Hovedpointer fra verdenskongressen IBIA 2023 i Dublin

Nye diagnostiske kriterier

I 2023 vil der blive udgivet nye diagnostiske kriterier fra American Congress of Rehabilitation Medicine (ACRM). De nye diagnosekriterier foreslår entydigt, at begreber ’concussion’ (hjernerystelse) og mild traumatic brain Injury (let hovedtraume) kan bruges som synonymer, så længe der ikke er abnorme fund ved en konventionel strukturel skanning (CT skanning eller MR-skanning). Hvis der er abnorme fund ved konventionel strukturel skanning, foreslås det, at man benytter begrebet let hovedtraume. De nye kriterier vil give en udvidet mulighed for at diagnosticere hjernerystelse. Ligesom hidtil vil man kunne diagnosticere hjernerystelse på baggrund af umiddelbare tegn på påvirket hjernefunktion lige efter den traumatiske hændelse. Men man vil også kunne diagnosticere hjernerystelse op til tre døgn i de tilfælde, at personen ikke henvender sig til lægen lige med det samme. I så fald skal lægen foretage en vurdering af de nytilkomne symptomer samt en formel undersøgelse. Undersøgelsen kan enten være en blodprøve eller fokusere på personens kognitive evner, balance og syn. I mange tilfælde vil der dog være tvivl, om de diagnostiske kriterier er opfyldt. Dette gælder f.eks., hvis man får et hovedtraume, mens man er påvirket af alkohol. I Danmark vil man benytte diagnosen ”obs på grund af mistanke om hjernerystelse”. De nye diagnostiske kriterier specificerer så, hvad der skal være opfyldt, hvis der skal være tale om en mulig hjernerystelse. Slutteligt pointeres det også, at den efterfølgende håndtering er den samme, uanset om personen har fået diagnosen ”hjernerystelse” eller ”mistanke om hjernerystelse”.

Subgrupper

Man er på forskellig vis begyndt at udpege såkaldte ’subgrupper’ for let hovedtraume. Subgrupper henviser til personer, som er karakteriseret ved en eller to centrale vedvarende problematikker, som skal håndteres. Der kan f.eks. være migræne, nakkeforstyrrelse eller balance-synsforstyrrelse. Det er sjældent, at man finder subgrupper som ’rene’ subgrupper uden andre tilhørende problematikker. Men de kan pege i retning af en central problemstilling og dermed også central problemstilling i forhold til indsatsen hos den enkelte person.

Cervikal-muskuloskeletale problematikker

Personer med samtidig påvirkning af nakken ved den traumatiske hændelse udgør en forholdsvis udsat gruppe med forhøjeret risiko for vedvarende symptomer efter let hovedtraume og nedsat funktionsniveau i dagligdagen. Der er et stort overlap mellem symptomerne, som forbindes med hjernerystelse og symptomer, og som kan tilskrives problemer med den cervikale del af rygsøjlen. Med andre ord kan cervikal- muskuloskeletale problemer være hyppige efter et let hovedtraume. Fagpersoner på området gør også opmærksom på, at der ofte sker en fejlkategorisering af symptomernes ætiologi, hvor flere vedvarende symptomer i højere grad udspringer fra en ubehandlet nakkeproblematik i stedet for påvirkning af hjernen. Ubehandlede problematikker kan vare ved i flere måneder og år, og kan vedligeholde tilstanden hos personen. Symptomerne er f.eks. nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed, ubalance eller upræcis fornemmelse for nakkens bevægelser. Der findes specialister med muskuloskeletal ekspertise inden for bl.a. fysioterapi og medicin, som kan hjælpe personen videre.

Verdenskongressen afholdes hvert 2. år, og er det største mødested for fagpersoner, der arbejder inden for hjerneskadeområdet. Adskillige parallelle symposier og anerkendte forskere præsenterede nyeste udvikling på området. Dansk forskning var også nævnt flere gange på skærmen, ikke mindst i kraft af arbejdet med tværfaglig rehabilitering og Dansk Center for Hjernerystelses Nationale Kliniske Retningslinje for hjernerystelse, som blev publiceret internationalt.