Spring til indhold

Tidlig tværfaglig indsats efter hjernerystelse afprøvet i kommunal kontekst peger på gode resultater men også behov for videre hjælp.

Aalborg Kommune har afprøvet tidlig tværfaglig indsats til personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Studiet viser en nedgang i symptomer og psykisk belastning samt en forbedring af træthed. Resultater af evalueringen er for nyligt blevet publiceret i det danske tidsskrift Psyke & Logos

Et betydeligt mindretal af personer med hjernerystelse udvikler længerevarende symptomer. Inden for både forskning og praksis er der ikke fuldstændig enighed om, fra hvornår man taler om længerevarende symptomer. Men man er enig om, at der er tale om symptomer, som varer ud over den forventede periode for spontan bedring. En del litteratur peger på, at tidlig intervention kan have en gavnlig effekt på længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Med andre ord, har man symptomer, der varer længere end det man normalt forventer, giver det god mening at kigge på, hvordan de skal håndteres og behandles.

I Danmark har man udviklet det manualbaserede program GAIN, hvis formål er at udstyre personen med hjernerystelse med viden om og forslag til relevante strategier i forhold til tidligt at kunne håndtere symptomer efter hjernerystelse. Med inspiration i dette program har man i Ålborg kommune udformet en indsats, som bygger på de samme principper, men hvor man også tog hensyn til de lokale rammer og vilkår, såsom kommunal visitation og økonomi. Indsatsen startede i januar 2020, og der har indtil videre været 230 deltagere fordelt på 35 hold.

Samspil mellem forskellige typer af symptomer

Når en person oplever forskellige symptomer efter hjernerystelse, kan disse symptomer påvirke hinanden. For eksempel kan søvnforstyrrelser om natten føre til mindre energi i løbet af dagen og hurtig udmattelse. Ligeledes kan symptomer som smerte (f.eks. hovedpine) have en negativ indvirkning på koncentrationsevnen. I indsatsen har man derfor arbejdet med en helhedsorienteret tilgang, hvor fokus rettes mod individets samlede velbefindende og de symptomer, personen oplever. Dette omfatter både fysiske, kognitive og følelsesmæssige symptomer, samt forståelsen af, hvordan de interagerer med hinanden.

Interventionen bestod af tre gange med holdundervisning, samt op til fem individuelle samtaler. Et forløb varede i reglen otte uger. Indsatsen var tværfaglig og inkluderede fysioterapeuter, ergoterapeuter og neuropsykologer. Der blev arbejdet med trinvis genoptagelse af aktiviteter og træning, samt styring og optimering af energiniveauet gennem energiforvaltning. Deltagerne blev vejledt i at udfordre sig selv tilstrækkeligt, men uden at overbelaste sig selv.

Færre symptomer og markant personligt udbytte

Ved afslutningen af forløbet rapporterede deltagerne en nedgang i de oplevede symptomer, psykisk belastning og træthed. Flere udtrykte, at deres opfattelse og håndtering af symptomer var væsentligt forbedret af den viden, de havde fået om hjernerystelse og strategierne til den daglige håndtering. Flertallet gav også udtryk for en betydelig personlig gevinst, og at de var glade for at kunne adskille de faktorer, der påvirkede dem i forbindelse med selve hovedtraumet, fra de opfattelser, der udviklede sig efterfølgende.

God start men også behov for videre hjælp

Selvom deltagerne oplevede en markant reduktion af deres symptomer ved afslutningen af indsatsen, rapporterede nogle stadig et unormalt og vedvarende højt niveau af symptomer. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt indsatsen har været tilstrækkelig for disse personer. Nogle af deltagerne havde behov, der oversteg, hvad indsatsen kunne tilbyde inden for dens rammer.

Praksisnær viden fra kommunalt regi

Resultaterne af denne evaluering leverer praktisk indsigt i resultaterne af en tværfaglig intervention, der er blevet implementeret på kommunalt niveau med fokus på den tidlige fase efter hjernerystelse. Desuden demonstrerer studiet, hvordan eksisterende forskning på dette område kan omsættes til praksis og inkorporeres inden for driftsmæssige rammer.

Mere om evalueringens metode

Deltagerne blev udvalgt via visitationsproces i kommunen og blev indkaldt til forløbet. 29 personer deltog i denne afprøvning. Før starten af indsatsen har deltagerne udfyldt selvrapporteringsskemaer vedrørende deres symptomer, oplevet belastning og træthed. Samme spørgeskemaer blev benyttet til at evaluere udbyttet af indsatsen. Evalueringen er baseret på begrænset datamængde og dens design var præget af generelle metodologiske udfordringer. Derfor er resultaterne behæftet med betydelig usikkerhed.

Siden udarbejdelse af evalueringen i 2021 er der i løbet af 2022 indsamlet yderligere data fra 64 personer, hvor der rapporteres tilsvarende nedgang i symptomer. Der planlægges follow-up med henblik på at undersøge evt. udbytte over tid.

Link: Evaluering af tværfaglig intervention til personer med længerevarende følger efter hjernerystelse – Aalborg kommunes “Tidlig indsats”