- Senest opdateret: 17. september 2025
Emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse forekommer hyppigt.22,10 Angst og depressive symptomer kan reducere livskvalitet og funktionsniveau i hverdagen.22
Hvad er emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse?
Emotionelle forstyrrelser omfatter ændringer i emotionel processering og affektregulering. Disse ændringer kan vise sig som irritabilitet, frustration, vrede, nedtrykt humør, emotionel labilitet, impulsivitet og apati.22,11 Hos nogle udvikler disse symptomer sig til en affektiv lidelse. Dette vil typisk være angst, depression og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) – der er en psykisk lidelse, som kan opstå som følge af svær psykisk belastning efter en voldsom oplevelse.22,11,4
Forekomst, intensitet, varighed og symptom-remission af øvrige senfølger efter hjernerystelse kan være stærkt forbundet med emotionelle forstyrrelser.15 Emotionelle forstyrrelser kan således påvirke, hvor hurtigt andre symptomer lindres. Historik af tilstedeværelsen af depression og/eller angst før, under og umiddelbart efter, at man har pådraget sig hjernerystelse, korrelerer med langvarige symptomer både i styrke og i prævalens.11,15 Hos nogle personer, som udvikler senfølger efter hjernerystelse, findes der ligeledes flere affektive symptomer lige efter hjernerystelsen, inklusiv post-traumatiske stress symptomer og symptomer på angst og depression.15
Årsager til emotionelle forstyrrelser
Der er flere forskellige bagvedliggende mekanismer, der kan være årsag til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse. Det tyder på, at emotionelle forstyrrelser kan være relateret til både reaktive biologiske, psykologiske og sociale faktorer.1,10
Selve slaget, der har forårsaget hjernerystelsen, kan bevirke mikrostrukturelle forandringer i hjernen, som kan medføre forstyrrelse af affektregulering.23 Derudover kan forringet søvnkvalitet og smerter på lang sigt medføre plastiske forandringer i hjernen. Det kan også medvirke til emotionelle forstyrrelser.10,23,2 I litteraturen er der samtidig nogen evidens for, at tidligere hovedtraumer og andre former for hjerneskade kan medføre forøget sårbarhed for senfølger.11
Emotionelle forstyrrelser kan også påvirke bivirkninger af medicinsk behandling, der bruges til at dæmpe andre senfølger. Det skyldes, at bivirkningerne fx øger mængden eller forstærker intensiteten af oplevede symptomer.10 Dette kan skyldes biokemiske forandringer forårsaget af præparatet, en psykisk reaktion på bivirkningerne eller en kombination.
Behandling med opioider er et eksempel på medicinsk behandling, der kan have en direkte indvirkning på affekt.12 Bivirkningerne omfatter sløvhed, koncentrationsvanskeligheder og mindre hyppige tilfælde af migræne ved en del antikolinergika.9 En ordinering af antikolinergika mod disse bivirkninger er således særligt uhensigtsmæssig til behandling af hjernerystelsespatienter med øvrige senfølger efter hjernerystelse .
Psykiske årsager til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse
Emotionelle forstyrrelser kan være en reaktion på oplevelsen af hovedpine, forringet søvnkvalitet og kroniske smerter efter hjernerystelsen, eller være en reaktion på selve hændelsen, hvis denne indebar overvældende eller katastrofelignende psykiske belastninger.10
TIdligere psykiske problemer som angst eller depression kan også have en negativ påvirkning på forløbet efter hjernerystelse. Personer som tidligere har haft psykiske problemer har fx øget risiko for at få psykiske problemer efter hjernerystelse, samt øget risiko for vedvarende symptomer. Forskning indikerer ydermere, at der er et indirekte link mellem personlighedstrækket neuroticisme og vedvarende symptomers forekomst og intensitet, fordi neuroticisme er forbundet med uhensigtsmæssige reguleringsstrategier.
Sociale- og miljømæssige årsager til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse
Nogle personer har efter hjernerystelse sværere ved at indgå i sociale sammenhænge på grund af den brede gruppe af symptomer, de kan opleve.10,8 Som reaktion isolerer de sig på bekostning af sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter. Dertil kommer vanskeligheder med at fastholde arbejde og arbejdsrelationer. Disse sociale begrænsninger kan medføre nedsat livskvalitet og lede til depressive symptomer.10
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse er vigtig. Derfor er det væsentligt at undersøge tilstedeværelsen af emotionelle forstyrrelser og at inkludere denne vurdering som led i behandling af senfølger efter hjernerystelse. Emotionelle forstyrrelser kan udredes ved hjælp af et grundigt anamneseoptag i det kliniske interview og anvendelse af selvrapporteringsskemaer.10
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse – klinisk anamneseoptag
Til udredningen af emotionelle forstyrrelser udføres et klinisk interview, herunder et anamneseoptag. Udover patientens eget perspektiv er det væsentligt at inddrage pårørende, da deres perspektiv kan have betydning for den samlede vurdering. Anamneseoptaget bidrager med en kortlægning af patientens sygehistorie samt arbejdsforhold, sociale forhold og andre relevante forhold. Observationer af patientens adfærd kan også bidrage til en vurdering af om affektive vanskeligheder er tilstede.10
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse – screening
Det kliniske anamneseoptag bliver suppleret med screeninger, som består af selvrapportering gennem spørgeskemaer. Her bliver diverse screeningredskaber anvendt bl.a. til undersøgelse af depression, angst, stress og PTSD.
Typisk anvendte screeningsredskaber er:
- Major Depression Inventory
- Beck Depression Inventory-II, Beck Anxiety Inventory
- Hospital Anxiety and Depression Scale.
Fænotypisk overlappende symptomer
Det kan være en udfordring at udrede for emotionelle forstyrrelser hos hjernerystelsespatienter, fordi symptomer på fx humørforstyrrelser, søvnforstyrrelser og gener fra smerter på nogle punkter overlapper fænotypisk. Det vil sige, at symptombillederne overlapper, selvom de er af forskellig natur.
Det anbefales at være bevidst om det fænotypiske symptomoverlap og at tilgå udredningen ud fra et helhedsbillede frem for kun at forholde sig til de enkelte forstyrrelsers diagnosekriterier.10 Dette er vigtigt, da der kan være tale om en enkelt underliggende problemstilling, eller at flere underliggende tilstedeværende forstyrrelser ligger til grund for symptombilledet. Derfor bliver udredningen af affektive lidelser typisk effektueret sammenhængende med udredningen for øvrige kategorier af senfølger efter hjernerystelse, herunder kognitive- og somatiske symptomer og forandringer af søvn og energi.
Behandling af emotionelle forstyrrelser
Emotionelle forstyrrelser kan behandles, og behandlingen er den samme, uanset om der er tale om hjernerystelse eller ej.10 Så snart emotionelle forstyrrelser er identificeret, bør man igangsætte behandling.10,22
Der er enighed om, at tidlig intervention har stor betydning for succesen af behandlingen, og at man så vidt muligt bør benytte sig af ikke-medicinsk behandling frem for medicinsk behandling.10,19,21 Dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra den Nationale Kliniske Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse og andre internationale retningslinjer.7,18
Anbefalinger til behandling
Medicinsk behandling anbefales til behandling af moderat til svære vedvarende symptomer på depression og angst.10 Generelt bør behandling blive startet med laveste effektive dosis og i tilstrækkelig tid før effektiviteten vurderes. Hold øje både med virkninger og bivirkninger.10
Man bør følge de sædvanlige retningslinjer for medicinsk behandling, hvorunder at ’Selective Serotonin Reuptake Inhibitors’ bliver anbefalet som førstevalg. Udover indvirkning på emotionelle symptomer er der indikation på, at antidepressiv behandling også kan have indvirkning på somatiske symptomer.5 Der findes dog kun få studier af høj kvalitet, som har fundet effekt herved. Det skal derfor betragtes som foreløbige resultater, da der forsat mangler testning af større samples og standardisering af redskaber til effektmålinger.6
Potentielle skadelige effekter
Medicin kan udover at være virksomt også have skadelige effekter, som er vigtige at have for øje. Benzodiazepiner kan fx ikke anbefales til primær behandling af angst, ophidselse og aggression hos personer med hjernerystelse.10 Dette skyldes stoffernes potentielle indvirkning på arousal, kognition og motorisk koordination, som hjernerystelsespatienter i forvejen kan have udfordringer med. Præparaterne kan dog være nyttige i kortere perioder ved et kritisk højt niveau af angst.10 Brug af Antikolinergika imod fx svimmelhed, bør overvåges tæt, fordi hjernerystelsespatienter kan være særligt sensitive over for potentielle bivirkninger på kognition, balance, søvn, træthed og hovedpine.10 Desuden skal medicin, der kan øge sandsynligheden for epileptiske anfald fravælges til fordel for andre præparater, fordi risikoen for anfald hos patienter med hjernerystelse er 1,5 gange så stor som hos den resterende population de første 1-4 år efter skaden.10
Ikke-medicinsk behandling er afgørende for behandlingen af affektive lidelser og kan bestå af rådgivning, psykoedukation og psykoterapeutiske interventioner.10
Et studie viser, at psykoedukation kan reducere emotionelle symptomer, særligt angst.16 Psykoedukation kan desuden indgå som en del af psykoterapeutiske interventioner i form af verbal information eller evt. skriftligt materiale som brochurer eller foldere.
Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere symptomer som angst, depression, søvnløshed og kroniske smerter hos personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse.10,17 I kognitiv adfærdsterapi bliver der arbejdet struktureret på at håndtere negative følelser og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, ligesom der også bliver gjort brug af psykoedukation. Kognitiv adfærdsterapi bliver anbefalet sammen med andre psykoterapeutiske behandlingsformer som førstevalg til behandling af hjernerystelsespatienter med vedvarende udfordringer med angst og depression.10,1 Afhængig af symptomernes sværhedsgrad kan psykoterapeutisk indsats blive suppleret med medicinsk behandling.10
Der er desuden i litteraturen også studier, der tyder på, at mindfulness og afslapningsstrategier kan formindske emotionelle forstyrrelser. Litteraturen tyder også hyppigt på, at det er en integreret del af andre terapeutiske interventioner.10,1
Den Nationale Kliniske Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse laver en svag anbefaling for at tilbyde psykologisk behandling samt systematiseret information og rådgivning.7
Alternative behandlingsformer som eksempelvis Kranio-Sakralterapi, zoneterapi, aromaterapi, akupunktur og Body-SDS bliver af nogle patienter oplevet som virksomme, da de kan nedsætte stressniveauet og reducere negative symptomer. Man mangler dog fortsat pålidelige og kontrollerede interventionsstudier for disse indsatser.
1: Al Sayegh A, Sandford D, Carson AJ. Psychological approaches to treatment of postconcussion syndrome: a systematic review. J Neurol Neurosurg Psychiatry. October 2010;81(10):1128-1134. doi:10.1136/jnnp.2008.170092
2: Basbaum AI, Bautista DM, Scherrer G, Julius D. Cellular and molecular mechanisms of pain. Cell. October 16, 2009;139(2):267-284. doi:10.1016/j.cell.2009.09.028
3: Clarke LA, Genat RC, Anderson JF. Long-term cognitive complaint after mTBI: cognitive and affective factors. Brain Inj. 2012;26(3):298-307. doi:10.3109/02699052.2012.654588
4: Elklit A. Traumefremkaldte lidelser. In: Møhl ESB, ed. Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag; 2017.
5: Fann JR, Uomoto JM, Katon WJ. Sertraline in major depression following mTBI. J Neuropsychiatry Clin Neurosci. 2000;12(2):226-232. doi:10.1176/jnp.12.2.226
6: Feinberg C, Carr C, Zemek R, et al. Pharmacological interventions and symptom reduction in mTBI: systematic review. JAMA Neurol. 2021;78(5):596-608. doi:10.1001/jamaneurol.2020.5079
7: Graff H. National Klinisk Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Dansk Center for Hjernerystelse; 2021.
8: Kjeldgaard D, Forchhammer HB, Teasdale TW, Jensen RH. Cognitive behavioural treatment for chronic post-traumatic headache: a randomized controlled trial. J Headache Pain. 2014;15(1):81. doi:10.1186/1129-2377-15-81
9: Lieberman JA. Managing anticholinergic side effects. Prim Care Companion J Clin Psychiatry. 2004;6(Suppl 2):20-23.
10: Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3rd Edition (for Adults 18+ Years of Age). Ontario Neurotrauma Foundation; 2018.
11: McAllister TW, Wall R. Neuropsychiatry of sport-related concussion. Handb Clin Neurol. 2018;158:153-162. doi:10.1016/b978-0-444-63954-7.00016-1
12: Meares S, Shores EA, Batchelor J, et al. Psychological and cognitive factors and opioids in the development of postconcussion syndrome. J Int Neuropsychol Soc. 2006;12(6):792-801. doi:10.1017/s1355617706060978
13: Merz ZC, Zane K, Emmert NA, Lace J, Grant A. Neuroticism and post-concussion syndrome in mTBI. Brain Inj. 2019;33(8):1003-1011. doi:10.1080/02699052.2019.1581949
14: Merritt V, Rabinowitz A, Arnett P. Personality factors and symptom reporting at baseline in collegiate athletes. Dev Neuropsychol. 2015;40(1):45-50. doi:10.1080/87565641.2014.979928
15: Oldenburg C, Lundin A, Edman G, Bartfai A. Emotional reserve and prolonged post-concussive symptoms: a Swedish 1-year mTBI cohort study. BMJ Open. 2018;8(2):e020884. doi:10.1136/bmjopen-2017-020884
16: Ponsford J, Willmott C, Rothwell A, et al. Impact of early intervention following mild head injury. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2002;73(3):330-332. doi:10.1136/jnnp.73.3.330
17: Potter SD, Brown RG, Fleminger S. CBT for persistent postconcussional symptoms: RCT. J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2016;87(10):1075-1083. doi:10.1136/jnnp-2015-312838
18: Rytter HG, Henriksen HK, et al. Nonpharmacological treatment of persistent postconcussion symptoms in adults: meta-analysis. JAMA Netw Open. 2021;4(11):e2139903.
19: Rytter HM, Westenbaek K, Henriksen H, Christiansen P, Humle F. Specialized interdisciplinary rehab for persistent post-concussive symptoms. Brain Inj. 2019;33(3):266-281. doi:10.1080/02699052.2018.1552022
20: Silverberg ND, Gardner AJ, Brubacher JR, Panenka WJ, Li JJ, Iverson GL. Systematic review of multivariable prognostic models for mild traumatic brain injury. J Neurotrauma. 2015;32(8):517-526. doi:10.1089/neu.2014.3600
21: Silverberg ND, Iaccarino MA, Panenka WJ, et al. Management of concussion and mild TBI: synthesis of guidelines. Arch Phys Med Rehabil. 2020;101(2):382-393. doi:10.1016/j.apmr.2019.10.179
22: Tiersky LA, Anselmi V, Johnston MV, et al. A trial of neuropsychologic rehabilitation in mild-spectrum TBI. Arch Phys Med Rehabil. 2005;86(8):1565-1574. doi:10.1016/j.apmr.2005.03.013
23: van der Horn HJ, Out ML, de Koning ME, et al. An integrated perspective linking physiological and psychological consequences of mild traumatic brain injury. J Neurol. 2020;267(9):2497-2506. doi:10.1007/s00415-019-09335-8
24: Wood RL. Understanding the ‘miserable minority’: a diathesis-stress paradigm for post-concussional syndrome. Brain Inj. 2004;18(11):1135-1153. doi:10.1080/02699050410001675906