Spring til indhold

Personer med hjernerystelse kan opleve færre gener ved brug af non-LCD skærme

Et RCT-studie fra 2018 finder evidens for, at computere med non-LCD-skærme kan virke mindre symptomprovokerende end almindelige computerskærme hos personer med senfølger efter hjernerystelse i form af lysfølsomhed og skærmintolerance.

Forskningsstudiet, som er et par år gammelt, men ikke desto mindre relevant, indikerer, at brug af computerskærme med non-LCD-skærme kan virke mindre symptomprovokerende end LCD-skærme på lysfølsomhed og skærmintolerance efter hjernerystelse.

Non LCD-skærme

Bedre læseoplevelse ved non-LCD-skærme

29 personer med computerintolerance og lysfølsomhed efter hjernerystelse blev rekrutteret på Canadian Concussion Centre, hvor de skulle gennemføre en læseopgave i maksimalt 30 minutter. De blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle læse på en almindelig computerskærm (LCD-skærm), mens den anden gruppe skulle læse på non-LCD-skærme, der anvender samme teknologi som f.eks. Kindle e-reader, der er en tablet, man kan bruge til at læse på. Dagen efter blev de indkaldt til at afprøve den modsatte type skærm. Efter hver afprøvning blev de undersøgt med symptomkomponenterne i Sports Concussion Assessment Tool 3 (SCAT3).

Studiet viste, at non-LCD-skærme var associeret med signifikant lavere symptomforværring og antal symptomer umiddelbart efter læseoplevelsen og med længerevarende symptomfri læsetid. Desuden viste selvrapporterede spørgeskemaer, at non-LCD-gruppen rapporterede en mere behagelig subjektiv læseoplevelse, og at hovedparten af denne gruppe ville anbefale denne skærmtype til andre personer med senfølger efter hjernerystelse.

Lavere opdateringsfrekvens ved non-LCD-skærme

Studiets resultater kan muligvis forklares ud fra den markante forskel, der er på opdateringsfrekvensen på de to skærmtyper. LCD-skærme opdateres nemlig med en hastighed på 60 gange pr. sekund. Denne hastige opdateringsfrekvens kan registreres af lysfølsomme personer med hjernepåvirkning, hvorfor disse ofte oplever ubehag ved skærmbrug i form af hovedpine, kognitiv træthed og anstrengte øjne. Iris Technologies, et firma i Toronto, Canada, har imidlertid designet skærmtypen, non-LCD-skærme, der har en noget lavere opdateringshastighed end LCD-skærme. Det kan muligvis lindre skærmintolerancen hos personer med senfølger efter hjernerystelse.

Tilbagevenden til arbejde eller studie

Lysfølsomhed er et almindeligt og invaliderende følge efter lette hovedtraumer, som ofte ledsages af posttraumatisk hovedpine, om det formodes, at en fælles patofysiologisk ætiologi (årsagsforklaring) ligger til grund for begge lidelser.2 Lysfølsomhed gør sig særligt gældende i forbindelse med indendørslys og skærmbrug.2 Skærmintolerance synes at spille en stor rolle i funktionsnedsættelsen hos personer med hjernerystelse, da brug af  skærme efterhånden er nødvendig for at udføre en stor del af uddannelsesmæssige, erhvervsrelaterede og hverdagsmæssige gøremål2. Dette understreger, at der er behov for fremtidig forskning til at afklare, hvorvidt computere med non-LCD-skærme potentielt kan facilitere tilbagevenden til arbejde, skole og/eller dagligdagen for personer med hjernerystelse.

Kilder

1: Mansur A, Hauer TM, Hussain MW, Alatwi MK, Tarazi A, Khodadadi M & Tator CH. A nonliquid crystal display screen computer for treatment of photosensitivity and computer screen intolerance in post-concussion syndrome. Journal of neurotrauma. 2018;35(16):1886-1894.

2: Mares C, Dagher JH & Harissi-Dagher M. Narrative review of the pathophysiology of headaches and photosensitivity in mild traumatic brain injury and concussion. Canadian journal of neurological sciences. 2019;46(1):14-22.