Virker rTMS-metoden på hovedpine efter hjernerystelse?

Forskere bag nyt pilotstudie fra 2020 har undersøgt, hvorvidt rTMS-metoden kan have en gavnlig effekt på hovedpine hos patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Forskning viser, at over 40% af personer med hjernerystelse vil opleve længerevarende symptomer over 3 måneder efter skaden1. Hertil er vedvarende hovedpine et af de mest almindelige symptomer, en person kan opleve. Og ofte også det mest fremtrædende symptom. En sådan hovedpine kan vare i over 5 år, efter skaden er sket. Den kan være en stor hindring for hverdagens aktiviteter i den tid2. Derfor er der stort behov for nye behandlinger, som kan forbedre personernes funktionsdygtighed og mindske symptomerne. Repetitive Transcanial Magnetic Stimulation (rTMS) er en nyere metode, som muligvis kan påvirke hovedpine, men også andre længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Dette har forskere undersøgt i et pilotstudie foretaget fornylig3.

Hovedpine opstår i forreste del af hjernen

Til trods for det store omfang af hjernerystelsespatienter, som oplever hovedpine, er de underliggende fysiologiske årsager til dette symptom endnu ikke klarlagte. Nogle studier peger på, at hovedpinen opstår som følge af skade i hjernens og det øvrige nervesystems smertesystemer4. Andre studier relaterer skade i disse systemer med de strukturelle forandringer, der kan forekomme i hjernen efter en skade. Mere specifikt er der observeret ændringer i den hvide substans i særligt de fiberbundter, der forbinder dorsolateral præfrontal kortex og anterior cingulate kortex. Begge er områder i hjernens forreste del, som er involveret i, hvordan en person oplever smerte5.

rTMI-metoden som behandling

rTMS er en ikke-medicinsk og ikke-invasiv behandling, der har til formål at normalisere hjernens aktivitetsmønstre ved gentagende gange at påvirke hjernen med magnetiske felter. Dette vil fremprovokere elektriske bølger i hjernen3. Metoden er hidtil blevet anvendt som behandling mod bl.a. slagtilfælde, afhængighed, depression og migræne. I disse sammenhænge har behandlingen haft gode resultater6,7,8. Et tidligere studie foreslår, at rTMS ændrer hjernens excitabilitet – altså hjernecellernes aktivitet – og udledning af neurotransmittere. På den måde undertrykker behandlingen personernes opfattelse af smerte9. Samtidig er de tidligere nævnte ændringer i fibrene som forbinder visse områder forrest i hjernen, der er involveret i smertelettelsen5. Der er dog stadigvæk ingen almen forståelse af præcist, hvordan metoden påvirker hjernen3.

rTMS-metodens effekt på hovedpine efter hjernerystelse

Forskerne bag et nyt pilotstudie fra 2020 undersøgte, hvorvidt rTMS kunne have en gavnlig effekt på hovedpine hos patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Studiets 20 forsøgspersoner var mellem 18 og 65 år, og havde alle oplevet hovedpine mellem 3 måneder og 5 år efter hjernerystelsen. Med afsæt i de tidligere undersøgelser, stimulerede forskerne den forreste del af hjernen, som formodedes at være involveret. Personerne blev tilfældigt inddelt i en gruppe, der modtog reel rTMS-behandling, og i en gruppe, som modtog placebo-behandling. I løbet af to uger modtog personerne i alt 10 behandlinger. Der blev foretaget målinger før, under, lige efter samt 1, 3 og 6 måneder efter behandlingerne. Disse målinger byggede på spørgeskemaer. Her skulle forsøgspersonerne også rapportere deres øvrige langvarige symptomer, stemningsleje og livskvalitet3.

I studiet fandt de, at begge grupper oplevede mindre hovedpine i forhold til, hvor ofte de oplevede hovedpine, og hvor intens hovedpinen var. Tilsvarende var der hos begge grupper en signifikant bedring i forhold til de øvrige fysiske og kognitive symptomer samt den oplevede livskvalitet. Hvad angår stemningslejet, så man en positiv effekt i rTMS gruppen, som ikke var til stede i placebogruppen. Forskerne hæfter sig ved, at 60% af personerne i rTMS gruppen genoptog deres arbejde inden for projektperioden, mens det kun var 10% i placebo-gruppen3. Dette giver en optimisme. Dertil kommer, at der ikke var nogen alvorlige bivirkninger forbundet med rTMS-metoden. Den manglende forskel mellem grupperne kan skyldes, at der kun deltog 10 patienter i hver gruppe, og at der var store forskelle mellem de deltagende personer.3 Derfor er det for tidligt at slutte noget om effekten.

rTMS-metoden skal undersøges nærmere

Pilotstudiet peger på, at rTMS er en metode, hvis effekt skal undersøges nærmere i et større studie3. Forbedringen af symptombilledet forekommer endnu ikke overbevisende, da behandlingseffekterne var små, og under grænsen for, hvad der forstås som klinisk meningsfuldt. Det kan skyldes, at der en række begrænsninger ved metoden, som bør medtænkes og videreudvikles. Fremtidige undersøgelser skal f.eks. kunne klargøre, hvilken frekvens og styrke stimuleringen bør have, for at den har den bedst mulige effekt. Det er også relevant at se på, hvordan behandlingen påvirker de forskelige typer af posttraumatisk hovedpine (spændingshovedpine, migræne-type hovedpine, m.fl.), selvom de alle forekommer efter hjernerystelse 3. Overordnet er det nødvendigt at foretage flere undersøgelser med flere forsøgspersoner for at kunne forsikre sig om behandlingens effekt3.

Kilder

1: Cnossen MC, van der Naalt J, Spikman JM, Nieboer D, Yue JK, Winkler EA, Manley GT, von Steinbuechel N, Polinder S et al. Prediction of persistent post-concussion symptoms after mild traumatic brain injury. J Neurotrauma. 2018;35:2691–98.

2: Stacey A, Lucas S, Temkin N, Dikmen S, Bell K, Brown A, Brunner R, Diaz-Arrastia R, Watanabe TK et al. Natural history of headache five years after traumatic brain injury. J Neurotrauma. 2017;34:1558–64.

3: Stilling J, Paxman E, Mercier L, Gan LS, Wang M, Amoozegar F, Dukelow SP, Monchi O, Debert C. Treatment of Persistent Post-Traumatic Headache and Post-Concussion Symptoms Using Repetitive Transcanial Magnetic Stimulation: A Pilot, Double-Blind, Randomized Controlled Trial. J Neurotrauma. 2020;37:312-23. https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/neu.2019.6692.

4: Defrin R, Riabinin M, Feingold Y, Schreiber S, Pick CG. Deficient pain modulatory systems in patients with mild traumatic brain and chronic post-traumatic headache: implications for its mechanism. J Neurotrauma. 2015;32:28-37.

5: Leung A, Yang E, Lim M, Metzger-Smith V, Theilmann R, Song D, Lin L, Tsai A, Lee R. Pain-related white matter tract abnormalities in mild traumatic brain injury patients with persistent headache. Mol. Pain 2018;14:1744806918810297.

6: Salazar APS, Vaz PG, Marchese RR, Stein C, Pinto C, Pagnussat AS. Noninvasive brain stimulation improves hemispatial neglect after stroke: a systematic review and meta- analysis. Arch. Phys. Med. Rehabil. 2018;99:355–66.

7: Diana M, Raij T, Melis M, Nummenmaa A, Leggio L, Bonci A. Rehabilitating the addicted brain with transcranial magnetic stimulation. Nat. Rev. Neurosci. 2017;18:685–93.

8: Brunoni AR, Chaimani A, Moffa AH, Razza LB, Gattaz WF, Daskalakis ZJ, Carvalho AF. Repetitive transcranial magnetic stimulation for the acute treatment of major depressive episodes: a systematic review with network meta-analysis. JAMA Psychiatry. 2017;74:143–52..

9: Brighina F, Piazza A, Vitello G, Aloisio A, Palermo A, Daniele O, Fierro B. rTMS of the prefrontal cortex in the treat- ment of chronic migraine: a pilot study. J. Neurol. Sci. 2004;227:67-71.