Spring til indhold

Nyt studie giver viden om nødvendige tiltag for hjernerystelsesramte

Et dansk studie med hjernerystelsesramtes egne perspektiver på, hvordan sundhedsprofessionelle og fagpersoner kan have en hæmmende eller fremmende indflydelse på deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet med længerevarende følger efter hjernerystelse, er netop blevet offentliggjort.

Studiet udspringer fra Dansk Center for Hjernerystelse, og inkluderer 22 kvalitative interviews med patienter, der efter 2 – 5 år efter hjernerystelsen fortsat oplevede længerevarende symptomer. 

De 22 adspurgte patienter var alle i arbejde på ordinært vis, da de fik deres hjernerystelse. I studiet er der inkluderet patienter, som fik bevilget et forløb på et tværfagligt genoptræningscenter og patienter, som fik et tilsvarende kommunalt forløb. 

 Få studier afdækker hjernerystelsesramtes perspektiv

Det er kun meget få studier, der på systematisk og videnskabelig vis afdækker, hvordan personer med langvarige følger efter hjernerystelse oplever deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvorledes sundhedsprofessionelle og fagpersoner påvirker denne vej tilbage. 

– Vi ved naturligvis lidt mere gennem klinisk praksis, men her er der ikke tale om en systematisk indsamling og bearbejdning af denne viden. Her i studiet har vi derfor netop sat fokus på det at vende tilbage til arbejde. Dermed fremmer vi den videnskabelige forståelse for denne gruppe patienter i løbet af den proces, de gennemgår, fra de bliver ramt, til de vender tilbage til arbejdet, forklarer lektor i neuropsykologi og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, ph.d., der har været forskningsleder på studiet.

Vanskelig proces at komme tilbage til arbejdsmarkedet

Studiet viste, at det kan være en vanskelig proces for patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De adspurgte patienter oplevede, at arbejdsgivere, praktiserende læger og kommuner manglede viden om hjernerystelse, De oplevede også, at det tværfaglige samarbejde mellem praktiserende læger og kommuner manglede, at rehabiliteringstilbuddene var for forskellige fra kommune til kommune og ikke passede til den enkeltes behov eller til patienter med længerevarende følger efter hjernerystelse. 

– Mange patienter med længerevarende symptomer på hjernerystelse har et brændende ønske om at vende tilbage til arbejde og at kunne levere ligesom før. Men de kan have brug for hjælp fra forskellige vigtige aktører, som de møder undervejs f.eks. fra arbejdsgiver, praktiserende læger og kommuner. Der kan endda være behov for rehabilitering specifikt rettet mod langvarige symptomer efter hjernerystelse. I dag er det ikke nemt at få den rette, individuelle og tilpassede hjælp. Vi risikerer derfor, at færre patienter med længerevarende hjernerystelse vender tilbage til deres arbejde, forklarer Hana Malá Rytter.

Studiet giver indsigt i hvor der skal sættes ind

Studiets resultater peger på mulige fremtidige retninger, som det giver mening at forfølge.

– For at man kan sætte ind med diverse tiltag, er det vigtigt at vide, hvad der skal forbedres. Det nye danske studie er med til at pege på de steder og aktører, som de hjernerystelsesramte oplever er afgørende for, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det nye studie bringer en ny indsigt i, hvor det giver mening at sætte ind med forbedringer – både i forhold til den enkelte person og i forhold til de fagpersoner, som den hjernerystelsesramte møder undervejs. Dansk Center for Hjernerystelse er således ikke færdige med at indsamle viden om personer med hjernerystelse, siger Hana Malá Rytter.