Finansiering til større studie af neurofeedback til behandling af senfølger efter hjernerystelse

Et pilotstudie, der blev publiceret i april 2021, undersøgte, om neurofeedback-træning kan forbedre senfølger efter hjernerystelse.¹ Studiet fandt indledningsvise positive effekter af neurofeedback-træning på senfølger efter hjernerystelse hos fire veteraner, der havde været præget af senfølger i 5-10 år. Fordi dette studie viste positive resultater af neurofeedback-træning, bliver der nu givet finansiering til et endnu større randomiseret kontrolleret studie af neurofeedback til behandling af senfølger efter hjernerystelse.¹

Indledningsvise forbedringer af senfølger

I pilotstudiet blev 20 sessioners ”infra-low frequency” neurofeedback-træning over et forløb på 10 uger til fire veteraner med senfølger efter 2-5 tidligere hjernerystelser administreret.¹ Alle fire veteraner oplevede forbedring af både hovedpine-, søvn- og opmærksomhedssymptomer samt en højere livskvalitet fra før til efter neurofeedback-sessionerne.¹ Ved målinger af generelle symptomer efter hjernerystelse og ved øvrige symptomer såsom PTSD og depression oplevede veteranerne ligeledes bedring. De oplevede ingen bivirkninger og udtrykte stor tilfredshed med behandlingen.¹

Det er altså på baggrund af disse indledende positive resultater, at forskerne bag pilotstudiet har fået finansieret et større randomiseret kontrolleret studie til undersøgelse af neurofeedback som behandling af senfølger efter hjernerystelse.¹

Neurofeedback har muligvis potentiale

Også andre studier tyder indledningsvist på, at neurofeedback muligvis kan have potentiale i behandling af symptomer efter hjernerystelse. Ikke kun hos veteraner, men også hos personer med hjernerystelse erhvervet i andre sammenhænge. I en litteraturgennemgang af 22 studier (8 kohorte studier og 14 case studier/case series) af personer med hjernerystelse eller sværere grader af hovedtraumer finder man, at alle studierne rapporterer bedring i symptomer efter behandling med neurofeedback. Ingen af studierne med personer med hjernerystelse var randomiserede kontrollerede studier.⁴ Dette er vigtigt at have for øje, idet vi foruden dette studiedesign ikke kan være sikre på, at bedringen i symptomer kan tilskrives behandlingen med neurofeedback og ikke eksempelvis placebo-effekten eller spontan bedring, hvor personer af andre årsager kunne havde oplevet bedring, selv hvis de ikke havde været behandlet med neurofeedback.

Der findes dog endnu ingen studier af tilstrækkelig høj metodisk kvalitet til, at der kan udledes noget validt om neurofeedback og behandling af symptomer efter hjernerystelse. Det bliver derfor spændende at se, hvad det nyfinansierede randomiserede studie af neurofeedbacks effekt på senfølger efter hjernerystelse vil give af resultater.¹

Hvad er neurofeedback?

Neurofeedback er en non-invasiv ikke-medicinsk computerbaseret behandlingsform funderet i EEG-målinger, hvor hjernens elektriske aktivitet måles og afspejles i visuelle indtryk på en computerskærm.² Princippet bag neurofeedback-træning er, at man gennem en video eller et spil på en computerskærm visuelt ”belønnes”, når hjernens aktivitet bevæger sig hen mod dens optimale aktivitet.

Helt konkret foregår neurofeedback-træning ved, at man følger med på en computerskærm, mens man har elektroder placeret forskellige steder på hovedbunden. Gennem computerskærmen modtager man umiddelbar feedback om hjernens aktivitet, hvilket gør, at hjernens aktivitet gradvist bliver justeret hen mod det ønskede aktivitetsniveau, som over tid styrker ens evne til selv at regulere ens aktivitet.³ Det er denne regulering af hjernens aktivitet, som pilotstudiet indledningsvist viste, kunne forbedre symptomer på senfølger efter hjernerystelse.¹

Hvad er Infra-Low Frequency Neurofeedback?

Infra-Low Frequency Neurofeedback er en type af neurofeedback, som baserer sig på samme generelle principper af direkte visuel feedback til hjernen.^1,3 Infra-Low Frequency Neurofeedback adskiller sig dog fra andre typer af neurofeedback ved, at hjernen, frem for at blive belønnet for sin aktivitet gennem visuelle indtryk, blot observerer sin egen aktivitet reflekteret i en visuel præsentation af hjernens EEG-aktivitet.³ Personen formår at fortolke EEG-signalerne og at forbedre sin selvregulerende funktion gennem den ekstra information – i form af visuelle indtryk, som hjernen får om sin egen aktivitet.¹

Kilder

1. Carlson, J. and G.W. Ross. Neurofeedback Impact on Chronic Headache, Sleep, and Attention Disorders Experienced by Veterans with Mild Traumatic Brain Injury: A Pilot Study. 2021.

2. Larsen, S. and L. Sherlin, Neurofeedback: An Emerging Technology for Treating Central Nervous System Dysregulation. Psychiatric Clinics of North America, 2013. 36(1): p. 163-168.

3. Othmer, S. and S. Othmer, Infra-Low-Frequency Neurofeedback for Optimum Performance. Biofeedback, 2016. 44: p. 81-89.

4. May, G., et al., Neurofeedback and traumatic brain injury: a literature review. Ann Clin Psychiatry, 2013. 25(4): p. 289-96.