Spring til indhold

Hvordan behandles emotionelle forstyrrelser

Emotionelle forstyrrelser kan behandles, og der er foreløbig intet, der tyder på, at emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse skal behandles anderledes end emotionelle forstyrrelser forårsaget af andre årsager.1 Så snart emotionelle forstyrrelser er identificeret, bør man igangsætte behandling.1,2

Behandling af emotionelle forstyrrelser bær sættes igang, når kriterierne for affektiv lidelse er klinisk opfyldt, og tilstanden samtidig påvirker social- og erhvervsliv, livskvalitet og generel funktion negativt.1 

Der er  evidens for, at man skal behandle affektive lidelser med de samme strategier uanset, om der er en hjernerystelse eller ej.1 Der er også enighed om, at tidlig intervention har stor betydning for succesen af behandlingen, og at man så vidt muligt bør benytte sig af ikke-medicinsk behandling frem for medicinsk behandling.1,3,4 Dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra den Nationale Kliniske Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse og andre internationale retningslinjer.5,6

Anbefalinger til behandling

Medicinsk behandling anbefales til behandling af moderat til svære vedvarende symptomer på depression og angst.1 Generelt bør behandling blive startet med den laveste effektive dosis og blive givet i tilstrækkelig tid før effektiviteten vurderes. Der bør ligeledes blive holdt nøje øje med både virkninger og bivirkninger.1

Antidepressive præparater ’Selective Serotonin Reuptake Inhibitors’ (SSRI-præparater) og ’Serotonin Norepinephrine Reuptake Inhibitors’ (SNRI-præparater) bliver anbefalet som førstevalg ved medicinsk behandling af symptomer på depression og angst efter hjernerystelse. Mere specifikt bliver anvendelsen af antidepressiverne sertralin (start ved 25 mg gående mod 50-200 mg/dag) og citalopram (start ved 10 mg gående mod 20-40 mg/dag) underbygget særligt i litteraturen.1 Udover evidens for succesfuld behandling af depression og reducering af angst og irritabilitet bliver disse præparater blandt andet anvendt på grund af deres profil af lette bivirkninger og brede anvendelighed.1 Derudover er der samtidig begyndende evidens for, at SSRI-præparater og SNRI-præparater har indvirkning på somatiske symptomer.7 Der findes dog kun få studier af høj kvalitet, som har fundet effekt herved. Det skal derfor betragtes som foreløbige resultater, da der forsat mangler testning af større samples og standardisering af redskaber til effektmålinger.8

Potentielle skadelige effekter

Medicin kan udover at være virksomt også have skadelige effekter, som er vigtige at have for øje særligt ved ordinering af medicin til personer med senfølger efter hjernerystelse. Benzodiazepiner kan ved hjernerystelsespatienter ikke anbefales til primær behandling af angst, ophidselse og aggression.1 Dette skyldes stoffernes potentielle indvirkning på arousal, kognition og motorisk koordination, som hjernerystelsespatienter i forvejen kan have udfordringer med. Præparaterne kan dog være nyttige at gøre brug af i kortere perioder med et kritisk højt niveau af angst.1 Brug af Antikolinergika, som bl.a. kan anvendes imod svimmelhed, skal nøje overvejes og overvåges. Dette skyldes, at hjernerystelsespatienter kan være særligt sensitive over for potentielle bivirkninger på kognition, balance, søvn, træthed og hovedpine.1 Desuden skal medicin, der kan øge sandsynligheden for epileptiske anfald fravælges til fordel for andre præparater, fordi risikoen for anfald hos patienter med hjernerystelse er 1,5 gange så stor som hos den resterende population de første 1-4 år efter skaden.1

Ikke-medicinsk behandling er afgørende for behandlingen af affektive lidelser og kan bestå af rådgivning, psykoedukation og psykoterapeutiske interventioner.1

Et studie viser, at psykoedukation kan reducere emotionelle symptomer, særligt angst.9 Psykoedukation kan desuden indgå som en del af psykoterapeutiske interventioner i form af verbal information eller evt. skriftligt materiale som brochurer eller foldere.

Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere symptomer som angst, depression, søvnløshed og kroniske smerter hos personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse.1,10 I kognitiv adfærdsterapi bliver der arbejdet struktureret på at håndtere negative følelser og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, ligesom der også bliver gjort brug af psykoedukation. Kognitiv adfærdsterapi bliver anbefalet sammen med andre psykoterapeutiske behandlingsformer som førstevalg til behandling af hjernerystelsespatienter med vedvarende udfordringer med angst og depression.1,11 Afhængig af  symptomernes sværhedsgrad kan psykoterapeutisk indsats blive suppleret med medicinsk behandling.1

Der er desuden i litteraturen også studier, der tyder på, at mindfulness og afslapningsstrategier kan formindske emotionelle forstyrrelser. Litteraturen tyder også hyppigt på, at det er en integreret del af andre terapeutiske interventioner.1,11

Den Nationale Kliniske Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse laver en svag anbefaling for at tilbyde psykologisk behandling samt systematiseret information og rådgivning.5

Alternative behandlingsformer som eksempelvis Kranio-Sakralterapi, zoneterapi, aromaterapi, akupunktur og Body-SDS bliver af nogle patienter oplevet som virksomme, da de kan nedsætte stressniveauet og reducere negative symptomer. Effekter mangler indtil videre at blive videnskabeligt dokumenteret.

1: Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al. Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018

2: Tiersky LA, Anselmi V, Johnston MV, et al. A trial of neuropsychologic rehabilitation in mild-spectrum traumatic brain injury. Arch Phys Med Rehabil. Aug 2005;86(8):1565-74. doi:10.1016/j.apmr.2005.03.013

3: Rytter HM, Westenbaek K, Henriksen H, Christiansen P, Humle F. Specialized interdisciplinary rehabilitation reduces persistent post-concussive symptoms: a randomized clinical trial. Brain Inj. 2019;33(3):266-281. doi:10.1080/02699052.2018.1552022

4: Silverberg ND, Iaccarino MA, Panenka WJ, et al. Management of Concussion and Mild Traumatic Brain Injury: A Synthesis of Practice Guidelines. Arch Phys Med Rehabil. Feb 2020;101(2):382-393. doi:10.1016/j.apmr.2019.10.179

5: Graff H. National Klinisk Retningslinje for non-farmakoloigsk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Dansk Center for Hjernerystelse; 2021.

6: HM Rytter HG, HK Henriksen, et al. Nonpharmacological treatment of persistent postconcussion symptoms in adults: a systematic review and meta-analysis. JAMA Netw Open. 2021;4(11)

7: Fann JR, Uomoto JM, Katon WJ. Sertraline in the treatment of major depression following mild traumatic brain injury. J Neuropsychiatry Clin Neurosci. Spring 2000;12(2):226-32. doi:10.1176/jnp.12.2.226

8: Feinberg C, Carr C, Zemek R, et al. Association of Pharmacological Interventions With Symptom Burden Reduction in Patients With Mild Traumatic Brain Injury: A Systematic Review. JAMA Neurology. 2021;78(5):596-608. doi:10.1001/jamaneurol.2020.5079

9: Ponsford J, Willmott C, Rothwell A, et al. Impact of early intervention on outcome following mild head injury in adults. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Sep 2002;73(3):330-2. doi:10.1136/jnnp.73.3.330

10: Potter SD, Brown RG, Fleminger S. Randomised, waiting list controlled trial of cognitive-behavioural therapy for persistent postconcussional symptoms after predominantly mild-moderate traumatic brain injury. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Oct 2016;87(10):1075-83. doi:10.1136/jnnp-2015-312838

11: Al Sayegh A, Sandford D, Carson AJ. Psychological approaches to treatment of postconcussion syndrome: a systematic review. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Oct 2010;81(10):1128-34. doi:10.1136/jnnp.2008.170092 

 

Læs også andre sider om emotionelle forstyrrelser

Emotionelle forstyrrelser

Årsager til emotionelle forstyrrelser

Undersøgelse af emotionelle forstyrrelser

 

Senest opdateret: 28. oktober 2022