Spring til indhold

DCfHs forskning

  • Senest opdateret: 8. oktober 2026

Dansk Center for Hjernerystelse samler og formidler ny viden om hjernerystelse. Vi bidrager desuden med vores egen forskning på området. Se forskningsoversigten for at finde relevant forskning på området med et dansk fingeraftryk.

Vi har bl.a. kastet lys over disse emner/kategorier: 

Siden 2022 har Dansk Center for Hjernerystelse arbejdet på at udvikle screeningsværktøjer til at afdække behov for nærmere udredning og behandling af synsvanskeligheder hos personer med hjernerystelse. Vi kalder projektet for VisCom – Visuelle problemer efter Commotio Cerebri. Forventningerne er, at screeningsværktøjer kan opspore subtile synsvanskeligheder efter hjernerystelse, og dermed give de ramte bedre forudsætninger for god behandling. Studiet er designet som et prospektivt tværsnitsstudie. 

I projektet udvikler og validerer vi et spørgeskema til at afdække subjektive visuelle gener efter hjernerystelse, udvikler et eye-tracking baseret screeningsværktøj og undersøger sammenhængen mellem selvrapporterede data, eye-tracking målinger og optometriske målinger.

Dette projekt undersøger, hvordan stress er belyst i den videnskabelige litteratur om hjernerystelse. Stress anses for at være en vigtig faktor blandt andet i restitutionsprocessen efter hjernerystelse, men der mangler et systematisk overblik over forskningen på området. Studiet gennemføres som et scoping review, hvor databaserne Medline, Scopus, Embase og PsychInfo systematisk gennemsøges. Vi inkluderer både kvantitative og kvalitative studier, uanset aldersgruppe og diagnostiske kriterier. Resultaterne kortlægges i oversigtstabeller opdelt efter studiedesign og temaer samt visuelt illustreret med hensyn til geografi og kontekst. Resultater forventes publiceret i et videnskabeligt tidsskrift samt præsenteret på konferencer.

“Concussion Clinical Profiles Screening (CP Screen) Tool” er et evidensbaseret redskab, udviklet hos UPMC Pittsburgh, USA, som kan identificere 5 hjernerystelsesprofiler og understøtte målrettet individuel behandling. Dansk Center for Hjernerystelse har sammen med 6 danske faglige organisationer taget initiativ til at oversætte og kulturelt tilpasse CP Screen til dansk brug, da vi mangler et tilsvarende valideret screeningsredskab. 

Oversøttelsen følger en internationalt anerkendt metode med dobbelt oversættelse, syntese, tilbageoversættelse, ekspertvurdering, pilottestning, og endelig godkendelse hos de oprindelige udviklere. Derved sikrer vi en fagligt og kulturelt valid dansk version til klinisk brug. 

Samarbejdspartnere

  • Dansk Selskab for Fysioterapi
  • Dansk Selskab for Sportsfysioterapi
  • Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi
  • Dansk Selskab for muskuloskeletal fysioterapi
  • Dansk Selskab for Osteopati
  • Selskabet Danske Neuropsykologer
  • Dansk Selskab for Optometri

Projektet ’Tilbagevenden til arbejde’ blev gennemført i perioden 2021-2023 for at undersøge tilbagevenden til arbejde hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse. Formålet var at opnå en dybere forståelse af jobrelaterede udfordringer og processer, der knytter sig til fastholdelse og tilbagevenden til job, med inddragelse af både medarbejderes og lederes perspektiver. Undersøgelsen blev gennemført som en tredelt spørgeskemaundersøgelse blandt 92 personer med længerevarende følger og 66 af deres ledere. Der blev anvendt validerede måleredskaber til at belyse arbejdsevne, produktivitet og funktionsniveau samt spørgsmål om konkrete arbejdsforhold og støttestrategier. Ved systematisk at inddrage begge parters perspektiver søgte studiet at skabe et helhedsorienteret vidensgrundlag, som kan kvalificere indsatsen på arbejdspladser.

På baggrund af undersøgelsen har vi udviklet en praksisnær vejledning til personer med længerevarende følger og til arbejdsgivere.
Tilbage til arbejdet efter hjernerystelse: Få gode råd.

Studiet blev gennemført i samarbejde mellem Dansk Center for Hjernerystelse, Københavns Universitet og 9 rehabiliteringsinstitutioner i Danmark.

Pilotprojektet om ’brugergenereret hjælp til ofre for hjernerystelse’ blev gennemført i 2021–2022 med støtte fra Offerfonden. 27 deltagere mødtes i grupper over tre måneder og udvekslede i fællesskab viden og råd om bl.a. arbejde, identitet, relationer og energiforvaltning, med støtte fra en neuropsykolog, samt ekspertviden fra en fokusgruppe. Formålet var at styrke rehabilitering, accept af kroniske symptomer og tilbagevenden til arbejde samt at udvikle en brugertestet hjemmeside og generering af podcasts. Evalueringen viste stor værdi af fællesskab og erfaringsudveksling, og flere deltagere fandt veje tilbage til delvis eller fuld beskæftigelse. Projektet har resulteret i en informationshjemmeside målrettet personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Projektet blev ledet af kommunikationsfirmaet Koppelcom, og styregruppen bestod af Dansk Center for Hjernerystelse og Hjernerystelsesforeningen. Fokusgruppen bestod af Lisbeth Juul Hansen, selvstændig psykolog, Susanne Glück, socialrådgiver, Lone Grønnegaard Wachner, logopæd.

Projektet tidlig information efter hjernerystelse blev gennemført i perioden 2021-2023. Projektet mundede ud i 4 vejledninger til hhv. voksne, unge og forældre til skolebørn og førskolebørn. Hver vejledning indeholder information og vejledning om de første 48 timer efter hjernerystelsen samt information og vejledning efter 48 timer efter hjernerystelsen. Vejledningerne blev udarbejdet af Dansk Center for hjernerystelse sammen med 17 faglige organisationer og 1 patientforening. Se foldere her: Vejledning om hjernerystelse.

Arbejdsmarked og beskæftigelse er stærkt politiseret, og der er mange myter og holdninger til, hvad arbejdsgivere og ledige skal gøre og lade være med. Dansk Center for Hjernerystelse kaster i tre publicerede studier lys over ledige med langvarige følger efter hjernerystelse, som vender tilbage til arbejdsmarkedet. 

Tredie ARCOMs studie publiceret i 2026 undersøgte positive faktorer, som gør en forskel, når mennesker vender tilbage til arbejdslivet med langvarige følger efter hjernerystelse. Studiet fremhæver ’hjemmearbejde’ og at der er ’en skriftlig plan’ som de vigtigste faktorer for succes med at vende tilbage til job. Begge faktorer forstærkes, når indsatserne er langsigtede. Der er evidens for, at disse faktorer positivt øger arbejdstiden, værdien af ansættelsen og arbejdsgiverens positive oplevelse af ansættelsesforholdet.
The relative importance of work-related factors on return to work in adults with persistent postconcussion symptoms – A cohort study

Andet ARCOMS studie publiceret i 2025 undersøgte betydningen af arbejdslivet for mennesker med langvarige følger efter hjernerystelse. Studiet fastslog, at det er en dyb trussel mod selvopfattelsen, når man ikke længere kan passe et job som før. Udover hjernerystelsen oplever man et fragmenteret velfærdssystem, hvor mange instanser tilbyder støtte uden indbyrdes koordination. Dette opleves som ekstra belastende, når man i forvejen lider af fx træthed eller koncentrationsbesvær efter hjernerystelse.
Full article: “It feels like a loss of one’s own identity” – Work identity in persons suffering persisting post-concussion symptoms: A qualitative study

Første ARCOMS studie publiceret i 2024 kortlagde udfordringer ved at vende tilbage til jobbet efter hjernerystelse med input fra 92 medarbejdere og 66 af deres chefer. Studiet peger på, at også i denne gruppe genfinder de fleste arbejdslivet, men kun hver tredje i samme stilling eller funktion, som før deres hjernerystelse. Tilbage på job oplever mange problemer med arbejdstempo og med at håndtere flere opgaver. De involverede synes det er svært at estimere den rigtige arbejdsbyrde, og der var behov for langvarig støtte for at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen. 
Full article: Return to work in persons with persistent postconcussion symptoms: a survey study examining the perspectives of employees and managers

ARCOMS studierne er gennemført med støtte fra Velliv foreningen.

Videnskabelig produktion af medarbejdere ved Dansk Center for Hjernerystelse.  

Videnskabelige fagfællebedømte artikler:

  1. Hellemose, L.A., Thastum, M.M., Stabel, H.H., Odgaard, L., Rask C.U., Silverberg, N.D., Skandsen, T., Rytter, H.M., Nygaard C., Eggertsen, P.P., Pedersen, C.B., Nielsen, J.F. (2026). Interdisciplinary intervention (GAIN) vs. enhanced usual care for reducing severe post-concussion symptoms in adults 2–4 months post-injury: A stepped wedge cluster randomised controlled trial. Eclinical medicine. https://doi.org/10.1016/j.eclinm.2026.104243

    Et studie af 310 voksne med vedvarende symptomer efter hjernerystelse undersøgte effekten af GAIN (Get going After concussIoN), en tidlig rehabiliteringsindsats, sammenlignet med sædvanlig behandling. GAIN førte ikke til en signifikant større reduktion i symptomer tre måneder efter endt intervention, men reducerede negative eller uhensigtsmæssige opfattelser og adfærd relateret til symptomerne.

  1. Rytter, H.M., Siersma, V., Sørensen, A.N., Bang-Hansen, V.E. & Conradsen, I. (2026). The relative importance of work-related factors on return to work in adults with persistent postconcussion symptoms – A cohort study. Work: A Journal of Prevention, Assessment and Rehabilitation. https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/10519815261474504

    Dette studie identificerede de arbejdsrelaterede tilpasninger, der bedst understøtter tilbagevenden til arbejde for personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Vedvarende mulighed for at arbejde hjemmefra og skriftlige planer for tilbagevenden til arbejdet var de mest indflydelsesrige interventioner.

  2. Baatz, S.R.G., Simonÿ, C., Sejbæk, T., Rytter, H.M. & Mose, L.S. (2026). Feasibility Study of an Early, Interdisciplinary, Non-Pharmacological Intervention for Patients at Risk of Developing Persistent Post-Traumatic Headache: The PTHEENOT intervention. J Multidisciplinary Healthcare, 19:606760. https://doi.org/10.2147/JMDH.S606760.

    Studie af en tidlig interdisciplinær indsats for personer som er i risiko for udvikle kronisk posttraumatisk hovedpine. Efter 5 ugers intervention oplevede deltagerne forbedringer i håndtering af hovedpine, funktionsniveau, søvnkvalitet og tiltro til egne evner (self-efficacy).

  3. Schrøder, A.S.H. & Rytter, H.M. (2026). ‘It’s like a Gordian knot‘ – the management of patients with persistent postconcussion symptoms in general practice: a qualitative study. BMC Prim. Care. https://doi.org/10.1186/s12875-026-03331-4

    Dette første studie af praktiserende lægers perspektiver viste, at læger finder det vanskeligt at håndtere langvarige hjernerystelsessymptomer, er uvidende om gældende retningslinjer og mangler henvisningsmuligheder. Idet de skal sørge for adgang til sundhedsvæsenet (er gatekeepers), understreger deres udfordringer vigtige mangler i både tilgængelige tilbud og vidensdeling.

  4. Rytter, H.M., Attauabi, S., Hansen, L.S. & Borch, M.W. (2026). “It feels like a loss of one’s own identity” – Work identity in persons suffering persisting post-concussion symptoms. Disability and Rehabilitation, 48(12), 3699–3714. https://doi.org/10.1080/09638288.2025.2578994.

    Studiet viste, at langvarige hjernerystelsessymptomer i alvorlig grad påvirker arbejdsidentitet og selvfølelse. Deltagerne beskrev oplevelser af tab, identitetsforstyrrelse og følelsesmæssig belastning, hvilket understreger kompleksiteten i at vende tilbage til arbejdet.

  5. Hald, K., Ording, G.A., Jorsal, M., Midtgaard, J., Ellis, L.A., Spanos, S., Pagano, L., Fischer, G., Wandersman, A., Braithwaite, J. & Johnsen, S.P. (2026). Updating the critical steps of the quality implementation framework: an umbrella review of reviews. Implementation Science Communications, volumen 7. https://doi.org/10.1186/s43058-026-00954-7

    Et paraply-review – systematisk litteraturgennemgang af systematiske litteraturgennemgange.. Studiet opdaterer modellen Quality Implementation Framework (QIF) fra 2012, som er en bredt anerkendt og anvendt metode til implementering af viden og teknologi i praksis. Opdateringen tilføjer en pre-implementeringsfase (evidensvurdering), en post-implementeringsfase (bæredygtighed) samt fire tværgående domæner. Den udvidede QIF-model afspejler nyeste fremskridt i implementeringsforskningen, og giver mere omfattende vejledning til implementering af kompleks viden og teknologi til praksisnære rammer.

  6. Sørensen, A.N., Jorsal, M., Rytter, H.M. (2025). Concussion and stress: A scoping review (protocol). OSF storage, 11 Mar. 2025. 17605/OSF.IO/BWCT8

    Dette er en protokol for en kortlæggende systematisk litteraturgennemgang (Scoping review), som kortlægger den litteratur, som har undersøgt stress i forbindelse med hjernerystelse.

  7. Jorsal, M., Rytter, H.M., Sørensen, A.N., Skallerup, E. (2025). Activity and Participation in Youth with Concussion or Mild Traumatic Brain Injury – a Scoping Review Protocol. OSF storage. https://doi.org/10.17605/OSF.IO/VSYF4

    Dette er en protokol for en kortlæggende systematisk litteraturgennemgang (Scoping review), som kortlægger litteraturen om unges aktivitets- og deltagelsesmønstre efter hjernerystelse.

  8. Rytter, H.M., Hjorthøj, C., Graff, H.J., Eplov, L.F., Nordentoft, M., Benros, M.E., Erlangsen, A. & Madsen, T. (2024). Traumatic brain injury and long-term associations with work, divorce and academic achievement. Preventive Medicine, 185(8), pp. 1-8, 108062. https://doi.org/10.1016/j.ypmed.2024.108062.

    Ved brug af registerbaserede data påviste studiet langtidseffekter af traumer mod hjernen på tværs af alle sværhedsgrader (inkl. hjernerystelse), herunder reduceret tilknytning til arbejdsmarkedet, øget risiko for skilsmisse samt ringere uddannelsesresultater efter hovedtraume (selv hjernerystelse) i barndommen. Studiet leverede sjældne, direkte sammenligninger på tværs af sværhedsgrader af hovedtraumer.

  9. Rytter H.M., Lexell J. (2024). Diagnostik og håndtering af hjernerystelser [Diagnosis and management of mild traumatic brain injury]. Ugeskrift for læger; 186:V10230645; https://doi.org/61409/V10230645.

    Oversigtsartikel om diagnostik og behandling af hjernerystelse målrettet læger, der er ude i klinisk praksis i Danmark.

  10. Bystrup M.R., Essom-Stenz A., Rytter, H.M. (2024). Long-term symptoms after concussion: to find meaning in life through art when your head is “on fire”. Nordic Journal of Arts, Culture and Health, 6(1), 1-13. https://doi.org/10.18261/njach.6.1.1.

    Studiet viser, at kunstnerisk skabelse som en del af et genoptræningsforløb fungerer som et værdifuldt redskab til identitetsgenopbygning, kommunikation, psykisk fristed og restitution. Resultaterne peger på, at kunst med fordel kan inddrages som et supplerende tiltag til traditionel behandling for at styrke patientens autonomi og mindske social isolation.

  11. Conradsen I., Bang-Hansen, V.E., Sørensen, A.N., Rytter, H.M. (2024). Return to work in persons with persistent postconcussion symptoms: a survey study examining the perspective of employees and managers. Brain Injury 1-10. https://org/10.1080/02699052.2024.2361620.

    Studiet viser, at tre fjerdedele af personer med langvarige hjernerystelsessymptomer vender tilbage til arbejdet. Men det er kun en tredjedel, som arbejder på normale vilkår og for den samlede gruppe er den gennemsnitlige arbejdstid halveret. Både medarbejdere og ledere oplever store udfordringer med at vurdere den rette arbejdsbelastning og de rette skånehensyn, hvilket understreger behovet for langvarig, struktureret støtte i personernes tilbagevenden til arbejde.

  12. Graff, H.J., Siersma, V.D., Møller, A., Waldorff, F.B., Modin, F.A. & Rytter, H.M. (2023). Labour market attachment dynamics in patients with concussion: a Danish nationwide register-based cohort study. BMC Public Health, 23(1): 2393. https://doi.org/org/10.1186/s12889-023-17364-2.

    Dette studie kortlagde arbejdsmarkedsforløb efter hjernerystelse og fandt en højere forekomst af uhensigtsmæssige skift i relation til arbejdsmarkedstilknytning, herunder sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet, sammenlignet med kontrolgruppen.

  13. Rytter H.M., Graff, H.J., Henriksen, H.K., Aaen, N., Hartvigsen, J., Hoegh, M., Nisted, I., Næss-Schmidt, E., Pedersen, L.L., Schytz, H.W., Thastum, M., Zerlang, B. & Callesen, H.E. (2021). Non-pharmacological treatment of persistent post-concussion symptoms: systematic literature review and meta-analysis. JAMA Network Open, 4(11):e2132221. https://doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2021.32221

    Denne metaanalyse kvalificerede international klinisk praksis ved at levere evidensbaserede anbefalinger til syv non-farmakologiske behandlinger af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Den blev en central reference for klinikere og udarbejdelse af retningslinjer.

  14. Rytter, H.M. (2021). Hjernerystelse og rehabilitering af langvarige symptomer efter hjernerystelse [Concussion and rehabilitation of prolonged symptoms]. In Glintborg, C., Hansen T.G.B & Thøgersen, C.M.S (Red.) (2021). Tema: Rehabiliteringspsykologi. Psyke & Logos, 42(2), 76-98.

    Oversigtsartikel om hjernerystelse og behandling af længerevarende følger efter hjernerystelse.

  15. Graff, H., Deleu, N., Christiansen P., Rytter H.M. (2021). Facilitators and barriers of return to work after mild traumatic brain injury: a thematic analysis. Neuropsychological rehabilitation, 1-20. https://doi.org/10.1080/09602011.2020.1778489.

    Studiet afdækkede, hvordan praktiserende læger, arbejdsgivere og jobcentre i kommunen enten fremmer eller hæmmer tilbagevenden til arbejde efter en hjernerystelse. Det er den første systematiske afdækning af patienters erfaringer med genindslusning på arbejdsmarkedet.

  16. Rytter H.M., Graff, H.J., Henriksen, H.K., Aaen, N., Hartvigsen, J., Hoegh, M., Nisted, I., Næss-Schmidt, E., Pedersen, L.L., Schytz, H.W., Thastum, M., Zerlang, B. & Callesen, H.E. (2020). Non-pharmacological treatments for persistent symptoms after concussion – protocol. 28 apr. 2020,12 s, https://www.crd.york.ac.uk/prospero/display_record.php?ID=CRD42020165194.

    Protokol for en systematisk litteraturgennemgang og meta-analyse af non–farmakologiske behandlingsstrategier af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

  17. Graff H.J., Siersma V.D., Møller A., Egerod I., Rytter H.M. (2020). Five-year trends in marital stability, academic achievement, and socioeconomic indicators after concussion: a national register study. Journal of Head Trauma Rehabilitation, 35(2):E86-E94. https://doi.org/10.1097/HTR.0000000000000501

    Dette registerbaseredede studie viser, at hjernerystelse har langvarige konsekvenser for uddannelsesniveau og socioøkonomisk status op til 5 år efter skaden. Patienter havde signifikant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og opnåede i mindre grad videregående uddannelse eller ledelsesposter sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev ikke fundet påvirkning af ægteskabelig stabilitet og indkomst.

  18. Graff H.J., Siersma V.D., Møller A., Kragstrup J., Andersen L.L., Egerod I., Rytter H.M. (2019). Premorbid risk factors influencing labour market attachment after mild traumatic brain injury: a national register study with long-term follow-up. BMJ Open, 9:e027297. http://dx.doi.org/10.1136/bmjopen-2018-027297.

    Dette registerbaserede studie viser, at risikoen for manglende tilknytning til arbejdsmarked stiger fra 6 måneder op til 5 år efter et hjernerystelse. De største fald i tilknytning til arbejdsmarkedet blev fundet hos patienter med høj videregående uddannelse, hos personer med anden etnisk baggrund, aldersgruppen 30–39 år, samt den andel som har haft andre somatiske lidelser før hjernerystelse. At have haft en psykiatrisk diagnose før hjernerystelsen øgede ikke risikoen for reduceret tilknytning til arbejdsmarkedet.

  19. Graff H.J., Siersma V.D., Møller A., Kragstrup J., Andersen L.L., Egerod I., Rytter H.M. (2019). Labour market attachment after mild traumatic brain injury: nationwide cohort study with 5-year register followup in Denmark. BMJ Open, 9:e02104, https://doi.org/10.1136/bmjopen-2018-026104.

    Registerbaseret studie som viser, at 43% af patienter med hjernerystelse står uden for det ordinære arbejdsmarked 5 år efter skaden og signifikant flere modtager overførselsindkomster. Risikoen for en varig mistet tilknytning til arbejdsmarkedet er mere end fordoblet, ligesom der er øget dødelighed 5 år efter skaden.

  20. Rytter, H.M.: (2019). Hjernerystelse skal tages alvorligt [Mild traumatic brain injury is to be taken seriously]. Ugeskrift for læger, 22, 11. november 2019.

    Oversigtsartikel om hjernerystelse, længerevarende følger og behandling af hjernerystelse.

  21. Rytter, H.M., Westenbaek K., Henriksen H., Christiansen P., Humle F. (2019). Specialized interdisciplinary rehabilitation reduces persistent post-concussive symptoms: a randomized clinical trial. Brain Injury, 33, pp. 266-281, https://doi.org/10.1080/02699052.2018.1552022.

    Et randomiseret kontrolleret interventionsstudie, som viser, at specialiseret, tværfaglig rehabilitering er mere effektivt end standard kommunal genoptræning til at reducere længerevarende symptomer efter hjernerystelse hos voksne personer. Effekten af indsatsen var fortsat til stede ved 6 måneders opfølgning med signifikant reduktion af samlet symptombyrde, hovedpine, mental træthed og socialt funktionsniveau.

Fagfællebedømte monografier og bogkapitler:

  1. Sørensen, A.N. & Rytter, H.M. (2024). Vidensrapport om let hovedtraume, herunder hjernerystelse – Voksne, fuld version. [Mild traumatic brain injury, incl. concussion, in adults – a comprehensive report on state of the art], Dansk Center for Hjernerystelse [the Danish Concussion Center], Copenhagen, Denmark, 284 pages, ISBN: 978-87-974986-1-3.

    Fagfællebedømt vidensrapport om voksne med hjernerystelse. Inkluderer systematisk litteratursøgning, evidensstratificeret fund i litteraturen, samt anbefalinger stratificeret ud fra den tilgængelige litteratur.

  2. Sørensen, A.N. & Rytter, H.M. (2024). Vidensrapport om let hovedtraume, herunder hjernerystelse – Børn og unge, fuld version. [Mild traumatic brain injury, incl. concussion, in children – a comprehensive report on state of the art]. Dansk Center for Hjernerystelse [Danish Concussion Center], Copenhagen, Denmark, 276 pages, ISBN: 978-87-974986-0-6.

    Fagfællebedømt vidensrapport om børn og unge med hjernerystelse. Inkluderer systematisk litteratursøgning, evidensstratificeret fund i litteraturen, samt anbefalinger stratificeret ud fra den tilgængelige litteratur.

Andre publikationer

  1. Rytter, H.M. (2026). Hjernerystelse – og hvorfor nakken også betyder noget [Concussion – and why the neck also is important]. Whiplash Nyt, nr. 2. (juni), 12-13.

    Oversigtsartikel omkring hjernerystelse og sammenhænge med påvirkning af nakken.

  2. Rytter, H.M. & Sørensen, A.N. (2024). Hvordan hænger hjernerystelse og whiplash sammen? [What is the link between concussion and whiplash?] Whiplash Nyt nr. 1, 7-11.

    Oversigtsartikel omkring hjernerystelse og sammenhænge med piskesmæld.
  3. Rytter, H.M. (2023). Hjernerystelse og hjernens plasticitet. [Concussion and brain plasticity]. Hjernen og Psyken, Hjerneforum, kap.10, 121-135.

    Oversigtsartikel omkring hjernerystelse, patofysiologi og hjernens generelle evne til tilpasning.

  4. Rytter, H.M. (2021). MedTALK – Opdag senfølger ved hjernerystelse i tide. Best Practice Nordic, November 2021, https://bpno.dk/gp/MTg4NDMKTL2gXQ0.

    Oversigtsartikel om tidlig fokus på længerevarende følger efter hjernerystelse.

  5. Rytter, H.M., Overbeck, C.L., Olsen, M.R., Huusfeldt, P.C. (2021). Behandling af langvarige symptomer efter hjernerystelse: seneste viden og nyt tilbud. Månedsskriftet for Almen Praksis. Oktober 2021, 670-680.

    Oversigtsartikel omkring hjernerystelse og behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

  6. Rytter, H.M., Graff, H. (2021). Behandling af langvarige symptomer efter hjernerystelse: ny vejledning. Best Practice Nordic, Vol 4, Aug 2021, https://bpno.dk/gp/MTY4NTWQR-p8bis

    Oversigtsartikel omkring hjernerystelse og behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

  7. Rytter, H.M., Graff, H. (2020). Patienter med langvarige symptomer efter commotio cerebri mangler hjælp. Lægemagasinet, 34., 3.september, http://www.laegemagasinet.dk/content/l%C3%A6gemagasinet-59

    Oversigtsartikel som efterlyser klare henvisningsveje, bedre tværsektoriel koordinering og en tidlig, individuelt tilpasset rehabiliteringsindsats til personer med langvarige følger efter hjernerystelse.

  8. Graff, H., Rytter, H.M. (2019). Når hjernerystelsen vender livet på hovedet. Forskerzonen, 12 september 2019 https://videnskab.dk/krop-sundhed/naar-hjernerystelsen-vender-arbejdslivet-paa-hovedet

    Oversigtsartikel som sætter fokus på de omfattende konsekvenser af langvarige hjernerystelsessymptomer for den enkeltes arbejdsevne og identitet.

  9. Malá H., Hjort, G. (2017). Når rystede hjerner gør os syge. Socialrådgiveren, nr. 5, pp. 30-31.

    Oversigtsartikel som belyser de sociale og erhvervsmæssige konsekvenser af længerevarende symptomer set fra socialrådgiverens perspektiv. Den fremhæver, hvordan usynlige følger af hjernerystelse udfordrer sagsbehandlingen i jobcentrene, og understreger behovet for øget faglig indsigt og mere fleksible rammer i sygedagpenge- og rehabiliteringsforløb.

  10. Malá, H., Mogensen, J. (2017). Langvarige følger af commotio cerebri – hvilken behandling er indikeret? [Prolonged postconcussion symptoms – how do we treat it] BestPractice Psykiatri/Neurologi, Vol. 41, 2017, pp. 32-35.

    Oversigtsartikel som gennemgår den tilgængelig evidens for behandling af længerevarende symptomer. Der påpeges, at passiv ro bør erstattes med en aktiv, gradueret genoptagelse af aktiviteter. Forfatterne fremhæver behovet for en tværfaglig og individuelt tilpasset rehabiliteringsindsats, der kombinerer fysisk træning, kognitiv støtte og psykologisk rådgivning.

  11. Malá, H., Mogensen, J. (2017). Commotio cerebri og mild traumatisk hjerneskade – er vi enige om, hvad det er? [Concussion and mild traumatic brain injury – do we agree on what it is] Best Practice Psykiatri/Neurologi, Vol. 36, 2017, pp. 30-33.

    Oversigtsartikel som adresserer den begrebsmæssigt manglende konsensus omkring diagnoserne hjernerystelse (commotio cerebri) og let hovedtraume (mild traumatisk hjerneskade) i klinisk praksis og forskning. Forfatterne argumenterer for behovet for præcise, entydige diagnostiske kriterier for at sikre mere ensartede patientforløb og bedre sammenlignelighed på tværs af forskningsstudier.