Spring til indhold

Fordybelsestid kan hjælpe hjernerystelsesramte tilbage i arbejde

  • af

1 times fordybelsestid om dagen på arbejdspladsen er et effektivt redskab for personer med længerevarende følger efter hjernerystelse, når de skal vende tilbage til deres arbejde, og hvis de arbejder med kontor relaterede opgaver. Det viser en ny undersøgelse foretaget af neurobiolog og ph.d., Trine Nygaard, og forfatter og ledelsesrådgiver, Pia Hauge, i samarbejde med Hjernerystelsesforeningen.

”For en del personer med længerevarende følger efter hjernerystelse kan det opleves som et identitetstab, når de vender tilbage i arbejde, fordi de erfarer, at de ikke kan det samme som før skaden. Fra vores viden om neuroplasticitet ved vi samtidig, at det er vigtigt, at man bruger hjernen til de opgaver, man gerne vil være god til igen. Derfor satte Pia Hauge og jeg os for, sammen med Hjernerystelsesforeningen, at undersøge, hvordan nogle mere hjernevenlige rammer i arbejdslivet kan bidrage til, at mennesker med længerevarende følger efter hjernerystelse bedre kan løse deres arbejdsopgaver og samtidig kan give hjernen gode betingelser for genoptræning efter en hjernerystelse”, fortæller Trine Nygaard.

1 times fordybelsestid i rolige omgivelser

16 personer med længerevarende følger efter hjernerystelse, som udførte kontor relateret arbejde, har i et 4 ugers forløb i 2023 eksperimenteret med dagligt at afsætte en time af deres arbejdstid til fordybelse, hvor de har skabt tid, rum og ro til at fokusere på én arbejdsopgave ad gangen. Formålet var at øge deres arbejdsglæde, trivsel og deres kognitive præstation og for at give deres hjerne de bedste betingelser for at genoptræne.

For at kunne skabe de bedste betingelser for fordybelse, fik de 16 deltagere stillet til opgave at:

  1. afsætte 1 times daglig fordybelsestid i kalenderen. På forhånd skulle de planlægge, hvilke opgaver der gav mening at løse i fordybelsestime. De måtte kun fokusere på én opgave af gangen.
  2. finde et roligt sted – gerne et sted, hvor de blev omgivet af noget, de godt kunne lide. De skulle ligeledes give kollegaerne besked om, at de ikke ville forstyrres.
  3. lukke e-mailen, slukke for notifikationer, begrænse mobilen og undgå sociale medier.
  4. tømme hovedet, evt. skrive tanker ned, der skulle parkeres imens.

I fordybelsestiden måtte deltagerne gerne holde en hjernepause undervejs, hvis de havde brug for det.

Fordybelsestid kan hjælpe hjernerystelsesramte tilbage i arbejde

 

Fordybelsestid gav positiv effekt

1 times fordybelsestid om dagen i rolige omgivelser viste sig at have en positiv effekt på deltagerne.

”En ting ad gangen, det bidrager virkelig positivt og trætter ikke. Så det gør, at jeg har meget mere overskud også resten af dagen. I stedet for de der sjat opgaver frem og tilbage. De der overspringshandlinger, de trætter meget mere, end jeg har været opmærksom på” – deltager, kommunikation & bæredygtighedsansvarlig.

”Følelsen af at være dygtig, følelsen af at kunne bidrage med noget godt, og noget klogt. Det er mega tilfredsstillende. Når man har en hjernerystelse, kan man godt blive lidt usikker på, om man leverer godt nok, og så er det virkelig rart at føle, at nu har jeg faktisk leveret et stykke godt arbejde” – deltager, fuldmægtig / økonom.

”Noget af det første deltagerne fortalte os efter eksperimentet var, hvor effektive de havde været i fordybelsestimen, hvordan de havde lettere ved at løse komplicerede opgaver, og at de i højere grad kunne arbejde uden at udtrættes eller få hovedpine. De oplevede en høj grad af tilfredshed, ro og arbejdsglæde, der for mange smittede af på resten af dagen”, fortæller Trine Nygaard.

Opbakning fra deltagernes ledere

Undervejs blev de 16 personers nærmeste leder også involveret i projektet, for at medarbejderne med længerevarende følger efter hjernerystelse havde deres opbakning og i håbet om, at eksperimentet med de hjernevenlige arbejdsrutiner kunne inspirere resten af arbejdspladsen. Flere steder valgte ledelsen, at fordybelsestiden også skulle gælde andre medarbejdere, dels for at medarbejderen med hjernerystelse ikke skulle skille sig unødigt ud, og dels i erkendelsen af at hjernevenlige arbejdsrutiner er godt for alle.

” Kæmpe hjælp, at det har været en fælles ting – at jeg ikke har været ham den underlige henne i hjørnet” – deltager, indkøbschef.

Hellere velkendte opgaver i rolige omgivelser end skåneopgaver

”Noget af det, der overraskede os mest i undersøgelsen var, at det ikke nødvendigvis er en fordel at give medarbejderen nogle nye såkaldte skåneopgaver fremfor de opgaver, som medarbejderen normalt varetog før hjernerystelsen. Dels fordi det kan have betydning for medarbejderens motivation og arbejdsglæde, og dels fordi en ny type opgave kan ende med at kræve mere af medarbejderen end de fagligt velkendte. Så for nogle kan den rigtige løsning i stedet være at skabe ro og plads til fordybelse til at kunne løse fagligt krævende opgaver, en opgave ad gangen og uden forstyrrelser. Det giver samtidig hjernen mulighed for at genoptræne netop den type opgaver, som medarbejderen gerne vil være bedre til igen”, forklarer Trine Nygaard.

Projektet blev støttet af Velliv Foreningen, og vil efter sommerferien blive formidlet som podcast til de hjernerystelsesramte og til arbejdsgiverne gennem Trine og Pias podcastserie ”Stjernehjerner”.