Hjem » Viden om hjernerystelse » Behandling af senfølger efter hjernerystelse » Emotionelle forstyrrelser
- Senest opdateret: 9. juli 2025
Det er ikke usædvanligt at opleve emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse.1,2 Angst og depressive symptomer kan medføre reduceret livskvalitet og nedsat funktionsniveau i hverdagen.1
Hvad er emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse?
Emotionelle forstyrrelser omfatter ændringer i emotionel processering og affektregulering. Disse ændringer kan vise sig i form af irritabilitet, frustration, vrede, nedtrykt humør, emotionel labilitet, impulsivitet og apati.1,3 Hos nogle udvikler disse symptomer sig til en affektiv lidelse. Dette vil typisk være angst, depression og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) – der en psykisk lidelse, som kan opstå som følge af svær psykisk belastning efter en oplevelse af voldsom karakter.1,3,4
Forekomst, intensitet, varighed og symptom-remission af øvrige senfølger efter hjernerystelse kan være stærkt associeret med emotionelle forstyrrelser.5 Emotionelle forstyrrelser kan således have indvirkning på, hvor hurtigt man oplever symptomlindring. Historik af tilstedeværelsen af depression og/eller angst før, under og umiddelbart efter, at man har pådraget sig hjernerystelse, korrelerer med langvarige symptomer både i styrke og i prævalens.3,5 Hos nogle personer, som udvikler senfølger efter hjernerystelse, findes der ligeledes flere affektive symptomer lige efter hjernerystelsen, inklusiv post-traumatiske stress symptomer og symptomer på angst og depression.5
1: Tiersky LA, Anselmi V, Johnston MV, et al. A trial of neuropsychologic rehabilitation in mild-spectrum traumatic brain injury. Arch Phys Med Rehabil. Aug 2005;86(8):1565-74. doi:10.1016/j.apmr.2005.03.013
2: Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018
3: McAllister TW, Wall R. Neuropsychiatry of sport-related concussion. Handb Clin Neurol. 2018;158:153-162. doi:10.1016/b978-0-444-63954-7.00016-1
4: Elklit A. Traumefremkaldte lidelser. In: Møhl ESB, ed. Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag; 2017.
5: Oldenburg C, Lundin A, Edman G, Bartfai A. Emotional reserve and prolonged post-concussive symptoms and disability: A Swedish prospective 1-year mild traumatic brain injury cohort study. BMJ Open. 07/01 2018;8:e020884. doi:10.1136/bmjopen-2017-020884
Årsager til emotionelle forstyrrelser
Der er flere forskellige bagvedliggende mekanismer, der kan være årsag til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse. Det tyder på, at emotionelle forstyrrelser kan være relateret til både reaktive biologiske, psykologiske og sociale faktorer.1,2
Selve slaget, der har forårsaget hjernerystelsen, kan bevirke mikrostrukturelle forandringer i hjernen, som kan medføre forstyrrelse af affektregulering.3 Derudover kan forringet søvnkvalitet og smerter på lang sigt medføre plastiske forandringer i hjernen. Det kan også medvirke til emotionelle forstyrrelser.2-4 I litteraturen er der samtidig nogen evidens for, at tidligere hovedtraumer og andre former for hjerneskade kan medføre forøget sårbarhed for senfølger.5
Emotionelle forstyrrelser kan også være relateret til bivirkninger af medicinsk behandling, der er anvendt til at behandle andre senfølger. Det skyldes, at bivirkningerne f.eks. kan øge mængden af symptomer eller forstærke intensiteten af allerede oplevede symptomer.2 Dette kan skyldes biokemiske forandringer, der er forårsaget af præparatet, en psykologisk reaktion på bivirkningerne eller en kombination af begge to.
Behandling med opioider er et eksempel på medicinsk behandling, der kan have en direkte indvirkning på affekt.6 Der kan ligeledes forekomme bivirkninger såsom sløvhed, koncentrationsvanskeligheder og enkelte mindre hyppige tilfælde af migræne ved en del antikolinergika.7 En ordinering af antikolinergika mod disse bivirkninger vil således være særligt uhensigtsmæssig i forhold til behandling af hjernerystelsespatienter med øvrige senfølger efter hjernerystelse .
Psykologiske årsager til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse
Emotionelle forstyrrelser kan også opstå som en reaktion på oplevelsen af gener fra fysiske senfølger efter hjernerystelse såsom hovedpine, forringet søvnkvalitet og kroniske smerter.2 Oplevelsen af selve hændelsen kan desuden medføre en emotionel reaktion, idet patienter kan opleve hændelsen som psykologisk belastende og traumatiserende, hvilket kan medføre krise- og angstreaktioner, og efterfølgende ændringer i affektiv forstemning.2
Sociale- og miljømæssige årsager til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse
Patienter kan efter hjernerystelse have svært ved at indgå i sociale sammenhænge på grund af andre senfølger såsom hovedpine, træthed, fysisk og kognitiv udmattelse, lys- og lydoverfølsomhed.2,8 Som reaktion på disse symptomer vælger nogle at isolere sig, hvilket kan ske på bekostning af sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter. Dertil kan komme vanskeligheder med at fastholde arbejde og arbejdsrelationer. Disse sociale begrænsninger kan medføre nedsat livskvalitet og lede til depressive symptomer.2
Præmorbide affektive faktorer som angst og depression kan også have en negativ påvirkning på forekomst og manifestation af senfølger efter hjernerystelse herunder emotionelle forstyrrelser.2,9,10 Forskning indikerer ydermere, at der er et indirekte link mellem personlighedstrækket neuroticisme og forekomst og intensitet af senfølger.11,12 Det skyldes, at neuroticisme kan korrelere med maladaptive kognitive og emotionelle reguleringsstrategier, hvilket blandt andet associeres med øget forekomst af depression,13 hvor depression kan have indflydelse på forekomst og intensitet af senfølger.12,14
1: Al Sayegh A, Sandford D, Carson AJ. Psychological approaches to treatment of postconcussion syndrome: a systematic review. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Oct 2010;81(10):1128-34. doi:10.1136/jnnp.2008.170092
Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018
3: van der Horn HJ, Out ML, de Koning ME, et al. An integrated perspective linking physiological and psychological consequences of mild traumatic brain injury. Journal of Neurology. 2020/09/01 2020;267(9):2497-2506. doi:10.1007/s00415-019-09335-8
4: Basbaum AI, Bautista DM, Scherrer G, Julius D. Cellular and molecular mechanisms of pain. Cell. Oct 16 2009;139(2):267-84. doi:10.1016/j.cell.2009.09.028
5: McAllister TW, Wall R. Neuropsychiatry of sport-related concussion. Handb Clin Neurol. 2018;158:153-162. doi:10.1016/b978-0-444-63954-7.00016-1
6: Meares S, Shores EA, Batchelor J, et al. The relationship of psychological and cognitive factors and opioids in the development of the postconcussion syndrome in general trauma patients with mild traumatic brain injury. J Int Neuropsychol Soc. Nov 2006;12(6):792-801. doi:10.1017/s1355617706060978
7: Lieberman JA, 3rd. Managing anticholinergic side effects. Prim Care Companion J Clin Psychiatry. 2004;6(Suppl 2):20-3.
8: Kjeldgaard D, Forchhammer HB, Teasdale TW, Jensen RH. Cognitive behavioural treatment for the chronic post-traumatic headache patient: a randomized controlled trial. J Headache Pain. Dec 2 2014;15(1):81. doi:10.1186/1129-2377-15-81
9: Silverberg ND, Gardner AJ, Brubacher JR, Panenka WJ, Li JJ, Iverson GL. Systematic review of multivariable prognostic models for mild traumatic brain injury. J Neurotrauma. Apr 15 2015;32(8):517-26. doi:10.1089/neu.2014.3600
10: Oldenburg C, Lundin A, Edman G, Bartfai A. Emotional reserve and prolonged post-concussive symptoms and disability: A Swedish prospective 1-year mild traumatic brain injury cohort study. BMJ Open. 07/01 2018;8:e020884. doi:10.1136/bmjopen-2017-020884
11: Merritt V, Rabinowitz A, Arnett P. Personality Factors and Symptom Reporting at Baseline in Collegiate Athletes. Developmental neuropsychology. 02/03 2015;40:45-50. doi:10.1080/87565641.2014.979928
12: Clarke LA, Genat RC, Anderson JF. Long-term cognitive complaint and post-concussive symptoms following mild traumatic brain injury: the role of cognitive and affective factors. Brain Inj. 2012;26(3):298-307. doi:10.3109/02699052.2012.654588
13: Wood RL. Understanding the ‘miserable minority’: a diasthesis-stress paradigm for post-concussional syndrome. Brain Inj. Nov 2004;18(11):1135-53. doi:10.1080/02699050410001675906
14: Merz ZC, Zane K, Emmert NA, Lace J, Grant A. Examining the relationship between neuroticism and post-concussion syndrome in mild traumatic brain injury. Brain Inj. 2019;33(8):1003-1011. doi:10.1080/02699052.2019.1581949
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse er vigtig. Derfor er det væsentligt at undersøge tilstedeværelsen af emotionelle forstyrrelser og at inkludere denne vurdering som led i behandling af senfølger efter hjernerystelse. Emotionelle forstyrrelser kan udredes ved hjælp af et grundigt anamneseoptag i det kliniske interview og anvendelse af selvrapporteringsskemaer.1
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse – klinisk anamneseoptag
Til udredningen af emotionelle forstyrrelser udføres et struktureret klinisk interview, herunder et anamneseoptag. Udover patientens eget perspektiv kan det være væsentligt at inddrage pårørende og deres perspektiv, da dette kan have betydning for den samlede vurdering. Anamneseoptaget bidrager med en kortlægning af patientens sygehistorie samt andre relevante forhold såsom arbejdsforhold og sociale forhold. Observationer af patientens adfærd kan også bidrage til en vurdering af om affektive vanskeligheder er tilstede.1
Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse – screening
Det kliniske anamneseoptag bliver suppleret med screeninger, som består af selvrapportering gennem spørgeskemaer. Her bliver diverse screeningredskaber, som bl.a. undersøger om patienten lider af depression og angst, anvendt.
Typisk anvendte screeningsredskaber er:
- Major Depression Inventory
- Beck Depression Inventory-II, Beck Anxiety Inventory
- Hospital Anxiety and Depression Scale.
Fænotypisk overlappende symptomer
Det kan være en udfordring at udrede for emotionelle forstyrrelser hos hjernerystelsespatienter, fordi symptomer på eksempelvis humørforstyrrelser, søvnforstyrrelser og gener fra smerter på nogle punkter fænotypisk er overlappende. Det vil sige, at tilstandene har et overlappende symptombillede, selvom de er af forskellig natur.
Det anbefales at være bevidst om det fænotypiske symptomoverlap og at have særlig fokus på at tilgå udredningen ud fra et helhedsbillede frem for kun at forholde sig til de enkelte forstyrrelsers diagnosekriterier.1 Dette er vigtigt, da der kan være tale om en enkelt underliggende problemstilling, eller at flere underliggende tilstedeværende forstyrrelser ligger til grund for symptombilledet. Derfor bliver udredningen af affektive lidelser typisk effektueret sammenhængende med udredningen for øvrige kategorier af senfølger efter hjernerystelse, herunder kognitive- og somatiske symptomer og forandringer af søvn og energi.
1: Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018.
Behandling af emotionelle forstyrrelser
Emotionelle forstyrrelser kan behandles, og der er foreløbig intet, der tyder på, at emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse skal behandles anderledes end emotionelle forstyrrelser forårsaget af andre årsager.1 Så snart emotionelle forstyrrelser er identificeret, bør man igangsætte behandling.1,2
Behandling af emotionelle forstyrrelser bær sættes igang, når kriterierne for affektiv lidelse er klinisk opfyldt, og tilstanden samtidig påvirker social- og erhvervsliv, livskvalitet og generel funktion negativt.1
Der er evidens for, at man skal behandle affektive lidelser med de samme strategier uanset, om der er en hjernerystelse eller ej.1 Der er også enighed om, at tidlig intervention har stor betydning for succesen af behandlingen, og at man så vidt muligt bør benytte sig af ikke-medicinsk behandling frem for medicinsk behandling.1,3,4 Dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra den Nationale Kliniske Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse og andre internationale retningslinjer.5,6
Anbefalinger til behandling
Medicinsk behandling anbefales til behandling af moderat til svære vedvarende symptomer på depression og angst.1 Generelt bør behandling blive startet med den laveste effektive dosis og blive givet i tilstrækkelig tid før effektiviteten vurderes. Der bør ligeledes blive holdt nøje øje med både virkninger og bivirkninger.1
Antidepressive præparater ’Selective Serotonin Reuptake Inhibitors’ (SSRI-præparater) og ’Serotonin Norepinephrine Reuptake Inhibitors’ (SNRI-præparater) bliver anbefalet som førstevalg ved medicinsk behandling af symptomer på depression og angst efter hjernerystelse. Mere specifikt bliver anvendelsen af antidepressiverne sertralin (start ved 25 mg gående mod 50-200 mg/dag) og citalopram (start ved 10 mg gående mod 20-40 mg/dag) underbygget særligt i litteraturen.1 Udover evidens for succesfuld behandling af depression og reducering af angst og irritabilitet bliver disse præparater blandt andet anvendt på grund af deres profil af lette bivirkninger og brede anvendelighed.1 Derudover er der samtidig begyndende evidens for, at SSRI-præparater og SNRI-præparater har indvirkning på somatiske symptomer.7 Der findes dog kun få studier af høj kvalitet, som har fundet effekt herved. Det skal derfor betragtes som foreløbige resultater, da der forsat mangler testning af større samples og standardisering af redskaber til effektmålinger.8
Potentielle skadelige effekter
Medicin kan udover at være virksomt også have skadelige effekter, som er vigtige at have for øje særligt ved ordinering af medicin til personer med senfølger efter hjernerystelse. Benzodiazepiner kan ved hjernerystelsespatienter ikke anbefales til primær behandling af angst, ophidselse og aggression.1 Dette skyldes stoffernes potentielle indvirkning på arousal, kognition og motorisk koordination, som hjernerystelsespatienter i forvejen kan have udfordringer med. Præparaterne kan dog være nyttige at gøre brug af i kortere perioder med et kritisk højt niveau af angst.1 Brug af Antikolinergika, som bl.a. kan anvendes imod svimmelhed, skal nøje overvejes og overvåges. Dette skyldes, at hjernerystelsespatienter kan være særligt sensitive over for potentielle bivirkninger på kognition, balance, søvn, træthed og hovedpine.1 Desuden skal medicin, der kan øge sandsynligheden for epileptiske anfald fravælges til fordel for andre præparater, fordi risikoen for anfald hos patienter med hjernerystelse er 1,5 gange så stor som hos den resterende population de første 1-4 år efter skaden.1
Ikke-medicinsk behandling er afgørende for behandlingen af affektive lidelser og kan bestå af rådgivning, psykoedukation og psykoterapeutiske interventioner.1
Et studie viser, at psykoedukation kan reducere emotionelle symptomer, særligt angst.9 Psykoedukation kan desuden indgå som en del af psykoterapeutiske interventioner i form af verbal information eller evt. skriftligt materiale som brochurer eller foldere.
Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere symptomer som angst, depression, søvnløshed og kroniske smerter hos personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse.1,10 I kognitiv adfærdsterapi bliver der arbejdet struktureret på at håndtere negative følelser og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, ligesom der også bliver gjort brug af psykoedukation. Kognitiv adfærdsterapi bliver anbefalet sammen med andre psykoterapeutiske behandlingsformer som førstevalg til behandling af hjernerystelsespatienter med vedvarende udfordringer med angst og depression.1,11 Afhængig af symptomernes sværhedsgrad kan psykoterapeutisk indsats blive suppleret med medicinsk behandling.1
Der er desuden i litteraturen også studier, der tyder på, at mindfulness og afslapningsstrategier kan formindske emotionelle forstyrrelser. Litteraturen tyder også hyppigt på, at det er en integreret del af andre terapeutiske interventioner.1,11
Den Nationale Kliniske Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse laver en svag anbefaling for at tilbyde psykologisk behandling samt systematiseret information og rådgivning.5
Alternative behandlingsformer som eksempelvis Kranio-Sakralterapi, zoneterapi, aromaterapi, akupunktur og Body-SDS bliver af nogle patienter oplevet som virksomme, da de kan nedsætte stressniveauet og reducere negative symptomer. Effekter mangler indtil videre at blive videnskabeligt dokumenteret.
1: Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018
2: Tiersky LA, Anselmi V, Johnston MV, et al. A trial of neuropsychologic rehabilitation in mild-spectrum traumatic brain injury. Arch Phys Med Rehabil. Aug 2005;86(8):1565-74. doi:10.1016/j.apmr.2005.03.013
3: Rytter HM, Westenbaek K, Henriksen H, Christiansen P, Humle F. Specialized interdisciplinary rehabilitation reduces persistent post-concussive symptoms: a randomized clinical trial. Brain Inj. 2019;33(3):266-281. doi:10.1080/02699052.2018.1552022
4: Silverberg ND, Iaccarino MA, Panenka WJ, et al. Management of Concussion and Mild Traumatic Brain Injury: A Synthesis of Practice Guidelines. Arch Phys Med Rehabil. Feb 2020;101(2):382-393. doi:10.1016/j.apmr.2019.10.179
5: Graff H. National Klinisk Retningslinje for non-farmakoloigsk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Dansk Center for Hjernerystelse; 2021.
6: HM Rytter HG, HK Henriksen, et al. Nonpharmacological treatment of persistent postconcussion symptoms in adults: a systematic review and meta-analysis. JAMA Netw Open. 2021;4(11)
7: Fann JR, Uomoto JM, Katon WJ. Sertraline in the treatment of major depression following mild traumatic brain injury. J Neuropsychiatry Clin Neurosci. Spring 2000;12(2):226-32. doi:10.1176/jnp.12.2.226
8: Feinberg C, Carr C, Zemek R, et al. Association of Pharmacological Interventions With Symptom Burden Reduction in Patients With Mild Traumatic Brain Injury: A Systematic Review. JAMA Neurology. 2021;78(5):596-608. doi:10.1001/jamaneurol.2020.5079
9: Ponsford J, Willmott C, Rothwell A, et al. Impact of early intervention on outcome following mild head injury in adults. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Sep 2002;73(3):330-2. doi:10.1136/jnnp.73.3.330
10: Potter SD, Brown RG, Fleminger S. Randomised, waiting list controlled trial of cognitive-behavioural therapy for persistent postconcussional symptoms after predominantly mild-moderate traumatic brain injury. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Oct 2016;87(10):1075-83. doi:10.1136/jnnp-2015-312838
11: Al Sayegh A, Sandford D, Carson AJ. Psychological approaches to treatment of postconcussion syndrome: a systematic review. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Oct 2010;81(10):1128-34. doi:10.1136/jnnp.2008.170092