det væskefyldte indre øre.1,4 Det er kontroversielt, hvorvidt hjernerystelse kan forårsage perilymfatisk fistel, men det er dokumenteret ved moderat og traumatisk hjerneskade.1
Skader på det okulomotoriske system
Visuelt betinget svimmelhed
Svimmelhed kan opstå som følge af okulomotoriske vanskeligheder som sløret syn og dobbeltsyn på baggrund af hjernerystelse og/eller whiplash skade.5,6
Skader på cervikale strukturer
Cervicale årsager
Svimmelhed på baggrund af nakkeproblematikker, cervicogen vertigo, er en omdiskuteret diagnose. Ved hjernerystelse, især i forbindelse med whiplash skade, kan der ske en påvirkning af nakkens muskulatur og af nakkens facetled, hvilket kan forårsage svimmelhed.7
Der er flere forskellige typer af centrale årsager til svimmelhed efter hjernerystelse.
Vestibulær migræne
Ved vestibulær migræne kan der opstå svimmelhed i forbindelse med migræneanfald. 7-11% af den generelle population med migræne oplever svimmelhed.1 Ved eksplosioner og slag, der fører til hjernerystelse, finder man en forekomst på 41-59% med vestibulær migræne.1 Sygdomsmekanismen er ukendt, men man formoder, at både strukturer forbundet med migræne og vestibulære funktioner er påvirkede.1
Den vestibulære kerne, der b.la. registrerer information fra cerebellum og vestibulære nerver,8 og den trigeminale kerne, der bl.a. registrerer smerte fra ansigtet,9 har reciprokke påvirkninger af hinanden. Det kan være en medvirkende årsag til svimmelhed ved migræne efter hjernerystelse.1 Ved vestibulær migræne kan der opstå påvirkning af både centrale og perifere områder.1
Få mere information om hovedpine efter hjernerystelse.
Skade på den hvide substans
Cerebellum, de centrale vestibulære kerner eller centrale vestibulære veje, kan blive påvirket som følge af et stræk på nervevævet i forbindelse med en hjernerystelse. Det kan medføre svimmelhed og nedsat balance.1
Psykologiske reaktioner
Persistent postural-perceptual dizziness (PPPD) er en ny fælles betegnelse for funktionel svimmelhed,10 og bliver anslået at stå bag 8-10% af svimmelhedstilfælde og balanceforstyrrelser i den generelle befolkning.1 Heraf forekommer ca. 15% på baggrund af hjernerystelse og whiplash.10 PPPD er en kronisk funktionel vestibulær lidelse, der befinder sig i grænselandet mellem neurologi, otologi og psykiatri.11
Sygdomsmekanismen bagved PPPD er ikke helt klarlagt, men perifere vestibulære lidelser såsom BPPV, hovedskader og angst er hyppige udløsende tilstande.10 Ved lidelser i det vestibulære system bliver opmærksomheden skærpet på andre sensoriske input, primært synet. Ofte bliver begrebet Visual Motion Sensitivity anvendt, hvilket bliver defineret ved en forøget opmærksomhed på normale synsinput. Der opstår en ubalance i forarbejdningen af sanseindtryk i hjernen, hvorved balancen primært bliver opretholdt på baggrund af visuelle input.1
Ved MR-scanninger af personer med PPPD kan man se ændringer i både strukturelle og funktionelle forbindelser i de områder af hjernen, der bearbejder multisensoriske vestibulære input og spatial kognition. Derudover kan man se en øget forbindelse i det neurale netværk, der forbinder visuelle input og følelser. Ved aktiviteter, der skaber komplekse visuelle stimuli som f.eks. at læse, køre i bil eller at færdes i et supermarked, bliver de visuelle stimuli overtolket, hvilket medfører svimmelhed. Selve frygten for at udvikle svimmelhed kan medføre en undvigelsesadfærd, hvilket medfører nedsat eksponering og igen kan forværre tilstanden.10,11
Undersøgelse af svimmelhed
Valg af tests og undersøgelser, man skal gennemføre og i hvilken rækkefølge, afhænger af personens sygdomshistorie og symptombillede. Det samme gælder, hvis den hjernerystelsesramte har behov for viderehenvisning til en anden faggruppe.
Vanskeligt at undersøge for svimmelhed efter hjernerystelse
Det kan være kompliceret at udrede svimmelhedsproblematikker hos personer med hjernerystelse, da ætiologien oftest er multifaktoriel.1 Årsagerne til svimmelheden kan således være en kombination af f.eks. dysfunktion af otolitorganerne som senere i forløbet også kan udvikle sig til persistent postural-perceptual dizziness.
Undersøgelse af årsagen til svimmelhed vil ofte foregå ved at sammenholde anamnestiske fund med screeningsfund og viden om symptompræsentation blandt de forskellige kendte årsager, der er til svimmelhed efter hjernerystelse.
Herunder bliver forskellige undersøgelsesredskaber og tests for undersøgelse af svimmelhed efter hjernerystelse beskrevet.
Det første skridt til at undersøge for svimmelhed efter hjernerystelse vil ofte være at screene for vestibular og okulomotrisk dysfunktion. Det kan med fordel foregå med redskabet Vestibular Oculo-Motor Screening.
Vestibular Oculo-Motor Screening (VOMS)
I den fysioterapeutiske retningslinje1 for behandling af hjernerystelse bliver det anbefalet at anvende screeningsredskabet VOMS, der har vist sig valid til at identificere vestibulære og okulomotoriske vanskeligheder hos personer med hjernerystelse. Lavere score på VOMS har i undersøgelser vist at kunne prædiktere forsinket bedring efter sportsrelateret hjernerystelse.
VOMS består af 5 undersøgelser1:
- Smooth-pursuit undersøger voluntære øjenbevægelser, og foregår ved, at en genstand, f.eks. en finger følges med øjnene horisontalt i et felt maksimalt 30 grader til hver side for midterlinjen samt vertikalt i et felt maksimalt 30 grader over og under øjnene. Der observeres for sakkader, og om bevægelsen er jævn.2
- Sakkadetest undersøger hurtige øjenbevægelser mellem to punkter. Den foregår ved, at testeren holder to genstande, f.eks. pegefingre op på hver side af ansigtet 30 grader fra midterlinjen af øjet. Testen bliver udført både horisontalt og vertikalt. Personen bliver instrueret i skiftevis af se på højre og venstre finger, hvor hastighed og præcision bliver bemærket, og der screenes for sakkader.1,2,3
- Konvergens bliver undersøgt ved, at personen skal se på en genstand, der bliver bevæget ind mod næsen. Man måler, hvor mange cm. der er mellem genstanden og næsen, når der opstår dobbeltsyn, eller øjet divergerer.2
- Vestibulær-okulomotorisk refleks undersøger personens evne til at stabilisere synet, når hovedet er i bevægelse, og bliver undersøgt ved at bede personen om at dreje hovedet fra side til side 30 grader mod højre og venstre for at teste horisontalt og op og ned for at teste vertikalt. Blikket holdes fæstnet lige frem på en genstand. Bemærk personens reaktioner på testen som f.eks. svimmelhed.2
- Visual Motion Sensitivity bliver undersøgt ved at bede personen om at rotere kroppen 80 grader fra side til side, mens blikket er fæstnet på ens egne tommelfingre, der holdes op foran øjnene med armene udstrakt. Det er personens reaktioner på testen, der skal bemærkes.1,2
Den oprindelige version af VOMS findes som supplerende bilag i artiklen: ”A Brief Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) Assessment to Evaluate Concussions: Preliminary Findings”.2
Test for dysfunktion af Otholitorganerne
Ved dysfunktion af Otholitorganerne bliver der typisk klaget over svimmelhed ved ændring af gangtempo eller tyngdekraft-reaktion. Vestibular-evoked myogenic potential test (VEMP) kan undersøge for dysfunktion af Vestibulum. Cervikal VEMP måler på nervebanerespons mellem Sacculus og Musculus. Sternocleidomastoideus på halsen via lyd eller vibration, og måler herved på den vestibulospinale refleks. Ocular VEMP måler respons mellem Utriculus og inferiore oblique muskel, herved kan den vestibulo-oculare refleks (VOR) evalueres.4
Test for Benign Paroxysmal Positional Vertigo (BPPV)
Ved BPPV bliver der klaget over pludselige episodiske anfald af svimmelhed, der oftest optræder ved ændring af hovedets stilling, f.eks. når man vender sig i sengen eller bukker sig ned. Anfaldet er oftest voldsomt og kortvarigt. BPPV bliver diagnosticeret ved Dix-Hallpike test (for posteriore og anteriore buegange) og Supine Roll-test (for laterale buegange). Kalorimetrist test bliver anset som gold standard inden for måling af BBPV.4
Test for Posttraumatisk Endolymfatisk Hydrops (Mb. Ménière)
Ved mistanke om Posttraumatisk endolymfatisk hydrops undersøger man ved electrocochleography, men der er usikkerhed vedr. målemetoden. De diagnostiske kriterier er derfor usikre.4
Undersøgelse for superior buegang-dehiscens-syndrom
Når man undersøger for superior buegang-dehiscens-syndrom, kan man se svimmelhed, ubalance, oscillopsi (genstande bevæger sig i synsfeltet) og hyperakusis (lydfølsomhed). Nystagmus og svimmelhed træder frem ved provokationstest for lyd eller tryk. Ved højopløsnings-CT kan man se en nedsat tykkelse af knoglevæksten på den superiore buegang. Undersøgelse med audiometri viser hørenedsættelse for lavfrekvente lyde. Ved vestibulært evokerede myogene potentialer bliver reflekser ved elektromyografi undersøgt. Her kan der ses lavere tærskler og højere amplitude.5
Undersøgelse for brud på tindingebenet
Hvis der er blødning fra øret kombineret med svimmelhed, kan det være tegn på brud på tindingebenet. Det bliver udredt ved tomografi af tindingebenet.6
Undersøgelse for perilymfatisk fistel
Ved perilymfatisk fistel er der ofte akut høretab eller faldende/vekslende hørelse, tinnitus, trykfornemmelse i og omkring øret, svimmelhed og balanceproblemer provokeret af fysisk anstrengelse som f.eks. tunge løft, brug af bugpressen og trykændringer i mellemøret i forbindelse med dykning/flyvning/næsepusten, kvalme og koncentrationsbesvær. Fysisk aktivitet forværrer symptomerne.3,4
Undersøgelse for visuelt betinget svimmelhed
Visuelt betinget svimmelhed ser man ofte ved læsning eller skærmarbejde, når synet skal fokusere, eller ved visuelle stimuli, der bevæger sig.7,8
Undersøgelse for cervikalt betinget svimmelhed
Symptomer på nakke traume, ud over svimmelhed, er ofte hovedpine, øget træthed, svie og smerter i nakkemusklerne samt andre nakkerelaterede klager.9
Undersøgelse for vestibulær migræne
De diagnostiske kriterier for vestibulær migræne er:
- Mindst 5 episoder med vestibulære symptomer af moderat til svær intensitet af 5 min. til 72 timers varighed.
- Tidligere eller nuværende sygehistorie med migræne.
- En eller flere af følgende migrænesymptomer: Migrænehovedpine, foto- eller fonofobi eller visuel aura. d) Ingen bedre symptomforklaring via differentialdiagnoser.10
Undersøgelse for central vestibulær skade
Typiske symptomer på central vestibulær skade er: Nedsat balance, synsforstyrrelser, konstant svimmelhed, kvalme, utilpashed eller en fornemmelse af at skulle besvime. Ved central vestibulær skade ser man ofte påvirkning af sakkadesystemet, der skanner omgivelserne og smooth-pursuit systemet, der følger et objekt i synsfeltet samt nystagmus. Smooth pursuit test og sakkadetest kan her anvendes. Testene er beskrevet under afsnittet om VOMS højere oppe. Blikretnings-nystagmus undersøger man ved at bede personen om at kigge til siderne og op og ned og observere, om der opstår nystagmus.3
Undersøgelse for persistent postural-perceptual dizziness (PPPD)
De diagnostiske kriterier for PPPD er ifølge ICD-11:
- Vedvarende symptomer i 3 måneder eller mere.
- Symptomerne er tilstede de fleste dage, ofte med stigende intensitet hen over dagen, men symptomerne kan variere i styrke.
- Pludselig opblussen af symptomer kan forekomme spontant eller ved en pludselig bevægelse.
- Symptomforværring i stående stilling, under bevægelse eller ved kompleks visuel stimuli og under aktiviteter med aktive eller passive hovedbevægelser. Disse situationer behøver ikke at være lige provokerende.
- Tilstanden forekommer typisk efter akut eller episodisk vestibulære eller balancerelaterede problemer.
- Symptomerne kan optræde med mellemrum til at begynde med for senere at fremtræde i et mønster. Gradvis symptomdebut er usædvanlig.11
Visual Motion Sensitivity, der betegnes som en del af PPPD, undersøger man for som en del af VOMS.2 Se afsnittet om VOMS højere oppe på siden.
Anbefalinger for fysioterapeutisk udredning af svimmelhed kan ses i Fysioterapeutisk retningslinje for behandling af hjernerystelse.
Kilder
1: Lisbeth Lund Pedersen, H.H., Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse. 2021: Copenhagen.
2: Mucha, A., et al., A Brief Vestibular/Ocular Motor Screening (VOMS) assessment to evaluate concussions: preliminary findings. Am J Sports Med, 2014. 42(10): p. 2479-86.
3: Smærup, M., Vestibulær dysfunktion i forbindelse med hjernerystelse. Fysioterapeuten, 2019. 3: p. 47-50.
4: Mucha, A., S. Fedor, and D. DeMarco, Vestibular dysfunction and concussion. Handb Clin Neurol, 2018. 158: p. 135-144.
5: Casper Grønlund, L.D., Mikael Karlberg & Bjarki Ditlev Djurhuus, Superior buegang-dehiscens-syndrom. Ugeskrift for Læger, 2021. 183:V04200218.
6: Kong, T.H., et al., Clinical Features of Fracture versus Concussion of the Temporal Bone after Head Trauma. J Audiol Otol, 2019. 23(2): p. 96-102.
7: Wong, C.K., et al., Sequencing and Integration of Cervical Manual Therapy and Vestibulo-oculomotor Therapy for Concussion Symptoms: Retrospective Analysis. Int J Sports Phys Ther, 2021. 16(1): p. 12-20.
8: Smaakjær, P., L.G. Wachner, and R.S. Rasmussen, Vision therapy improves binocular visual dysfunction in patients with mild traumatic brain injury. Neurol Res, 2021: p. 1-7.
9: Morin, M., P. Langevin, and P. Fait, Cervical Spine Involvement in Mild Traumatic Brain Injury: A Review. J Sports Med (Hindawi Publ Corp), 2016. 2016: p. 1590161.
10: Thomas Lempert , J.O., Joseph Furman, John Waterston, Barry Seemungal, John Carey, Alexander Bisdorff, Maurizio Versino, Stefan Evers, David Newman-Toker, Vestibular migraine: diagnostic criteria. J Vestib Res., 2012. 22(4): p. 167-72.
11: Organization, W.H. AB32.0 Persistent Postural-Perceptual Dizziness. 2022 [cited 2022; Available from: https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/2005792829.
Behandling af svimmelhed
Svimmelhed hos personer med hjernerystelse kan have flere årsager. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på personens samlede situation, når man skal behandle for svimmelhed efter hjernerystelse. F.eks. er det ikke kun de eventuelle fysiske skader, men også mentale vanskeligheder som angst, belastningstilstande og stress, der kan medføre svimmelhed. Nogle medicinpræparater kan også give bivirkninger i form af svimmelhed.
Årsagen til svimmelheden bør blive udredt så vidt muligt, men behandlingen af personer med svimmelhed eller følelsen af ubalance efter hjernerystelse skal ske på baggrund af symptomer og ikke udelukkende af diagnosen.
Der er flere faggrupper, som kan behandle svimmelhed, afhængig af årsagen. Ofte vil der være påvirkning af flere systemer, og det kan derfor være nødvendigt med en tværfaglig indsats.
Når man skal behandle en person med hjernerystelse med symptomer på svimmelhed, kan man gøre brug af både 1) medicinsk behandling eller 2) ikke medicinsk behandling. Nogle vælger også alternativ behandling.
Der kan gives medicinsk behandling ved følgende:
- Superior buegang-dehiscens-syndrom bliver oftest behandlet konservativt, det vil sige uden aktiv behandling, men kan ved voldsomme symptomer opereres.1
- Ved brud på tindingebenet med afficering af den cochleære otiske kapsel, kan et operationelt indgreb muligvis afhjælpe.2
Følgende ikke-medicinsk behandlingsindsatser kan blive tilbudt ved symptomer på svimmelhed i forbindelse med hjernerystelse:
- Vestibulær rehabilitering har til formål at reducere svimmelhed og visuelle symptomer, samt at øge balance, gangfunktion og aktivitetsniveau. Træningen vil typisk indeholde øvelser, der stimulerer og træner postural kontrol, koordination af øje-hoved kontrol, samt kondition og styrketræningselementer. To RCT-studier viser effekt af vestibulær rehabilitering til behandling af svimmelhed efter hjernerystelse på henholdsvis hurtigere tilbagevenden til sport3 og hurtigere bedring af svimmelhed og mobilitet.4 Sidstnævnte er dog lavet med personer med traumatisk hjerneskade, hvor hjernerystelse hører til de lette hovedtraumer.
- Ved BBPV benyttes Epleys manøvre, Yacovino-Hain manøvre eller Barbeque-roll afhængig af, hvilken buegang, der er afficeret.5,6 Det er usikkert, hvorvidt disse manøvrer kombineret med vestibulær rehabilitering har yderligere effekt på svimmelhed og balance end ved alene og behandle med manøvrerne.7,8
- Superior buegang-dehiscens-syndrom bliver oftest behandlet konservativt, dvs. uden behandling.1
- Optometrisk træning for synsrelateret svimmelhed foregår ofte hos neurooptometrist eller fysioterapeut.9,10Læs mere om behandling af synsproblematikker efter hjernerystelse.
- Manuel behandling af nakkemuskulatur. Hvis årsagen til svimmelhed skyldes stivhed i nakkemuskulaturen, kan manuel behandling potentielt set hjælpe.11
Anbefalinger for fysioterapeutisk behandling kan ses i Fysioterapeutisk retningslinje for behandling af hjernerystelse.
Evidens og kliniske anbefalinger vedr. vestibulær træning for personer med fortsatte vestibulære symptomer efter hjernerystelse kan ses i den Nationale kliniske retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse
Der er alternative behandlere, der behandler svimmelhed efter hjernerystelse. Men det er indtil videre uvist, hvorvidt disse tilgange er virksomme, eftersom der endnu ikke er evidens for alternativ behandling af svimmelhed efter hjernerystelse.
Læs mere om alternativ behandling på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside.
1: Casper Grønlund, L.D., Mikael Karlberg & Bjarki Ditlev Djurhuus, Superior buegang-dehiscens-syndrom. Ugeskrift for Læger, 2021. 183:V04200218.
2: Kong, T.H., et al., Clinical Features of Fracture versus Concussion of the Temporal Bone after Head Trauma. J Audiol Otol, 2019. 23(2): p. 96-102.
3: Schneider, K.J., et al., Cervicovestibular rehabilitation in sport-related concussion: a randomised controlled trial. Br J Sports Med, 2014. 48(17): p. 1294-8.
4: Kleffelgaard, I., et al., The effects of vestibular rehabilitation on dizziness and balance problems in patients after traumatic brain injury: a randomized controlled trial. Clin Rehabil, 2019. 33(1): p. 74-84.
5: Smærup, M., Vestibulær dysfunktion i forbindelse med hjernerystelse. Fysioterapeuten, 2019. 3: p. 47-50.
6: Imai, T. and H. Inohara, Benign paroxysmal positional vertigo. Auris Nasus Larynx, 2022. 49(5): p. 737-747.
7: Se To PL, S.D., Whitney SL, Effects of customized vestibular rehabilitation plus canalith repositioning maneuver on gait and balance in adults with Benign Paroxysmal Positional Vertigo: A Randomized Controlled Trial. . J Vestib Res., 2022. 32(1): p. 79-86.
8: Taçalan, E., et al., Effectiveness of the Epley maneuver versus Cawthorne-Cooksey vestibular exercises in the treatment of posterior semicircular canal benign paroxysmal positional vertigo (BPPV): A randomized controlled trial. J Bodyw Mov Ther, 2021. 28: p. 397-405.
9: Smaakjær, P., L.G. Wachner, and R.S. Rasmussen, Vision therapy improves binocular visual dysfunction in patients with mild traumatic brain injury. Neurol Res, 2021: p. 1-7.
10: Wong, C.K., et al., Sequencing and Integration of Cervical Manual Therapy and Vestibulo-oculomotor Therapy for Concussion Symptoms: Retrospective Analysis. Int J Sports Phys Ther, 2021. 16(1): p. 12-20.
11: Morin, M., P. Langevin, and P. Fait, Cervical Spine Involvement in Mild Traumatic Brain Injury: A Review. J Sports Med (Hindawi Publ Corp), 2016. 2016: p. 1590161.