Håndtering af børn med hjernerystelse

Link til folderen ‘Skolebørn med hjernerystelse – Hvad nu?’: https://dcfh.dk/information-om-hjernerystelse-til-patienter-og-paaroerende/vejleding-om-hjernerystelse/

Børns prognose for hjernerystelse er god, da 70-80% ikke har problemer længere end 1-3 måneder efter en hjernerystelse.Link til folderen ‘Skolebørn med hjernerystelse – Hvad nu?’: https://dcfh.dk/information-om-hjernerystelse-til-patienter-og-paaroerende/vejleding-om-hjernerystelse/

Børns prognose for hjernerystelse er god, da 70-80% ikke har problemer længere end 1-3 måneder efter en hjernerystelse.^1,2 Forskning og retningslinjer anbefaler, at fagpersoner informerer barn og forældre om denne positive prognose,1–3 da det kan berolige og skabe en positiv forventning om forløbet efter hjernerystelse.

De første 48 timer
I de første 48 timer efter at barnet har pådraget sig en hjernerystelse er det almindeligt, at barnets symptomer føles ubehagelige.4 Barnet oplever typisk træthed og har behov for ’relativ ro og hvile’ derhjemme, men har samtidig ofte svært ved at finde ro og få sammenhængende søvn.
Tidligere anbefalinger om striks hvile efter hjernerystelse var baseret på et forsigtighedsprincip, men nyere forskning fastslår, at generel inaktivitet indtil symptomophør er en ineffektiv håndteringsstrategi.5 De nyeste forskningsbaserede anbefalinger peger på tidlig og gradvist øget aktivitetsniveau i dagene efter hjernerystelse.

Efter de første 48 timer
Efter de første to døgn anbefales det, at barnet med forældrenes (og andre voksnes) støtte gradvist øger aktivitetsniveauet igen.3,5 Oftest oplever barnet hurtig bedring og kan genoptage hverdagsaktiviteter og skolegang efter få dage. Start på fysisk aktivitet inden for den første uge efter skadeshændelse har vist positiv effekt på bedringsforløbet.6 Et studie fandt endvidere, at børn og unge, som kun hvilede 2 dage, havde et bedre samlet forløb end børn og unge, som hvilede i 5 dage efter skadeshændelsen.7 En lang række studier finder fordele ved tidlig gradueret fysisk aktivitet.5 Derfor anbefaler vi relativ hvile i de første 24-48 timer, hvorefter man gradvist skal øge aktivitetsniveauet (fysisk, kognitivt og socialt).5,8 Dette er også, selvom barnet fortsat har symptomer.

Concussion Awareness Training Tool har udarbejdet en 7-trins model for tilbagevenden til skole, som vejleder lærere, forældre og børn (se oversat og tilpasset version nederst på siden).9 Let symptomforværring er forventeligt ved opstarten af nye aktiviteter efter hjernerystelse, og er ufarlig. Hvis der opleves betydelig symptomforværring ved specifikke aktiviteter bør disse aktiviteter tilpasses i mængde og intensitet. Det kan være nyttigt at føre logbog med barnets aktiviteter og symptomer, som kan understøtte tilpasningen af aktiviteter. Ved hjernerystelse forventes konstant bedring, men for individet kan forløbet opleves ujævnt. Barnets symptomer og funktionsniveau kan både variere i løbet af dagen og fra dag til dag, hvilket gør det svært at se et klart mønster. Såfremt barnet ikke oplever bedring af symptomer inden for de første par uger bør forældrene kontakte egen læge for at justere indsatsen og evt. afklare andre årsager til symptomerne.10 Herunder kan der være behov for en specialiseret indsats, hvis barnet oplever vedvarende symptomer.1

En systematisk litteraturgennemgang fra 2023 af sportsrelaterede hjernerystelser i USA viser en gennemsnitlig tilbagevenden til skole på 8 dage efter skadeshændelse, og at de fleste er vendt tilbage til fuld deltagelse i skolen efter 10 dage.11 Derudover fandt studiet, at det i gennemsnit tager 14 dage før barnet er symptomfri. Tallene beskriver dog primært amerikanske sportsudøvere med en hjernerystelse i alderen 13-18 år, og skal derfor ses med forbehold i en generel dansk kontekst.
Overordnet anbefales, at barnet prioriterer at vende tilbage til skoleaktiviteter først, og dernæst til fritidsaktiviteter og sportslige aktiviteter. Det er samtidig vigtigt, at prioritere barnets lystbetonede aktiviteter i den individuelt tilpassede håndtering for at øge barnets motivation og villighed til at følge anbefalinger og behandlingsplaner. Hos børn og unge med længerevarende følger er det en stor fordel at aktivere og stimulere dem med lystbetonede aktiviteter, som de er særligt glade for. Sportsaktiviteter bør være kontaktfri (dvs. ingen ridning, fodbold, boksning osv.) i de første 1-2 uger efter hjernerystelse. Sportsudøvere kan med fordel følge de anbefalinger, som er udarbejdet af Concussion in Sports Group (CISG).12 De har bl.a. udarbejdet en trinmodel for tilbagevenden til sport (se mere i ’Vidensrapport om let hovedtraume, herunder hjernerystelse – Børn og unge, fuld version’ udgivet af DCFH, afsnit 1.7 – Tilbagevenden til sport, tabel 14: https://dcfh.dk/to-nye-vidensrapporter-om-hjernerystelse-let-hovedtraume/).

Model for gradvis tilbagevenden til skole
Nedenstående kan benyttes som inspiration til fremgangsmåde for gradvis tilbagevenden i skole.

Litteratur

1. Lumba-Brown, A. et al. Centers for Disease Control and Prevention Guideline on the Diagnosis and Management of Mild Traumatic Brain Injury Among Children. JAMA Pediatr. 172, e182853 (2018).
2. Ledoux, A.-A. et al. Natural Progression of Symptom Change and Recovery From Concussion in a Pediatric Population. JAMA Pediatr. 173, e183820 (2019).
3. Reed, N. et al. Living Guideline for Pediatric Concussion Care (PedsConcussion). PedsConcussion www.pedsconcussion.com (2022) doi:10.17605/OSF.IO/3VWN9.
4. Dawson, J., Johnston, S., McFarland, S., Reed, N. & Zemek, R. Returning to school following concussion: Pointers for family physicians from the Living Guideline for Pediatric Concussion Care. Can. Fam. Physician 69, 382–386 (2023).
5. Leddy, J. J. et al. Rest and exercise early after sport-related concussion: a systematic review and meta-analysis. Br. J. Sports Med. 57, 762–770 (2023).
6. Grool, A. M. et al. Association Between Early Participation in Physical Activity Following Acute Concussion and Persistent Postconcussive Symptoms in Children and Adolescents. JAMA 316, 2504–2514 (2016).
7. Thomas, D. G., Apps, J. N., Hoffmann, R. G., McCrea, M. & Hammeke, T. Benefits of Strict Rest After Acute Concussion: A Randomized Controlled Trial. Pediatrics 135, 213–223 (2015).
8. Silverberg, N. D. & Iverson, G. L. Is rest after concussion ‘the best medicine?’: recommendations for activity resumption following concussion in athletes, civilians, and military service members. J. Head Trauma Rehabil. 28, 250–259 (2013).
9. The BC Injury Research and Prevention Unit. Concussion Awareness Training Tool. Concussion Awareness Training Tool Online https://cattonline.com/home (2024).

10.Paquin, H., Taylor, A. & Meehan, W. P. Chapter 11 – Office-based concussion evaluation, diagnosis, and management: pediatric. in Handbook of Clinical Neurology (eds. Hainline, B. & Stern, R. A.) vol. 158 107–117 (Elsevier, 2018).

11. Putukian, M. et al. Clinical recovery from concussion–return to school and sport: a systematic review and meta-analysis. Br. J. Sports Med. 57, 798–809 (2023).

12.Patricios JS, Schneider KJ, Dvorak J, et al. Consensus statement on concussion in sport: the 6th International Conference on Concussion in Sport-Amsterdam, October 2022. BJSM. 2023;57(11):695-711. doi:10.1136/bjsports-2023-106898