Forekomst af hjernerystelse hos børn og unge

Den årlige forekomst for 0-29-årige er signifikant højere end for voksne i alderen 30-59 år, hvorfor børn, unge og unge voksne har større risiko for at pådrage sig hjernerystelse end den øvrige voksne befolkning. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at incidensraten er steget 2,5 gange for spædbørn (0-1 år) mellem 1998 til 2018, og var på 1.400 pr. 100.000 i 2018. Denne stigning kan være svær at give en dækkende forklaring på og kan eksempelvis skyldes øget bevågenhed eller øget forsigtighed ved håndtering og diagnosticering. Klinisk observerbare tegn hos 0-1 årige kan være yderst vanskelige at vurdere, da disse patienter i sagens natur ikke selv kan beskrive et hændelsesforløb, eller beskrive oplevede forandringer i egen mental tilstand.1 Ved tvivl kan lægen anvende diagnosekoden OBS på grund af mistanke om hjernerystelse (diagnosekode Z033D). I studiet af Eggertsen m.fl. tælles alle tilfælde af ’hjernerystelse’ og ’OBS på grund af mistanke om hjernerystelse’ med som hjernerystelse.

Der blev fundet signifikant forskel i incidens mellem drenge og piger, da drenge i alderen 2-17 år gennem hele tidsperioden havde 20-30 % højere incidens end piger i samme aldersgruppe.1 Tal fra 2,8 millioner hovedtraume-relaterede besøg i skadestuer og hospitalsindlæggelser i USA finder ligeledes en større forekomst af hovedtraumer hos drenge end hos piger.7 Disse tal er dog ligesom Eggertsen m.fl. behæftet med usikkerheder og et mørketal.

Tabel 1 – bragt med tilladelse fra Eggertsen m.fl. (2024) (link: https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/419349310/Incidence_and_prevalence_of_concussion_in_Denmark_-_accepted_version.pdf

Årsager til hjernerystelse i Danmark 

Eggertsen m.fl. undersøgte også de hyppigste årsager og fandt at leg og hobby-aktivitet udgjorde omtrent 40 % af tilfældene hos børn og unge (0-17 år) med hjernerystelse.1 Dette ligger i tråd med en tidligere dansk rapport af Socialstyrelsen fra 2018, der fandt at leg og fritidsaktiviteter udgør mellem 37-45% af ulykkerne. I rapporten fandt man samtidig at leg og fritidsaktiviteter er en hyppigere årsag i de yngste aldersgrupper (0-11 år), hvor transport i fritiden og sport og motion udgør en relativt større andel i de ældre aldersgrupper (12-19). Hos børn i skolealderen 6-14 år udgør skader opstået i forbindelse med skoledagen kun ca. 6-11 % af tilfældene.8

Internationale epidemiologiske studier

Langt fra alle henvender sig til hospitalet med en hjernerystelse, og som nævnt er optællingerne fra Eggertsen m.fl. 2024 kun baseret på registerbaserede data fra danske hospitaler. Udenlandske studier, som har medtaget tal fra hospitaler, almen praksis og andre sammenhænge, når frem til markant større forekomster.9,10 Et studie fra Ontario 2020 inkluderede både tal fra almen praksis og fra hospitaler.9 Her fandt man en gennemsnitlig forekomst på 1.153 pr. 100.000 om året. For børn under 5 år var dette 3.600 pr 100.000. 

Figur 1 – kilde: Langer m.fl. (2020).⁹

Forekomsterne, der fremhæves i det Canadiske studie, er omtrent 2,5-3 gange større end tallene i det danske studie.1,9 Et studie fra New Zealand fra 2013 inkluderede rapportering fra sports- og fritidsinstitutioner, boligforeninger, fængsler, plejehjem og beskyttede boliger m.m.,10 og fandt en gennemsnitlig forekomst på 749 pr. 100.000 i alle aldersgrupper, 1.698 i aldersgruppen 0-4 år, 1.050 i aldersgruppen 5-14 år og 1.191 i aldersgruppen 15-34. Studiet konkluderede endvidere, at 36% ikke henvendte sig til hospitalerne, men blev set i andet regi.

Sammenligningen mellem de tre lande kan forsvares ud fra, at de har sammenlignelige sundhedssystemer, offentligt betalt via henholdsvis central regeringsstyret sygesikringer (Canada) og generelle skatter (New Zealand og Danmark). Det betyder, at der ikke er en økonomisk faktor forbundet med hospitalsudgifter, som påvirker sammenligningen. Dog er der andre åbenlyse kulturelle og geografiske forskelle mellem landene, og tallene kan derfor ikke direkte overføres. Tallene fra Canada og New Zealand indikerer dog, at der formodentligt er en betragtelig andel i Danmark, som ligeledes ikke henvender sig til hospitalerne.

Litteratur

1.  Eggertsen, P. P., Cordsen, P., Lauritsen, J., Johnsen, S. P. & Nielsen, J. F. Incidence and Prevalence of Concussion in Denmark from 1999-2018: A Nationwide Cohort Study. J. Neurotrauma (2024) doi:10.1089/neu.2024.0217.

2.  Maas, A. I. R. et al. Traumatic brain injury: progress and challenges in prevention, clinical care, and research. Lancet Neurol. 21, 1004–1060 (2022).

3.  Yaramothu, C., Goodman, A. M. & Alvarez, T. L. Epidemiology and Incidence of Pediatric Concussions in General Aspects of Life. Brain Sci. 9, 257 (2019).

4.  Crowe, L., Babl, F., Anderson, V. & Catroppa, C. The epidemiology of paediatric head injuries: data from a referral centre in Victoria, Australia. J. Paediatr. Child Health 45, 346–350 (2009).

5.  World Report on Child Injury Prevention. (World Health Organization, Geneva, 2008).

6.  McKinlay, A. et al. Prevalence of traumatic brain injury among children, adolescents and young adults: prospective evidence from a birth cohort. Brain Inj. 22, 175–181 (2008).

7.  Taylor, C. A., Bell, J. M., Breiding, M. J. & Xu, L. Traumatic Brain Injury-Related Emergency Department Visits, Hospitalizations, and Deaths – United States, 2007 and 2013. Morb. Mortal. Wkly. Rep. Surveill. Summ. Wash. DC 2002 66, 1–16 (2017).

8.  Socialstyrelsen. Børn og unge med følger efter hjernerystelse – nyt tema på Vidensportalen. https://www.sbst.dk/nyheder/2019/boern-og-unge-med-foelger-efter-hjernerystelse-nyt-tema-paa-vidensportalen.

9.  Langer, L., Levy, C. & Bayley, M. Increasing Incidence of Concussion: True Epidemic or Better Recognition? J. Head Trauma Rehabil. 35, E60–E66 (2020).

10.Ryu, W. H. A., Feinstein, A., Colantonio, A., Streiner, D. L. & Dawson, D. R. Early identification and incidence of mild TBI in Ontario. Can. J. Neurol. Sci. J. Can. Sci. Neurol. 36, 429–435 (2009).