Spring til indhold

Hjernerystelsesramte lider ofte af posttraumatisk hovedpine

Posttraumatisk hovedpine er en af de ofte forekomne gener, som kommer i kølvandet af en hjernerystelse for mange hjernerystelsesramte.

I et nyt review skriver Dansk Hovedpinecenter i samarbejde med University of Arizona og Mayo Clinic om Posttraumatisk hovedpine efter en hjernerystelse, og at der mangler yderligere forskning på området.

Posttraumatisk hovedpine og hjernerystelse går ofte hånd i hånd

Posttraumatisk hovedpine (PTH) udgør omtrentlig 4 % af alle symptomatiske hovedpinetyper. PTH er et af de mest almindelige symptomer lige efter hjernerystelse, mange personer med længerevarende symptomer efter en hjernerystelse klager over posttraumatisk hovedpine. Derved er der et tæt forhold mellem PTH og hjernerystelse. Vores viden om de bagvedliggende skadesrelaterede mekanismer ved PTH er dog begrænset, og der eksisterer indtil videre ingen evidensbaserede behandlinger målrettet specifikt til patienter med posttraumatisk hovedpine.  

Flere mekanismer involveret i PTH

I reviewet fra Dansk Hovedpinecenter, University of Arizona og Mayo Clinic bliver evidensen beskrevet fra studier af både dyr og mennesker – hvilket indikerer flere potentielle mekanismer i udviklingen og vedligeholdelsen af posttraumatisk hovedpine.  

Studierne undersøger forskellige faktorer, herunder f.eks. genetik og hjernens ændrede respons efter slaget, som kan lede til PTH både før og efter, at en person har slået hovedet. Gennemgangen af studierne tyder på, at flere mekanismer er involveret i akut og kronisk PTH. Særligt er der tale om forringet smerteregulering fra hjernen, forandringer i hjernecellernes stofskifte, betændelsestilstand i hjernen og overaktivering af signalering gennem bestemt nervebane (kranienerven trigeminus).

Disse mekanismer udgør med andre ord en forstyrrelse af de signaler, som hjernen og hjernestammen kan udsende for at regulere aktiviteten i vores smertereceptorer. De såkaldte nociceptive receptorer for både at aktivere og hæmme oplevelsen af smerte. Hertil kommer en betændelsestilstand i hjernen og ændringer i hjernens forbrænding samt unormal aktivering af sensoriske fornemmelser i store dele af ansigtet ved f.eks. smerte.

Behov for flere studier

Forskergruppen fra studierne konkluderer, at man er kommet tættere på at forstå de mekanismer, der er underlagt posttraumatisk hovedpine, men at der er brug for studier af både dyr og mennesker, som i højere grad er målrettet PTH. Der efterspørges et særligt fokus på biomarkører, der kan give information om udvikling af PTH over tid, ikke mindst i lyset af de utilstrækkelige nuværende behandlingsmuligheder.

Reviewets hovedpointer:

  • Posttraumatisk hovedpine (PTH) er en af de mest almindelige følgesymptomer efter hjernerystelse. De hyppigste former for PTH er migræne-lignende hovedpine og en hovedpine, der ligner spændingshovedpine
  • PTH optræder ofte med somatiske symptomer, såsom kvalme, opkast, lysfølsomhed samt kognitive og psykologiske symptomer
  • Mulige sygdomsmekanismer bag PTH er forstyrret smerteregulering fra hjernen, forandringer i stofskifte i hjernen og ændret signal fra nervebaner (den såkaldte trigeminus-nerve), der leder sanseinformation fra ansigtsområdet til hjernen
  • Fremtidige studier af PTH bør fokusere på at etablere biomarkører, som kan forudsige udviklingen fra akut PTH til kronisk PTH
  • Identificeringen af potentielt lovende lægemiddelsbehandlinger vil muliggøre kontrollerede lodtrækningsforsøg med patienter med PTH

Kilder

Ashina, H., Porreca, F., Anderson, T., Amin, F.M., Ashina, M., Schytz, H.W. & Dodick, W. D. (2019). Post-traumatic headache: epidemiology and pathophysiological insights. Nat Rev Neurol, 15(10), 607-617.