Sideline undersøgelse af sportsudøvere

Det er vigtigt at bruge sideline undersøgelse til at tjekke sportsudøvere for hjernerystelse ved et muligt hovedslag. 

Sideline undersøgelse er den allerførste vurdering af en atlet, der har været udsat for et muligt traume, og som finder sted fx på banen, typisk i forbindelse med en sportsbegivenhed. Begrebet sideline undersøgelse bruges primært inden for sport-relateret hjernerystelse, hvor atleten undersøges i forbindelse med sportseventen.

Det kan være svært at genkende hjernerystelse ved sideline evaluering af tilskadekomne sportsudøvere. Dette skyldes både det hurtige tempo som sportsskader kan opstå ved og det diffuse symptombillede, der er forbundet med hjernerystelse.1, 2 Derfor er det vigtigt, at klinikere, trænere og andre tilstedeværende ved sideline undersøgelser af sportsudøvere, er bedst muligt forberedt på at genkende tegn på hjernerystelse samt røde flag for mere alvorlige følgevirkninger.1, 2

Ved formodet hjernerystelse er det vigtigt, at aktiviteten ikke fortsætter, før det er afklaret, hvorvidt der har fundet et traume sted, og hvordan det påvirker sportsudøveren.1, 2

Sideline undersøgelse af sportsudøvere er vigtig

Sideline undersøgelser af sportsudøvere er vigtige. Her kan den kliniske undersøgelse og screening, som bliver nævnt nedenfor benyttes. 

Sideline undersøgelser erstatter dog ikke mere avancerede testmetoder, der kan benyttes hos praktiserende læger eller på skadestuer.

Klinisk screening

Ved sideline undersøgelser kan vejledningen i SCAT5 benyttes. Det er et standardiseret værktøj til screening af hjernerystelse under sport.   

  1. Udelukkelse af mere alvorlige følgevirkninger: Undersøgelse af den cervikale rygrad, tjek for muligt kraniebrud og vurdering af risiko for intrakranial skade.1 
  2. Vurdering af diagnostiske “Røde flag”: Nakkesmerter eller ømhed, dobbeltsyn, svaghed eller brændende/prikkende fornemmelser i arme eller ben, voldsom og tiltagende hovedpine, neurologiske udfald eller krampetrækninger, tab eller ændring af, opkastning, tiltagende agitation eller uro. Observeres disse symptomer bør patienten overføres til videre undersøgelse af læge på eksempelvis skadestue.1
  3. Screening for andre mulige tegn på hjernerystelse: Udover ovennævnte symptomer bør der holdes øje med følgende observerbare tegn efter et muligt slag mod hovedet: Desorientering eller forvirring hos sportsudøveren, manglende evne til at svare korrekt på spørgsmål, balanceproblemer eller nedsat koordinationsevne.1  

 

Efter screening foretages yderligere evaluering

Efter screening bør der foretages en yderligere evaluering. Denne bør indeholde følgende delelementer:

  1. Fokus på mental klarhed hos sportsudøveren. Der bør stilles spørgsmål til, hvad der skete omkring ulykken samt om personen er orienteret i tid og sted. Manglende evne til at svare korrekt på disse spørgsmål kan være tegn på posttraumatisk amnesi, som kan være udtryk for en hjernerystelse. Screening med Glasgow Coma Scale score bør benyttes for at udelukke mere alvorlige former for hjerneskade.1
  2. Generel symptomevaluering. Denne evaluering bør inddrage standardiserede skalaer som symptom tjeklisten i SCAT5. Hvert symptom bør holdes op mod baseline symptomoplevelsen før pådragelsen af skaden.1 
  3. Kognitiv screening, Det anbefales at sportsudøveren bliver undersøgt med den kognitive del af SCAT5. Den kognitive screening bør sammenholdes med atletens generelle mentale klarhed efter skaden, der skal undersøges efter principperne beskrevet ovenfor.1
  4. Neurologisk og balancemæssig undersøgelse. En neurologisk undersøgelse er også inkluderet i SCAT5. Der bør testes for tandem gait, finger til næse testning, test for tilstedeværelsen af dobbeltsyn når atleten kigger fra side til side og op og ned. Der bør tjekkes for smertefri ROM i nakke og testes for evnen til at læse og følge instruktioner.1      

Det er vigtigt, at sportsudøvere med formodet hjernerystelse følges i tiden efter at have været udsat for et traume. Dertil kan den kliniske undersøgelse og screening også benyttes. 

Få mere information om, hvordan diagnosen hjernerystelse bliver stillet

Kilder

  1. Schepart Z, Putukian M. Sideline Assessment of Concussion. Handb. Clin. Neurol 2018; 158(3): 75-89 https://doi.org/10.1016/B978-0-444-63954-7.00008-2
  2. Marshall S, Bayley M, Berrigan L, Fischer L, Gilbert N, McCullagh S, Ouchterlony D, Velikonja D, Rockwell C.  et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Persistent Symptoms. Sport related concussion. Ontario Neurotrauma Foundation. 2018; 3: 22-26,