Spring til indhold

Hvad betyder svage anbefalinger for behandling af hjernerystelse?

Den første Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse indeholder svage anbefalinger. Anbefalingerne vil stadigvæk kunne anvendes i klinisk praksis.

Enkelte fagpersoner, patienter og pårørende, som læser den nye Nationale Kliniske Retningslinje for hjernerystelse, vil måske undre sig over, at den udelukkende indeholder svage anbefalinger. For kan anbefalingerne så overhovedet bruges i klinisk praksis af fagprofessionelle, og kan de hjernerystelsesramte gøre sig forhåbninger om, at den nye NKR kan gøre en forskel for deres behandling?

Anbefalinger i NKR

Anbefalinger på baggrund af GRADE-metode

Når man udarbejder en National Klinisk Retningslinje, anvender man en bestemt metode, GRADE-metoden. Ved hjælp af den foretager man en grundig vurdering af den publicerede forskning på området, og sammenholder den med patientpræferencer og klinisk praksis på området. På den baggrund kan man give en anbefaling, der enten er stærk eller svag. En anbefaling skal også have en retning, enten for eller imod en behandling. En stærk anbefaling forudsætter stærke metoder, hvor der ikke kan blive rejst tvivl om effekten. En svag anbefaling bliver givet, hvis man har lav tiltro til effekten af behandlingen, eller hvis patienternes værdier og præferencer varierer i forhold til den pågældende behandlingsindsats. Forskning i behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse er indtil videre begrænset, og kan være forbundet med metodiske begrænsninger.  

Svage anbefalinger

”Grunden til, at vi i Dansk Center for Hjernerystelse kun går ud med svage anbefalinger i den nye Nationale Kliniske Retningslinje er, at de inkluderede studier har metodiske begrænsninger, og derfor har arbejdsgruppen haft lav tiltro til effekten af de enkelte behandlingsindsatser. Derudover har vi haft en formodning om, at nogle patienter ville tage imod en behandling, mens andre ikke har villet. Det er ret almindeligt, at en NKR indeholder svage anbefalinger, men det gør ikke retningslinjen mindre brugbar”, forklarer ph.d., Heidi Graff, der er fagkonsulent på den Nationale Kliniske Retningslinje og akademisk medarbejder i Dansk Center for Hjernerystelse.

6 ud af de 7 anbefalinger i denne NKR er svage anbefalinger for en given behandlingsindsats. Årsagen til det er, at arbejdsgruppen har vurderet, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller at den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen. Samtidig vurderede de, at skadevirkningerne var få eller fraværende. På et af de valgte PICO-områder lykkedes det ikke at finde tilstrækkeligt metodiske stærke studier, som kunne inkluderes i denne NKR. Her blev der givet en praksis anbefaling baseret på konsensus i arbejdsgruppen.

NKR giver ny viden og konkrete anbefalinger

Hvert år bliver 25.ooo danskere ramt af en hjernerystelse. En mindre dansk opgørelse viser, at 40% af patienter med hjernerystelse fortsat oplever symptomer 1 måned efter slaget. Internationale studier viser, at op til 43% fortsat har symptomer 3 måneder efter slaget, 34% 6 måneder efter, og mellem 5 – 20% har symptomer 12 måneder efter hjernerystelsen. Disse patienter har indtil i dag fået meget forskellige behandlingstilbud, bl.a. fordi der mangler viden på området.

”Skønt der fortsat mangler viden på området, har vi med denne NKR taget et vigtigt skridt hen mod at afdække den eksisterende viden og formulere konkrete anbefalinger til, hvordan vi fremover kan behandle patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse”, siger ph.d., lektor i neuropsykologi og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter.