Spring til indhold

Hvad kan den nye Nationale Kliniske Retningslinje om hjernerystelse?

Den første Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af hjernerystelse er på vej. Men hvad kan de sundheds- og fagprofessionelle, de hjernerystelsesramte og deres pårørende egentlig forvente af den?

Der er i dag alt for mange mennesker med hjernerystelse, som oplever, at den hjælp de bliver tilbudt ikke virker eller ikke er tilstrækkelig. De oplever også at få forskelligartede beskeder fra de fagpersoner, de møder. Og både de hjernerystelsesramte og fagpersonerne spørger: er der klarhed over hvilke behandlinger, der kan anbefales? Hvad er der, og hvad mangler der evidens for?

Den nye Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af hjernerystelse giver anbefalinger til dette. 

Den nye NKR kommer til at samle evidens for syv udvalgte områder som alle omhandler non-farmakologisk behandling af længerevarende gener efter hjernerystelse. Først gennemgås den eksisterende faglitteratur på en systematisk måde, denne bliver så såkaldt evidensvurderet. Til sidst  inddrages personer med hjernerystelse og deres syn og præferencer i forhold til de pågældende spørgsmål. Den færdige Nationale Kliniske Retningslinje vil tilbyde anbefalinger til den kliniske praksis på de syv områder.

Formålet med denne fremgangsmetode er at skabe overblik over gavnlige såvel som skadelige virkninger af sundhedsfaglige ydelser til hjernerystelsesramte. Derudover er formålet at skabe overblik over evidensgrundlaget. Dvs.  hvor meget og hvilken litteratur, der er på området.

retningslinje for behandling af hjernerystelse
Forside til den nye Nationale Kliniske Retningslinje.

Ny NKR skal hjælpe sundheds- og fagprofessionelle

Den nye Nationale Kliniske Retningslinje kan bruges af både sundhedsprofessionelle og fagpersoner, som arbejder med hjernerystelsesramte.

– Den nye NKR kan give dem, som arbejder med mennesker med hjernerystelse en øget viden om behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Det vil betyde, at de mennesker, som har en hjernerystelse, vil kunne modtage en bedre rådgivning og vejledning, efter de har været behandlet på et hospital eller hos deres egen læge. Det vil også betyde, at dem som har længerevarende symptomer efter hjernerystelse fremover kan modtage en mere ensartet og evidensbaseret behandling, siger Dansk Center for Hjernerystelses videnskabelig medarbejder, Heidi Graff. Heidi er også fagkonsulent og hovedskribent på retningslinjen.

 Fakta om ny NKR

En NKR indeholder udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger, som kan ses i et patientforløb lige fra forebyggelse, de tidligere symptomer, behandling og rehabilitering.

Den nye NKR om hjernerystelse kommer til at dække udvalgte dele af et patientforløb, og er som udgangspunkt tværfaglig. Hovedfokus bliver de non-farmakologiske behandlinger efter en hjernerystelse. Det vil sige behandling og rehabilitering af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

De syv områder i NKR

De syv områder, der behandles i den nye NKR er:
  1. Effekt af tidlig information og rådgivning. Dvs. at patienten bliver vejledt i forhold til symptomer f.eks. i form af folder eller telefonopkald tidligt efter traumet.
  2. Effekt af gradueret, fysisk træning, hvor man gradvist øger sin træningsmængde i forhold til at kunne tackle fysisk træthed og fysiske symptomer og at få styr på niveauet af fysisk aktivitet.
  3. Effekt af vestibulær genoptræning i forhold til problemer med balance og svimmelhed.
  4. Effekt af manuel behandling, hvor behandlere fokuserer på nakken og rygsøjlen.
  5. Effekt af samsynstræning til at afhjælpe symptomer, som skyldes, at synet er blevet påvirket af hjernerystelsen.
  6. Effekt af psykologisk behandling, hvor der arbejdes med patientens sygdomsopfattelse, følelsesmæssige reaktioner, og mestringsstrategier.
  7. Effekt af den tværfaglige tilgang, f.eks. når patienten får både psykologisk behandling, rådgivning, synstræning og fysioterapi. Tesen er, at når flere fagpersoner arbejder sammen og afstemmer behandlinger, lykkes behandlingen bedst. Den koordinerede, tværfaglige indsats er vigtig, fordi symptomerne spænder så bredt. Nogle symptomer skal behandles hver for sig, mens andre skal behandles på samme tid. . til for