Diagnosen ’hjernerystelse’ skal stilles af en læge. Vi anbefaler, at man følger de nyeste konsensusbaserede diagnostiske kriterier fra 2023 foreslået af American Congress of Rehabilitation Medicine.1 Diagnosen stilles på samme måde hos børn, som hos voksne. Der er dog forskelle i selve undersøgelsen af barnet/den unge ved diagnosticering sammenlignet med voksne.
Diagnosen ’hjernerystelse’ skal stilles af en læge. Vi anbefaler, at man følger de nyeste konsensusbaserede diagnostiske kriterier fra 2023 foreslået af American Congress of Rehabilitation Medicine.1 Diagnosen stilles på samme måde hos børn, som hos voksne. Der er dog forskelle i selve undersøgelsen af barnet/den unge ved diagnosticering sammenlignet med voksne.
Ved diagnosticering af hjernerystelse hos børn og unge
kræves ofte involvering af forældre eller nærmeste omsorgsperson (lærer,
pædagog, træner e.l.), der kan understøtte beskrivelsen af hændelsesforløbet,
påpege observerbare tegn eller nytilkomne symptomer, samt adfærdsændringer, som
barnet måske ikke selv er opmærksom på. Ligeledes kan forældre eller de
nærmeste omsorgspersoner være de primære informanter hos børn, som endnu ikke
selv kan tale eller hos børn, som har udviklingsforstyrrelser. Hos børn og unge
som ikke kan tale, er forældrene essentielle, da de kan bistå i at udpege
adfærdsændringer, som kan være relateret til hjernerystelse. På samme vis som i
diagnosticeringen af voksne kan vidner til skadeshændelsen også være
understøttende for at sikre det mest præcise billede af hændelsesforløbet og
identificeringen af observerbare tegn.
De diagnostiske kriterier for hjernerystelse kan findes her:
https://dcfh.dk/viden-om-hjernerystelse/hvordan-stilles-diagnosen-hjernerystelse/.
Litteratur
1. Silverberg, N. D. et al.
The American Congress of
Rehabilitation Medicine Diagnostic Criteria for Mild Traumatic Brain Injury. Arch.
Phys. Med. Rehabil. 104, 1343–1355 (2023).