Spørgeskemaundersøgelse: Arbejdsgivere mangler viden om hjernerystelse

Personer med hjernerystelse kan opleve længerevarende symptomer i måneder og år efter hovedtraumet. Symptomerne kan påvirke deres arbejdsliv. Ca. 40 % af personer med hjernerystelse, som var i arbejde på skadestidspunktet, er ikke i ordinært arbejde 5 år efter traumet, 19 % modtager flexjob og 5 % ender på førtidspension. Hjernerystelse er derfor forbundet med økonomiske konsekvenser for den enkelte medarbejder, påvirker medarbejderens mentale trivsel og medfører betydelige udgifter for samfundet.

Derfor satte Dansk Center for Hjerneskade sig for at igangsætte en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge, hvilke arbejdsrettede initiativer, der bliver iværksat på danske arbejdspladser, og hvilken viden arbejdsgivere har eller har behov for for at kunne støtte medarbejdere med længerevarende følger efter hjernerystelse i at vende tilbage og blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

Hovedpointer fra spørgeskemaundersøgelsen

Nogle af de tiltag, der i spørgeskemaundersøgelsen viste sig at have en positiv effekt på medarbejdernes muligheder for at kunne varetage et arbejdsliv, samtidig med at de fortsat havde symptomer, var:

• Mulighed for hjemmearbejde
• Gradvis optrapning af timeantal
• Skriftlig plan for tilbagevenden
• Tilpasning af arbejdsopgaver
• Afholdelse af pauser
• Anvendelse af hjælpemidler.

Få medarbejdere fik stressforebyggende indsats

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen oplevede kun 40 % af medarbejderne at få tilstrækkelig stressforebyggende indsats. Til gengæld oplyste størstedelen af medarbejderne og lederne, at der blev iværksat tiltag, der kunne reducere psykiske belastninger i arbejdet, herunder stramme deadlines og for stor arbejdsbyrde. Størstedelen af medarbejdere og ledere angav, at de havde en god dialog, hvilket formodentlig også har haft betydning for deres muligheder for at vende tilbage i arbejde.

Det synes arbejdsgiverne er svært

Noget af det, som arbejdsgiverne i spørgeskemaundersøgelsen angav som den største udfordring i forhold til at hjælpe medarbejderen tilbage i arbejde, var at vurdere, hvilket timeantal og hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kunne klare undervejs i processen.

Arbejdsgivere mangler viden

75 % af arbejdsgiverne i spørgeskemaundersøgelsen gav udtryk for, at de ikke havde den fornødne viden til at hjælpe deres medarbejder tilbage i arbejde efter hjernerystelsen. De fik primært deres viden fra medarbejderen med hjernerystelse (38 %) eller fra internettet (18 %). Arbejdsgiverne beskrev, at de manglede viden om en hensigtsmæssig optrapningsplan, revidering af arbejdsopgaver, symptomer efter hjernerystelse, tidsperspektivet for bedring, hvilken støtte og behov medarbejderen med hjernerystelse havde, og hvilke hjælpemidler der findes.

Det synes medarbejderne er svært

Medarbejderne oplyste, at de mest udfordrende arbejdsopgaver indebar elementer af at forholde sig til flere opgaver samtidigt (såkaldt multitasking), at skulle fastholde opmærksomheden, at arbejde hurtigt, at færdiggøre noget til tiden og at bruge øjnene. Medarbejderne havde et stort behov for pauser.

Undersøgelse munder ud i en skriftlig vejledning

På baggrund af den viden, som spørgeskemaundersøgelsen har givet, har Dansk Center for Hjernerystelse udarbejdet en vejledning til arbejdsgivere om længerevarende følger efter hjernerystelse. Udarbejdelsen er sket i samarbejde med forskellige fagspecialister inden for rehabilitering og på baggrund af erfaringer fra projektet ”Det hjernevenlige arbejdsliv”.

Samarbejde

Følgende organisationer deltog i arbejdet omkring spørgeskemaundersøgelsen og udarbejdelsen af vejledningen:

Kommunikationscentret – Region Hovedstaden, CSV Kolding – Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne, CSV Vejle – Center for specialundervisning for unge og voksne, ViSP – Kommunikationscenter Faxe – Vordingborg – Næstved, CfK Herning – Center for Kommunikation, CSU Slagelse – Center for Specialundervisning, CKV – Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi – Region Syddanmark, CERVELLO, Center for Hjerneskade og Dansk Center for Hjernerystelse.

Spørgeskemaundersøgelsen og udarbejdelsen af vejledningen blev støttet af Velliv Foreningen.

Download vejledning

Vejledningen kan downloades på Dansk Center for Hjernerystelses hjemmeside.

Læs også nyheden om vejledningen.

 Fakta om spørgeskemaundersøgelsen

Projektet rekrutterede 92 medarbejdere med længerevarende symptomer efter hjernerystelse, herunder 6 selvstændige erhvervsdrivende, som besvarede et spørgeskema. Alle medarbejdere var i job eller jobsøgende på traumetidspunktet. Størstedelen af de rekrutterede medarbejdere var kvinder med en høj uddannelse, som var ansat i administrative stillinger eller stillinger med både administrativt og manuelt arbejde.

Derudover rekrutterede projektet 66 arbejdsgivere til de berørte medarbejdere, som ligeledes besvarede et spørgeskema om tilbagevenden i arbejde. Projektet inkluderede desuden også et dybdegående interview med 20 medarbejdere, hvor mentalt trivsel og arbejdsidentitet var et omdrejningspunkt.

Virksomhederne, der besvarede spørgeskemaet, var en blanding af små, mellemstore og store virksomheder fra en bred vifte af virksomhedstyper både i offentligt (49 %) og privat (51 %) regi.

Medarbejderne blev inddraget gennemsnitligt 20 måneder efter at de havde pådraget sig en hjernerystelse. 74 % af de rekrutterede medarbejdere var i arbejde (fuld tid, deltids tilbagevendt, i flexjob, i arbejdsprøvning mm) ved besvarelse af spørgeskemaet. De arbejdede gennemsnitligt 18 timer mindre om ugen end før deres hjernerystelse. Både medarbejderne og deres ledere oplevede, at arbejdsproduktivitet var betydeligt reduceret.

Kontakt

For nærmere information om projektet, kan du kontakte Hana Malá Rytter.