Spring til indhold

Vejledning om hjernerystelse

Få vejledning om hjernerystelse til børn, unge og voksne. Du kan læse mere her på siden eller downloade vores informationsmateriale. 

Fire vejledninger om hjernerystelse

Sammen med en patientforening, faglige selskaber og rehabiliteringscentre har vi udarbejdet fire vejledninger om hjernerystelse til henholdsvis voksne, unge og forældre til skolebørn og førskolebørn. 

Hver vejledning giver dig dels information og råd om de første 48 timer efter hjernerystelsen og dels information og råd efter 48 timer efter hjernerystelsen.  

Du finder vejledningerne om hjernerystelse under hver enkel målgruppe. Der kan du også vælge at downloade vejledningerne og evt. printe dem ud.  

Download vejledningen: Førskolebørn med hjernerystelse – hvad nu?

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan komme efter, at dit barn har fået et slag mod hovedet eller en rystelse af hovedet, nakken eller kroppen. En hjernerystelse diagnosticeres af en læge.

Du kan forvente, at dit barn får det bedre inden for et par dage, men for nogle børn kan symptomerne godt vare ved i nogle uger, inden de forsvinder helt. Nogle oplever, at symptomerne kan vare ved i længere tid. Hvis ikke dit barn får det bedre inden for 7-10 dage, bør du kontakte egen læge.

Symptomer du skal være særlig opmærksom på de første par dage

Det er vigtigt, at du eller en anden voksen holder øje med dit barn de første 24 timer. Der kan være behov for, at dit barn bliver vækket den første nat, men dette skal vurderes af en læge.

Hvis dit barn oplever en eller flere af nedenstående tilstande, er det vigtigt at kontakte en læge med det samme:

  • Besvimelse eller ”black outs”, barnet er tiltagende sløv eller svær at komme i kontakt med
  • Konstant stærk eller tiltagende hovedpine
  • Hyppige eller voldsomme opkastninger
  • Tiltagende forvirring eller svært ved at genkende og huske
  • Underlig eller uforstående adfærd og kontakt
  • Kramper, lammelser, påfaldende klodsethed eller besvær med at styre arme og ben
  • Synsforstyrrelser
  • Påfaldende dårlig balance eller ”usikker” på benene
  • Sivende væske eller blod fra ører eller næse

Er dit barn 0-3 år gammelt, kan det være sværere at vurdere, hvordan det har det. Du skal derfor være opmærksom på, hvis det reagerer ander- ledes på f.eks. kontakt, berøring, lyde, om det afviser mad og drikke, og om det har en mere utrøstelig gråd.

Hvis reaktionen er anderledes, end du er vant til, så kontakt en læge.

Almindelige symptomer

Når dit barn har en hjernerystelse, er de mest almindelige symptomer:

Fysiske:

  • Hovedpine
  • Smerter og spændinger i nakke og ryg
  • Træthed og mangel på energi
  • Svimmelhed
  • Kvalme og opkast
  • Søvnforstyrrelser
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed

Koncentration og tænkning:

  • Langsommere tænkning
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Hukommelsesvanskeligheder

Følelsesmæssige:

  • Tristhed
  • Irritabilitet
  • Generelt mere følelsesladet

Symptomerne kan opstå lige efter hjernerystelsen eller gradvist i løbet af den første tid, og de kan udløse eller forstærke hinanden. F.eks. kan nakkespændinger lede til hovedpine, kvalme, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Hvis dit barn sover dårligt om natten, kan trætheden forstærke hovedpine, synsproblemer og følsomhed over for lyd og lys. Trætheden kan også påvirke dit barn følelsesmæssigt. Det kan f.eks. lettere blive irriteret eller have lettere til gråd/tårer.

Det er normalt, at symptomer efter hjernerystelse varierer i styrke og varighed, f.eks. i forbindelse med tilbagevenden til institution og sociale aktiviteter.

Gode råd

Første 48 timer efter hjernerystelsen

I de første 48 timer er det almindeligt, at dit barn er træt og sover mere. Det kan også være, det har svært ved at finde ro og få sammenhængende søvn. Det er derfor en god idé at opretholde en regelmæssig søvnrytme med kendte søvnritualer. Sørg også gerne for, at dit barn holder pauser i løbet af dagen, hvor det får ro fra ydre påvirkninger som f.eks. høje lyde.

Dit barn må gerne lave aktiviteter, der ikke forværrer symptomerne, men begræns aktiviteter, der forværrer symptomerne som f.eks. brug af skærm.

Efter 48 timer efter hjernerystelsen

Genoptagelse af hverdagsaktiviteter

Selvom dit barn fortsat har symptomer 48 timer efter hjernerystelsen, anbefales det, at dit barn gradvist begynder at genoptage vanlige aktiviteter, men med pauser undervejs. Start med de almindelige aktiviteter derhjemme og lad herefter dit barn vende gradvist tilbage til institution/dagpleje. Dit barn kan stille og roligt begynde at anvende en skærm.

Fortæl gerne jeres familie og venner om dit barns symptomer, så de forstår jeres udfordringer, og kan støtte jer. Det er også en god idé at tale med dit barns institution/dagpleje.

Hvis dit barn dyrker sport eller meget voldsom leg, hvor der er en særlig øget risiko for at slå hovedet igen, er det en god idé at vente med dette, indtil symptomerne er aftaget.

Balance mellem aktivitet og hvile

Det er vigtigt, at dit barn gradvist bliver udsat for flere eller mere krævende situationer, f.eks. i institutionen/dagplejen eller sammen med venner, også selvom der er symptomer. Får dit barn forværrede symptomer, skal du give barnet en pause. Prøv jer frem for at finde en balance mellem, hvor hårdt det skal være, og hvor længe aktiviteten skal vare. Med tiden vil dit barn typisk have brug for færre pauser.

Bliver dit barns symptomer værre, kan det være et tegn på, at dit barn har lavet for meget. Reaktionen kan komme senere samme dag eller måske dagen efter. Selvom symptomerne bliver værre, er det vigtigt, at du fortsat støtter dit barn i at være så aktiv som muligt f.eks. ved at justere op og ned for aktiviteterne. Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad der udløser symptomerne, kan du kontakte en fagperson med særlig viden om hjernerystelse.

Gode råd til at vende tilbage til aktiviteter og hverdagen

  • Prioritér en fast struktur for dit barns dag, og sørg for regelmæssige sovevaner.
  • Sæt mere tid af til aktiviteter, og del dit barns aktiviteter op i mindre dele med pauser imellem.
  • Giv dit barn mange pauser på 10-20 minutter i løbet af dagen.
  • Hvis der er en aktivitet, dit barn har særligt svært ved (f.eks. at cykle, løbe, læse eller at se på skærm), kan du forsøge at få dit barn til
    gradvist at lave aktiviteten, uden at symptomerne forværres for meget. Prøv med få minutter til at starte med. Øg langsomt tiden, mens
    du observerer symptomerne.
  • Dit barn kan med fordel skifte mellem fysisk krævende og mentalt krævende aktiviteter.
  • Minimér unødvendige påvirkninger fra omgivelserne. Sluk f.eks. for tv og musik i baggrunden.
  • Sørg for, at dit barn kun gør én ting ad gangen.

Forslag til pauser

Når dit barn holder pauser fra en aktivitet, må det stadig gerne foretage sig noget, men aktiviteten skal være voksenstyret, rolig og mindre krævende.

I pausen kan dit barn f.eks.:

  • Sidde på skødet af dig et roligt sted.
  • Lytte til lydbøger eller rolig musik.
  • Tegne, male eller farvelægge i male- eller mandalabøger.
  • Gå korte ture eller en tur på legepladsen.
  • Synge en sang.
  • Kigge eller læse i en simpel bog.
  • Lege rolige lege som at bygge Lego eller lege med figurer/dukker.
  • Spille et simpelt spil sammen med en voksen eller lægge et let puslespil.
  • Se et afsnit af en serie eller et YouTube-klip, som dit barn allerede har set mange gange før.

Det kan være en god idé at give dit barn få valgmuligheder, så det ikke skal bruge energi på at beslutte sig.

Anbefalinger til smertelindring

Du kan gå en tur sammen med dit barn, eller give det en let massage, da det ofte kan lindre symptomerne. Hvis dit barn har brug for smertestillende medicin, kan du de første dage give det almindelig håndkøbsmedicin. Kontakt egen læge ved længerevarende behov for smertelindring.

Sådan støtter du dit barn i håndtering af hjernerystelsen

Sørg for, at signalere ro og tryghed til dit barn, når du taler, eller er sammen med det.

Prøv at møde dit barn med omsorg og forståelse og vær opmærksom på dets reaktioner. Især hvis dit barn er lille, og ikke har noget sprog. Samtidig skal du støtte og opmuntre dit barn til at genoptage sit almindelige børneliv – også når det kan være svært, og når der er dårlige dage.

Sæt rammerne for, at dit barn gradvist kan vende tilbage til sin hverdag, får holdt sine pauser, og at aktiviteterne ikke kommer til at være for krævende eller varer i for lang tid.

Hvis dit barn har en alder, hvor du kan tale med det om hjernerystelsen, så undlad at fortælle for meget. Vær i stedet nysgerrig på, hvad det er optaget af, og giv svar på det. Det er ikke altid, at børn er optagede af eller bekymrer sig om de samme ting som voksne. Fortæl lidt ad gangen, og tilpas informationen i forhold til dit barns alder.

Du kan starte med at fortælle dit barn, at det har fået en hjernerystelse. Hvis det spørger, hvad det er, kan du sige, at hovedet er blevet rystet og derfor virker lidt anderledes, end det plejer, men at dit barn nok skal få det godt igen.

Hvornår kan dit barn komme tilbage i institution/dagpleje?

Læg en plan med institutionen eller dagplejen for, hvordan dit barn vender tilbage. Planen skal lægges efter, hvor påvirket dit barn er af sine symptomer, og hvor meget uro der er i institutionen/dagplejen. Tag evt. denne pjece med.

Hvis dit barn ikke har symptomer, kan det vende tilbage til institutionen/dagplejen på normal vis, men vær opmærksom på forværring af symptomer. Hvis der opstår symptomer, kan der være behov for at justere planen f.eks. ved at kigge på antallet af timer, dit barn er i institutionen/dag-
pleje, eller om dit barn skal skånes lidt mere for ydre påvirkninger. Der er generelt mere uro i institutionen/dagplejen, end der er derhjemme.

Hvis dit barn fortsat har symptomer, kan der være behov for at planlægge en gradvis tilbagevend- en til institutionen, når det kan klare almindelige dagligdagsaktiviteter derhjemme såsom at lege, deltage i familieaktiviteter og at være sammen med andre børn.

Hvis symptomerne varer ved

Du kan forvente, at dit barns symptomer løbende vil blive bedre, og at det kan genoptage sine hverdagsaktiviteter helt eller delvist inden for de første par uger.

Hvis dit barns symptomer ikke er gået væk efter 4 uger, vil man kalde det længerevarende symptomer efter hjernerystelse. 

At dit barn har længerevarende symptomer, betyder ikke, at symptomerne aldrig forsvinder. De fleste børn vil fortsat opleve bedring. Forsøg at holde humøret oppe og fokusér på fremgangen, også selv om det går langsomt. Det kan være nødvendigt i en periode at lave ændringer i hverdagen for at undgå, at symptomerne bliver værre, f.eks. ved løbende at justere dit barns dagsprogram ud fra, hvordan det har det.

Søg hjælp

Hvis dit barn oplever vedvarende symptomer, bør du tale med jeres læge om, hvordan du bedst kan hjælpe det videre. Afhængigt af hvilke symptomer, der påvirker dit barn mest, kan der være behov for vurdering fra fagpersoner med særlig viden om hjernerystelse. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad den rette behandling er i netop dit barns situation.

Du kan få hjælp til at håndtere længerevarende symptomer hos dit barn flere steder, både i det offentlige og private. Din læge eller kommune kan vejlede dig om mulighederne.

Der kan være forskellige veje til at få hjælp afhængig af, hvilken kommune du bor i. Se behandlingstilbud nedenfor.

Behandlingstilbud

Udarbejdelse af vejledningen

Denne vejledning er udarbejdet af Dansk Center for Hjernerystelse på baggrund af tilgængelig evidens og faglig konsensus i samarbejde med:

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin, Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Dansk Ortopædisk Selskab, Børneneuropsykologisk Selskab, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, Dansk Selskab for Smerte & Fysioterapi, Ergoterapifagligt Selskab for Neurorehabilitering, Dansk Hovedpine Selskab, Dansk Selskab for Kiropraktik, Hjernerystelsesforeningen, Center for Hjerneskade, Hjerneskadecenter Virum og Vejlefjord Rehabilitering.

Download vejledningen: Førskolebørn med hjernerystelse – hvad nu?

Download vejledningen: Skolebørn med hjernerystelse – hvad nu?

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan komme efter, at dit barn har fået et slag mod hovedet eller en rystelse af hovedet, nakken eller kroppen. En hjernerystelse diagnosticeres af en læge.

Du kan forvente, at dit barn får det bedre inden for et par dage, men for nogle børn kan symptomerne godt vare ved i nogle uger, inden de forsvinder. Nogle oplever, at symptomerne kan vare ved i længere tid. Hvis ikke dit barn får det bedre inden for 7-10 dage, bør du kontakte egen læge.

Symptomer du skal være særlig opmærksom på de første par dage

Det er vigtigt, at du eller en anden voksen holder øje med dit barn de første 24 timer. Der kan være behov for, at dit barn bliver vækket den første nat, men dette skal vurderes af en læge.

Hvis dit barn oplever en eller flere af nedenstående tilstande, er det vigtigt at kontakte en læge med det samme:

  • Besvimelse eller ”black outs”, barnet er tiltagende sløv eller svær at komme i kontakt med
  • Konstant stærk eller tiltagende hovedpine
  • Hyppige eller voldsomme opkastninger
  • Tiltagende forvirring eller svært ved at genkende og huske
  • Uforståelig tale eller underlig opførsel
  • Kramper, lammelser, påfaldende klodsethed eller besvær med at styre arme og ben
  • Synsforstyrrelser
  • Påfaldende dårlig balance eller ”usikker” på benene
  • Sivende væske eller blod fra ører eller næse

 

Almindelige symptomer

Når dit barn har en hjernerystelse, er de mest almindelige symptomer:

Fysiske:

  • Hovedpine
  • Smerter og spændinger i nakke og ryg
  • Træthed og mangel på energi
  • Svimmelhed
  • Kvalme og opkast
  • Søvnforstyrrelser
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed

 

Koncentration og tænkning:

  • Langsommere tænkning
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Hukommelsesvanskeligheder

 

Følelsesmæssige:

  • Tristhed
  • Irritabilitet
  • Generelt mere følelsesladet

 

Symptomerne kan opstå lige efter hjernerystelsen eller gradvist i løbet af den første tid.

Symptomer kan udløse eller forstærke hinanden. F.eks. kan nakkespændinger lede til hovedpine, kvalme, svimmelhed og koncentrationsbesvær.
Hvis dit barn sover dårligt om natten, kan træt-heden forstærke hovedpine, synsproblemer og følsomhed over for lyd og lys. Trætheden kan også påvirke dit barn følelsesmæssigt. Det kan f.eks. lettere blive irriteret eller have let til tårer.

Det er normalt, at symptomerne efter hjernerystelse varierer i styrke og varighed, f.eks. i forbindelse med tilbagevenden til skole, sport og sociale aktiviteter.

Gode råd 

De første 48 timer efter hjernerystelsen

Søvn og hvile

I de første 48 timer er det almindeligt, at dit barn er træt og sover mere. Det kan også være, det har svært ved at finde ro og få sammenhængende søvn. Det er derfor en god idé at opretholde en god søvnrytme, hvor dit barn går i seng og står op nogenlunde samme tid hver dag.

Sørg gerne for, dit barn holder mange pauser i løbet af dagen, hvor det får ro fra ydre påvirkninger som f.eks. høje lyde.

Dit barn må gerne lave aktiviteter, der ikke forværrer symptomerne.
Begræns aktiviteter, der forværrer dit barns symptomer f.eks. brug af skærm.
Vent med at lade dit barn dyrke hård fysisk aktivitet.

Efter 48 timer efter hjernerystelsen

Genoptagelse af hverdagsaktiviteter

Selvom dit barn fortsat har symptomer 48 timer efter hjernerystelsen, anbefales det, at dit barn gradvist begynder at genoptage vanlige aktiviteter, men med pauser undervejs. Start med de almindelige aktiviteter derhjemme. Derefter skal dit barn gradvist genoptage aktiviteter i forbindelse med skole, sport og sociale aktiviteter. Dit barn kan stille og roligt begynde at anvende en skærm.

Fortæl gerne jeres familie og venner om dit barns symptomer, så de forstår jeres udfordringer, og kan støtte jer. Det er også en god idé at tale med dit barns lærer. Aftal evt. med skolen, hvordan dagen kan tilrettelægges, så dit barn kan være mest muligt i skole. Lad dit barn genoptage sine aktiviteter lidt ad gangen og holde pauser løbende.

Når dit barn går i gang med at dyrke sport, er det en god ide at vente med aktiviteter, hvor der er en særlig øget risiko for slag mod hovedet, indtil dit barns symptomer er reduceret. Eksempler på aktiviteter med øget risiko kunne være kontaktsport som kampsport, fodbold- eller håndbold. Kamp er mere risikofyldt end træning. Til træning kan både dit barn og kammeraterne bedre tage hensyn. Det er en god idé, at dit barn kan gennemføre træning uden symptomer, før det spiller kamp.

Balance mellem aktivitet og hvile

Det er vigtigt, at dit barn gradvist bliver udsat for flere eller mere krævende situationer, f.eks. i skolen eller sammen med venner, også selv om det oplever symptomer. Får dit barn forværrede symptomer, skal du opfordre det til at tage en pause. Prøv jer frem for at finde en balance mellem, hvor hårdt det skal være, og hvor længe aktiviteten skal vare. Med tiden vil dit barn typisk have brug for færre pauser.

Bliver dit barns symptomer værre, kan det være et tegn på, at det har lavet for meget. Reaktionen kan komme senere samme dag eller måske dagen efter. Selvom symptomerne bliver værre, er det vigtigt, at du fortsat støtter dit barn i at være så aktiv som mulig, f.eks. ved at justere op og ned for aktiviteterne. Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad der udløser dit barns symptomer, kan du med fordel kontakte en fagperson med særlig viden om hjernerystelse.

 

Gode råd til at vende tilbage til aktiviteter og hverdagen

  • Sørg for, at dit barn spiser og drikker normalt.
  • Prioritér dit barns regelmæssige nattesøvn.
  • Sæt mere tid af til aktiviteter, og del dit barns aktiviteter op i mindre dele, f.eks. ved at læse lidt ad gangen.
  • Print tekster i stedet for, at dit barn skal læse på skærm.
  • Hjælp gerne dit barn med at holde flere pauser på 10-20 minutter i løbet af dagen.
  • Hvis der er en aktivitet, dit barn har særligt svært ved (f.eks. læsning eller fysisk træning), kan det gradvist forsøge at lave aktiviteten uden at forværre symptomerne for meget. Prøv med få minutter til at starte med. Øg langsomt tiden, mens I observerer symptomerne.
  • Dit barn kan med fordel skifte mellem fysisk krævende og mentalt krævende aktiviteter.
  • Minimér unødvendige påvirkninger fra omgivelserne. Sluk f.eks. for tv og musik i baggrunden.
  • Hjælp dit barn med kun at gøre én ting ad gangen.

 

Forslag til pauser

Når dit barn holder pauser fra en aktivitet, må det stadig gerne foretage sig noget, men aktiviteten skal være rolig og mindre krævende. I pausen kan dit barn f.eks.:

  • Ligge og slappe af med åbne eller lukkede øjne.
  • Lytte til lydbøger, rolig musik eller guidet børnemeditation.
  • Lave kreating, tegne, male, farvelægge i male- eller mandalabøger.
  • Gå korte ture f.eks. rundt om skolen, men gåturen skal foregå uden snak.
  • Lege rolige lege som at bygge Lego eller lege med figurer/dukker.
  • Spille et simpelt spil sammen med en voksen eller lægge et let puslespil.
  • Læse tegneserier.
  • Se et afsnit af en serie eller et YouTube-klip, som dit barn allerede har set mange gange før.

 

Anbefalinger til smertelindring

Du kan gå en tur sammen med dit barn, eller give det en let massage, da det ofte kan lindre symptomerne. Hvis dit barn har brug for smerte-
stillende medicin, kan du de første dage give det almindelig håndkøbsmedicin. Kontakt egen læge ved længerevarende behov for smertelindring.

Sådan støtter du dit barn i håndtering af hjernerystelsen

Når du taler med dit barn, er det vigtigt, at du er opmærksom på dine egne reaktioner, er nysgerrig på, hvad dit barn er optaget af og kun giver svar på dette. Det er ikke altid, at børn er optagede af eller bekymrer sig om de samme ting som voksne. Fortæl lidt ad gangen og tilpas informationen i forhold til dit barns alder.

Du kan starte med at fortælle dit barn, at det har fået en hjernerystelse, og spørge om det ved, hvad en hjernerystelse er. Du kan fortælle dit barn, at hjernen er blevet rystet, og derfor virker lidt anderledes, end den plejer, men hjernen vil få det godt igen med den rette hjælp.

Du kan fortælle dit barn, at noget af det, der kan hjælpe på, at hjernen får det godt igen, er, hvis det spiser sundt, drikker rigeligt, sover godt om natten og hviler sig om dagen mellem aktiviteter. Sig til dit barn, at det må lave stort set alt det, det plejer, bare i lidt kortere tid ad gangen, og at dit barn ikke må lege voldsomme lege (fodbold, skate etc.), hvor der er risiko for, at det kan slå hovedet igen lige efter hjernerystelsen.

Fortæl dit barn, at der er lagt en plan for, at det kan få pauser i løbet af dagen, men at det også gerne må sige til, når det begynder at føle sig træt, eller hvis en aktivitet ikke føles rar, og at det er helt okay at bede om en pause. Det gælder både hjemme og i skolen. Du kan også fortælle dit barn, at det ikke er farligt at føle sig utilpas, når man har lavet en aktivitet. Det er blot hjernen, der er blevet overanstrengt, og ikke et tegn på, at den har fået det værre.

Sørg for at bevare din egen ro og signaler tryghed til dit barn, når du taler med det.

Du skal generelt møde dit barn med omsorg og forståelse, og samtidig bevare opmærksomheden på at støtte og opmuntre dit barn til at genoptage dets almindelige børneliv – også selvom det kan være svært, og dit barn kan have dårlige dage.

Hvornår kan dit barn komme tilbage i skolen?

Vær opmærksom på, at dit barn udsættes for flere påvirkninger, som f.eks. støj, i skolen end der-hjemme. Det kan derfor være en god ide at lægge en plan for, hvordan dit barn starter i skole, afhængig af hvor påvirket det er af sine symptomer. Det er vigtigt at vende tilbage til skole for at mindske sociale, følelsesmæssige og faglige konsekvenser ved længere fravær.

Hvis dit barn er symptomfri, kan det vende tilbage til skolen på normal vis, men vær opmærksom på, om det får forværrede symptomer. Hvis der opstår symptomer, kan der være behov for at justere planen f.eks. ved at kigge på timeantal.

Hvis der fortsat er symptomer, kan der være behov for at planlægge en gradvis tilbagevenden til skolen, når dit barn kan klare almindelige dagligdags- aktiviteter derhjemme.

Sådan taler du med skolen

Når dit barn skal tilbage i skolen, bør du informere skolen om dit barns eventuelle symptomer og behov. Sammen bør I lægge en plan for, hvordan dit barn bedst vender tilbage på fuld tid. Måske har dit barn brug for at sidde et sted, hvor der er mindre støj/færre forstyrrelser, og måske har det brug for enkelte pauser i løbet af dagen. Det er vigtigt, at du løbende evaluerer med skolen om planen for tilbagevenden fungerer.

Dit barn bør være tilbage på fuld tid og på almindelige vilkår i skolen, inden I lægger en plan for, hvad det skal indhente fagligt.

Hvis symptomerne varer ved

Du kan forvente, at dit barns symptomer løbende vil blive mindre, og at det kan genoptage sine hverdagsaktiviteter helt eller delvist (hjemme og i skolen) inden for de første par uger.

Hvis dit barns symptomer ikke er gået væk efter 4 uger, vil man kalde det længerevarende symptomer efter hjernerystelse. At dit barn har længerevarende symptomer betyder ikke, at symptomerne aldrig forsvinder. De fleste børn vil fortsat opleve bedring. Forsøg at holde humøret oppe og fokusér på fremgangen, også selv om det går langsomt.

Det kan være nødvendigt i en periode at lave ændringer i hverdagen for at undgå, at symptomerne bliver værre, f.eks. ved løbende at justere dit barns dagsprogram ud fra, hvordan det har det.

Søg hjælp

Hvis dit barn oplever vedvarende symptomer, bør du og dit barn tale med jeres læge om, hvordan det bedst bliver hjulpet videre. Afhængig af hvilke symptomer, der påvirker dit barn mest, kan der være behov for vurdering fra fagpersoner med særlig viden om hjernerystelse. De kan hjælpe jer med at finde ud af, hvad den rette behandling er i netop jeres situation.

I kan få hjælp til at håndtere længerevarende symptomer flere steder, både i det offentlige og private. Jeres læge eller kommune kan vejlede jer om mulighederne.

Der kan være forskellige veje til at få hjælp afhængig af, hvilken kommune I bor i. Se behandlingstilbud nedenfor.

Behandllingstilbud

Udarbejdelse af vejledningen

Denne vejledning er udarbejdet af Dansk Center for Hjernerystelse på baggrund af tilgængelig evidens og faglig konsensus i samarbejde med:

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin, Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Dansk Ortopædisk Selskab, Børneneuropsykologisk Selskab, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, Dansk Selskab for Smerte & Fysioterapi, Ergoterapifagligt Selskab for Neurorehabilitering, Dansk Hovedpine Selskab, Dansk Selskab for Kiropraktik, Hjernerystelsesforeningen, Center for Hjerneskade, Hjerneskadecenter Virum og Vejlefjord Rehabilitering.

Download vejledningen: Skolebørn med hjernerystelse – hvad nu?

 

Download vejledningen: Unge med hjernerystelse – hvad nu?

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan komme efter, at du har fået et slag mod hovedet eller en rystelse af hovedet, nakken eller kroppen. En hjernerystelse diagnosticeres af en læge.

Du kan forvente at få det bedre inden for et par dage, men for nogle kan symptomerne godt vare ved i nogle uger, inden de forsvinder. Nogle oplever, at symptomerne kan vare ved i længere tid. Hvis du ikke får det bedre inden for 7-10 dage, bør du kontakte din egen læge.

Symptomer du skal være særlig opmærksom på de første par dage

Det er vigtigt, at der er en voksen, som kan holde øje med dig de første 24 timer. Der kan være behov for, at du bliver vækket den første nat, men dette skal vurderes af en læge.

Hvis du oplever en eller flere af nedenstående tilstande, skal du/andre kontakte en læge med det samme:

  • Besvimelse eller ”black outs”, andre oplever dig tiltagende sløv eller svær at komme i kontakt med
  • Konstant stærk eller tiltagende hovedpine
  • Gentagne eller voldsomme opkastninger
  • Tiltagende forvirring eller svært ved at genkende og huske
  • Uforståelig tale eller underlig opførsel
  • Kramper, lammelser, påfaldende klodsethed eller besvær med at styre arme og ben
  • Synsforstyrrelser
  • Påfaldende dårlig balance eller ”usikker” på benene
  • Sivende væske eller blod fra ører eller næse

 

Almindelige symptomer

Fysiske:

  • Hovedpine
  • Smerter og spændinger i nakke og ryg
  • Træthed og mangel på energi
  • Svimmelhed
  • Kvalme og opkast
  • Søvnforstyrrelser
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed

 

Koncentration og tænkning:

  • Langsommere tænkning
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Hukommelsesvanskeligheder

 

Følelsesmæssige:

  • Tristhed
  • Irritabilitet
  • Generelt mere følelsesladet

 

Symptomerne kan opstå lige efter hjernerystelsen eller gradvist i løbet af den første tid.

Symptomerne kan udløse eller forstærke hinanden. F.eks. kan nakkespændinger lede til hovedpine, kvalme, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Hvis du sover dårligt om natten, kan trætheden forstærke hovedpine, synsproblemer og følsomhed over for lyd og lys. Måske oplever du også at blive påvirket følelsesmæssigt ved f.eks. at blive lettere irriteret eller have lettere til tårer.

Det er normalt, at symptomerne efter en hjernerystelse varierer i styrke og varighed, f.eks. når du vender tilbage til studie, arbejde og sport.

Gode råd

Første 48 timer efter hjernerystelsen

Søvn og hvile

I de første 48 timer er det almindeligt, at du er træt og sover mere. Det kan også være, at du har svært ved at finde ro og få sammenhængende søvn. Det er derfor en god idé, at du går i seng og står op på nogenlunde samme tid hver dag. I løbet af dagen kan du tage nogle pauser mellem dine aktiviteter. I pauserne kan du f.eks. sidde og lytte til musik eller gå en tur. Formålet er, at du holder dig i gang uden at forværre dine symptomer eller øge din træthed.

Du må gerne lave ting, der ikke forværrer dine symptomer.

  • Begræns aktiviteter, der forværrer dine symptomer f.eks. brug af skærm (herunder PC, tablet og smartphone).
  • Vent med at dyrke hård fysisk aktivitet.

 

Efter 48 timer efter hjernerystelsen

Genoptag din hverdag

Selvom du har symptomer efter de første 48 timer, anbefales det, at du løbende genoptager dine vanlige aktiviteter, men med pauser undervejs. Start med dine almindelige aktiviteter derhjemme. Derefter kan du gradvist genoptage dine aktiviteter i forbindelse med studie, arbejde og sport. Begynd også gerne at være social med familie og venner. Du må gerne gradvist begynde at anvende en skærm.

Fortæl dine venner og familie om dine symptomer, så de forstår dine udfordringer, og kan støtte dig. Det kan også være en god idé at tale med din lærer, studievejleder eller arbejdsgiver. Aftal evt. med dit studie eller din arbejdsplads, hvordan dagen kan tilrettelægges, så du kan være mest mulig i skole eller på arbejde.

Når du går i gang med at dyrke sport, er det en god ide at vente med aktiviteter, hvor der er en særlig øget risiko for, at du får et slag mod
hovedet, indtil dine symptomer er reduceret. Dette kunne f.eks. være kontaktsport som kampsport, fodbold eller håndbold. Kamp er mere risikofyldt end træning. Til træning kan både du og dine kammerater tage hensyn. Det er en god ide at kunne gennemføre træning uden symptomer, før du spiller kamp.

Balance mellem aktivitet og hvile

Det er vigtigt ikke at genoptage sport og fysisk aktivitet for tidligt. Genoptagelsen skal være gradvist og nøje afstemt i forhold til symptomerne. Det er vigtigt, at du gradvist udsætter dig selv for flere eller mere krævende situationer, f.eks. på studiet eller sammen med venner, også selvom du oplever symptomer. Får du symptomer, så tag en pause. Prøv dig frem for at finde en balance mellem, hvor hårdt det skal være, og hvor længe aktiviteten skal vare.

Bliver dine symptomer værre, kan det være et tegn på, at du har lavet for meget. Reaktionen kan komme senere samme dag eller måske dagen efter. Selvom symptomerne bliver værre, er det vigtigt, at du fortsat er så aktiv som mulig f.eks. ved at justere op og ned for aktiviteterne.

Det kan være en god idé med flere korte pauser i løbet af en dag, hvor du skærmer dig fra påvirkning fra omgivelserne, f.eks. inden du skal lave en krævende aktivitet. Du vil typisk have brug for færre pauser med tiden.

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad der udløser dine symptomer, kan du med fordel kontakte en fagperson med særlig viden om hjernerystelse.

 

Gode råd til at vende tilbage til aktiviteter og hverdagen

  • Sørg for at spise og drikke normalt.
  • Prioritér regelmæssig nattesøvn.
  • Sæt mere tid af til aktiviteter, og del dine aktiviteter op i mindre dele f.eks. ved at læse lidt ad gangen.
  • Print tekster i stedet for at læse på skærm.
  • Hold gerne flere pauser på 10-20 minutter i løbet af dagen.
  • Hvis der er en aktivitet, du har svært ved (f.eks. læsning eller fysisk træning), kan du gradvist forsøge at lave lidt af den uden at forværre dine symptomer for meget. Øg langsomt tiden, mens du holder øje med dine symptomer.
  • Skift gerne mellem fysisk krævende og mentalt krævende aktiviteter.
  • Minimér unødvendige påvirkninger fra omgivelserne. Sluk f.eks. for tv og musik i baggrunden.
  • Gør én ting ad gangen.

 

Smertelindring

Forsøg dig med at gå en tur og få frisk luft, da det kan lindre dine smerter. Du kan de første dage eventuelt anvende almindelig hånd-
købsmedicin. Kontakt egen læge, hvis du har længerevarende behov for smertelindring.

Alkohol

Vent med at drikke alkohol til dine symptomer er væsentligt forbedret.

Hvis symptomerne varer ved

Du kan forvente, at dine symptomer løbende vil blive mindre, og ofte vil du kunne genoptage hverdagsaktiviteter helt eller delvist inden for de første par uger.

Hvis dine symptomer ikke er gået væk efter 4-8 uger, vil man kalde det længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Længerevarende symptomer betyder ikke, at de aldrig går væk. De fleste vil fortsat opleve bedring. Forsøg at holde humøret oppe og fokusér på fremgangen, også selv om det går langsomt.

Søg hjælp

Hvis du oplever længerevarende symptomer, bør du og dine forældre tale med din læge om, hvordan du bedst kan blive hjulpet videre. Afhængig af hvilke symptomer, der påvirker dig mest, kan der være behov for en vurdering fra fagpersoner med særlig viden om hjernerystelse. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad den rette behandling i netop din situation er.

Du kan få hjælp til at håndtere længerevarende symptomer flere steder, både i det offentlige og private. Din læge eller din kommune kan vejlede dig om mulighederne.

Der kan være forskellige veje til at få hjælp afhængig af, hvilken kommune du bor i. Se behandlingstilbud nedenfor. 

Behandlingstilbud

Udarbejdelse af vejledningen

Denne vejledning er udarbejdet af Dansk Center for Hjernerystelse på baggrund af tilgængelig evidens og faglig konsensus i samarbejde med:

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin, Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Dansk Ortopædisk Selskab, Børneneuropsykologisk Selskab, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, Dansk Selskab for Smerte & Fysioterapi, Ergoterapifagligt Selskab for Neurorehabilitering, Dansk Hovedpine Selskab, Dansk Selskab for Kiropraktik, Hjernerystelsesforeningen, Center for Hjerneskade, Hjerneskadecenter Virum og Vejlefjord Rehabilitering.

Download vejledningen: Unge med hjernerystelse – hvad nu?

Download vejledningen: Voksne med hjernerystelse – hvad nu?

Hvad er en hjernerystelse?

En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan komme efter, at man har fået et slag mod hovedet eller en voldsom rystelse af hovedet, nakken eller kroppen. De fleste kommer sig inden for 2-3 uger, men nogle oplever, at symptomerne varer længere. En hjernerystelse diagnosticeres af en læge.

Symptomer du skal være særlig opmærksom på de første par dage

Der er en lille risiko for, at der efter et kraftigt slag mod hovedet kan opstå en blødning i og omkring hjernen. Det er derfor vigtigt, at en anden voksen kan holde øje med dig de første 24 timer. Hvorvidt, der er behov for vækning i løbet af den første nat, er en lægelig vurdering.

Hvis du eller andre oplever nogle af nedenstående tilstande hos dig, er det vigtigt at kontakte en læge med det samme:

  • Besvimelse, tiltagende sløvhed eller svær at komme i kontakt med
  • Konstant stærk eller tiltagende hovedpine
  • Hyppige eller voldsomme opkastninger
  • Tiltagende forvirring, problemer med at genkende eller huske
  • Har svært ved at stå eller gå
  • Uforståelig tale
  • Kramper
  • Lammelser eller besvær med at styre arme eller ben
  • Synsforstyrrelser
  • Sivende væske eller blod fra ører eller næse

 

Almindelige symptomer

Fysiske:

  • Hovedpine
  • Smerter
  • Spændinger i nakke eller ryg
  • Træthed og mangel på energi
  • Svimmelhed, kvalme eller opkast
  • Søvnforstyrrelser
  • Lyd- og lysfølsomhed

Koncentration og tænkning:

  • Langsommere tænkning
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Hukommelsesvanskeligheder

Følelsesmæssige:

  • Tristhed
  • Irritabilitet
  • Generelt mere følelsesladet

Symptomerne kan opstå lige efter hjernerystelsen eller gradvist i løbet af de første par uger.

Symptomerne kan udløse eller forstærke hinanden. For eksempel kan nakkespændinger lede til hovedpine, kvalme, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Hvis du sover dårligt om natten, kan trætheden forstærke hovedpine, synsproblemer og følsomhed over for lyd og lys, og du kan blive følelsesmæssigt påvirket, have lettere til tårer og øget irritabilitet.

Det er normalt, at symptomerne varierer afhængigt af, hvad du laver. Det betyder, at du kan have gode dage og mindre gode dage.

Gode råd

Første 48 timer efter hjernerystelsen

Det er almindeligt at være træt og have behov for mere søvn, men det kan også være svært at finde ro og få sammenhængende søvn.

Undgå alkohol.

Som tommelfingerregel må du lave, det du kan, men sørg for god balance mellem aktivitet og hvile. Begræns gerne skærmtiden de første par døgn.

Tal med en læge, hvis du har brug for smertelindring. Du kan de første par dage eventuelt anvende paracetamol. Bemærk at smertestillende medicin kan sløre dine symptomer, hold derfor stadig en god balance mellem aktivitet og hvile. Kontakt egen læge ved længerevarende behov for smertelindring.

Efter 48 timer efter hjernerystelsen

Genoptagelse af hverdagsaktiviteter

Genoptag gradvist dine vanlige aktiviteter, også selvom du måske stadig har symptomer. Start med dine almindelige aktiviteter derhjemme eventuelt kombineret med let motion eller gåture. Derefter kan du gradvist genoptage dine aktiviteter i forbindelse med arbejde, studie og sport.

Forværring af symptomerne kan sommetider opstå et stykke tid efter aktiviteten. Det kan være et tegn på, at du har lavet for meget. Symptomerne aftager eller forsvinder som regel igen, når du har hvilet. Trods forværring af symptomer er det vigtigt, at du ikke forbliver inaktiv.

Det er en god idé at vente med aktiviteter, hvor der er en øget risiko for at få en ny hjernerystelse, de første 2-4 uger efter hjernerystelsen. Det kan f.eks. være ved kontaktsport.

Balance mellem aktivitet og hvile

Symptomer efter hjernerystelse kan nogle gange vare længere, end du forventer. Det er vigtigt, at du alligevel stille og roligt vender tilbage til de aktiviteter, du plejer at foretage dig. Du skal både lytte til kroppen og langsomt udfordre dig selv. Sørg for at holde pauser i løbet af dagen.

I starten kan det være svært at finde balancen mellem, hvor hård aktiviteten er, og hvor længe du kan lave den uden, at du får en forværring af dine symptomer, som påvirker dig i længere tid.
Oplever du for eksempel øget følsomhed over for lyd eller lys, skal du ikke isolere dig, men gradvist udsætte dig selv for mere lyd eller lys i din hver-dag.

Fortæl dine venner, kolleger og familie, hvordan du har det, så de kan støtte dig. Det er også vigtigt at tale med din arbejdsgiver eller en studievejleder om, hvor mange timer du kan arbejde eller studere, og hvilke opgaver du kan overkomme. For nogen er det bedst at vende langsomt og gradvist tilbage til arbejde eller studier.

 

Hvis symptomerne varer ved

Du kan forvente, at du gradvist får det bedre, og at dine symptomer vil forsvinde helt eller delvist i løbet af de første par uger.

Hvis dine symptomer ikke er gået væk efter 4 uger, vil man kalde det længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Dette betyder dog ikke, at symptomerne aldrig går væk. Langt de fleste oplever fortsat bedring.

Søg hjælp

Hvis du oplever længerevarende symptomer, bør du tale med din læge om, hvordan du bedst kommer videre. Afhængigt af hvilke symptomer, der gør sig gældende hos dig, kan der være behov for vurdering ved andre fagpersoner. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad den rette behandling er i netop din situation.

Man kan få hjælp til at håndtere længerevarende symptomer flere steder, både i det offentlige og i det private regi. Din læge eller din kommune kan vejlede dig om mulighederne. Se behandlingstilbud nedenfor. 

Behandlingstilbud

Udarbejdelse af vejledningen

Denne vejledning er udarbejdet af Dansk Center for Hjernerystelse på baggrund af tilgængelig evidens og faglig konsensus i samarbejde med:

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Akutmedicin, Fagligt Selskab for Akutsygepleje, Dansk Ortopædisk Selskab, Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker, Dansk Neurologisk Selskab, Selskabet Danske Neuropsykologer, Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi, Ergoterapifagligt Selskab for Neurorehabilitering, Faglige Selskab for Neurosygeplejersker, Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, Dansk Selskab for Smerte & Fysioterapi, Dansk Hovedpine Selskab, Dansk Optikerforening, Dansk Selskab for Kiropraktik og Hjernerystelsesforeningen.

Download vejledningen: Voksne med hjernerystelse – hvad nu?

 

Læs mere om behandlingstilbud

 

Sidst opdateret: 21. februar 2023