Spring til indhold

Ny konsensusrapport fra Concussion in Sport Group

Der er netop blev udgivet en ny konsensusrapport om sportsrelateret hjernerystelse (SRC, sport-related concussion). Det er den 6. konsensusrapport af sin slags, og med rapportens opdateringer kommer der en række ændringer. Dansk Center for Hjernerystelse har udpeget de fem største og væsentligste ændringer.

Fem større ændringer

Med den nye opdatering er der sket en række ændringer til forskel for den tidligere version i 2017, men med mange af de samme gennemgående temaer. Disse temaer er angivet under 13 kategorier i 2023 (11 kategorier i 2017), som starter med ’R’, herunder Recognize (definition), Reduce, Remove, Refer, Re-evaluate, Rest, Rehabilitate, Recover, Return to Learn/Return to sport, Reconsider og Residual effects. Siden 2017 har man tilføjet to kategorier: Retire (vurdering af, om en atlet bør afslutte en sportskarriere) og Refine (behovet for at fortsætte med at imødegå strategier, som kan udvikle feltet).

Der er mange emner, som man kan gå på opdagelse i med den nye rapport. Nedenfor fremhæver Dansk Center for Hjernerystelse fem større ændringer, som vi finder væsentlige:

  • Ny/opdateret definition for sportsrelateret hjernerystelse
  • Nyt redskab til vurdering af hjernerystelse efter 72 timer (SCOAT6)
  • Return to learn (RTL) indført som selvstændigt punkt
  • Return to Sport (RTS) opdateringer
  • Parasport perspektiv

De enkelte ændringer uddyber Dansk Center for Hjernerystelse nedenfor.

Ny konsensusrapport fra Concussion in Sport Group

Ny definition for Sportsrelateret hjernerystelse (SRC)

På samme vis som i 2017 betragtes SRC som en form for hovedtraume, som kan være forårsaget af direkte slag på hovedet, nakke eller kroppen med impulsive kræfter overført til hjernen. I 2017 beskrev man hjernerystelse som en hurtig forbigående forstyrrelse af hjernens funktion, som også kunne være forbundet med neuropatologiske forandringer i hjernen. Dette gjorde man uden videre uddybning. Man beskrev til gengæld, at kliniske tegn og symptomer ikke burde kunne forklares af andre tilstande, men at symptomerne kunne vare ved i længere tid.

I 2023 beskriver man tydeligt, at der ved SRC forekommer hjerneforandringer relateret til hjernens stofskifte og hjernecellernes kommunikation, og at der kan forekomme aksonale skader, forandringer i blodcirkulation og inflammation. Man har yderligere fremhævet, at der ikke må være fund på konventionel strukturel skanning (CT eller MR skanning). De kliniske tegn og symptomer kan tilskrives SRC, men de kan også skyldes eller påvirkes af øvrige faktorer, der er tilstede samtidig med SRC. Desuden angiver CISG nu, at symptomer og de fleste formelt dokumenterede klinisk abnorme fund typisk ophører inden for ’dage’, men kan vare ved i længere tid.

SCOAT6 – Nyt redskab til vurdering af hjernerystelse (også til anvendelse efter 72 timer)

Sports Concussion Assessment Office Tool 6 (SCOAT6) er en udvidet udgave af Sport Concussion Assessment Tool (SCAT), som bruges til at vurdere, om en atlet har fået hjernerystelse efter en hændelse i sport. Redskabet kan også give indikation på prognose og remission. Det er tiltænkt til kliniske konsultationer uden for ’sportsarenaen’, og kan fungere som et supplerende redskab til den samlede kliniske vurdering. Redskabet findes både i en børneudgave (Child SCOAT6) til aldersgruppen 8-12 år og i en standard voksen udgave (SCOAT6) til aldersgruppen 13+. Det indeholder undersøgelse af symptomer, afdækning af eventuelle neurologiske og autonome forstyrrelser, undersøgelse af kognitive og vestibulære funktioner, gang og balance, syn og undersøgelse af den cervikale del af rygsøjlen. Indholdet i SCOAT6 spejler indholdet i SCAT6, som skal anvendes inden for de første 72 timer. Baggrunden for dette er, at det skal være muligt at anvende SCOAT6 til at revurdere flere af de domæner, som man tidligere har undersøgt med SCAT6. Derved kan man undersøge bedring/forværring inden for de specifikke domæner siden hændelsen. Til forskel for SCAT6 har man i SCOAT6 medtaget en modificeret udgave af Vestibulær/ Okulomotorisk Screening (mVOMS) og undersøgelse af autonome funktioner. Derudover anbefales det også, at man kan supplere med screening for søvnforstyrrelser, angst og depression samt computerbaseret kognitiv testning. Næste trin er at undersøge validiteten af det nye redskab, og de psykometriske kvaliteter skal vurderes.

Return to learn

Den nye udgave af rapporten har særligt et øget fokus på tilbagevenden til skole/uddannelse (Return to learn (RTL)). Emnet har fået et delvist selvstændigt afsnit sammenhængende med Return to sport (RTS). Det samlede afsnit adresserer tiltag for en sikker tilbagevenden til hverdagen. RTL beskrives som en vital del af rehabiliteringsprocessen for alle, som er under uddannelse. Der anbefales et tæt samarbejde mellem sundhedspersoner, ansvarshavende for holdet, lærere og forældre for, at sportsudøveren vender sikkert tilbage i skole. Der anbefales tilpasninger til uddannelsesforløb og skolepolitik, som skal understøtte tilbagevenden til skole. Tilpasninger kan være bl.a. miljømæssige (justeret skoledeltagelse, antal pauser, begrænset skærmbrug), fysiske (fravigelse fra risikosport i gymnastik eller risikofyldte aktiviteter efter skole) og faglige (ekstra tid til opgaver, noter fra timer, udskydelse af prøver og ekstra tid til gennemførelse). Tilpasninger vil variere med den enkelte atlet afhængigt af vedkommendes tolerance og symptombedring. Tiltagene skal være med til at reducere den tid, det tager at vende tilbage til fuld skoledeltagelse uden skånehensyn. RTL følger ligesom RTS en trinmodel, og kan påbegyndes allerede efter de første 24-48 timer. I løbet af processen skal man undgå overdreven symptomforværring (på samme måde som ved RTS). Ikke alle atleter vil have behov for tilpasninger, og fokus er rettet mod de atleter, der er i risiko for forlænget RTL (f.eks. atleter med en højere symptombyrde og atleter, som har andre tilstedeværende faktorer, der påvirker helbred og bedring).

Return to sport (RTS)

På same vis som i 2017 har man i 2023 fremhævet en strategi for tilbagevenden til sport for sportsudøvere (trinmodel) opdelt i 6 trin. Trinmodellerne er sammenlignelige, men hvor flere af trinene har fået tilføjet et eller flere underliggende trin eller justeringer. Der er også tilføjet forslag til øvelser og tiltag. Man har i denne nye udgivelse lavet en adskillelse mellem trin 2-3 og trin 4-6 ved, at a) før trin 4 må man ikke udføre holdbaserede øvelser, b) før påbegyndelse af trin 4 skal de nytilkomne symptomer og kliniske tegn være ophørt og c) som atlet inden for en risikofyldt sport (f.eks. kontaktsport) skal man have en lægelig vurdering og godkendelse før påbegyndelse af trin 4.

På baggrund af 57 selvstændige studier angiver et systematisk review desuden, at fuld tilbagevenden til sport efter SRC typisk finder sted inden for 1 måned (gennemsnitligt 19,8 dage).

Parasport

I den nye udgivelse har man tilføjet et selvstændigt afsnit vedrørende atleter inden for parasport (paraatleter). Gruppen ’Concussion in parasport’ (CIPS) udgav egen konsensusrapport i 2021. Der mangler generelt viden, og begge rapporter påpeger, at der bør investeres mere i forskning inden for dette område. Paraatleter har en større risiko for at få skader sammenlignet med andre atleter, hvilket understreger, at man bør have en tydeligere procedure for genkendelse, vurdering og håndtering af hjernerystelse hos paraatleter. Oplevelsen af at få hjernerystelse som paraatlet er samtidig unik på grund af sportsudøverens eksisterende funktionsnedsættelse. Mange af de tilgængelige redskaber til vurdering af hjernerystelse kan ikke anvendes hos paraatleter, og man skal anvende en mere individualiseret tilgang. Den nye konsensusrapport anbefaler 1) at der foretages baseline testning før hjernerystelse, så man i højere grad kan sammenligne et forhenværende niveau med eventuelle nytilkomne usædvanlige tegn og symptomer, 2) at paraatleter med tidligere skader i det centrale nervesystem (apopleksi, cerebral parese) får en forlænget hvileperiode, 3) at man ved vurdering af symptomer gennem bedringsforløbet benytter tilpassede løsninger (f.eks. en armcykel i stedet for løbebånd eller cykel) og 4) at RTS protokoller skræddersyes til den enkelte med inddragelse af personligt udstyr og/eller hjælpere, som sædvanligvis bistår personen.