Ændringer i hjernen ved hjernerystelse

Når en person får en hjernerystelse, sker der ændringer i hjernen. Ændringerne sker, når hjernen bliver ramt af et pludseligt slag, hvor den mekaniske kraft spreder sig gennem vævet. Hjernen bliver i den forbindelse påvirket på tre forskellige niveauer. De tre niveauer er beskrevet herunder:

1. Molekyleniveau

Det første niveau, hvor der sker ændringer i hjernen ved hjernerystelse, er på molekyleniveau. Processerne inde i cellen bliver påvirkede. Det vil sige, hvordan hver enkelt celle omdanner energi og styrer sine egne indre processer. Hvis cellen ikke har en tilstrækkelig mængde energi, vil der starte en kædereaktion af uhensigtsmæssige hændelser. Cellen vil f.eks. frigøre for store mængder signalstoffer, og vil tømme sine energidepoter. Kædereaktionen kan ende med, at cellen får aktiveret gener, der fører til celledød.

2. Celleniveau

Derudover sker der ændringer i hjernen på celleniveau. Her bliver både hjerneceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller) påvirkede. Hjernecellerne kan blive deformeret, deres udløbere forstrukket, forvredet eller decideret revet over. Dette gør, at de får vanskeligere ved at tale sammen og varetage deres primære opgave, nemlig at føre information videre. Støttecellerne går i alarmberedskab og i forsvarsposition som en del af den naturlige respons på slaget.

3. Netværksniveau

Sidst men ikke mindst sker der ved hjernerystelse ændringer i hjernen på netværksniveau. Hjerneområder mangler det vanlige input og output, og derfor bliver hastigheden, med hvilken netværket kan sende information, reduceret. Dermed bliver det bearbejdningstempo, som vi er vante til, sænket. Hjernen hviler aldrig, og er konstant i gang med at producere mønstre af aktivitet, både når vi er meget aktive, når vi hviler, og når vi sover. Dette giver nogle genkendelige aktivitetsmønstre, men også aktivitetsmønstrene bliver påvirkede efter slaget. Netværket er desuden afhængig af den rigtige balance mellem aktiverende og dæmpende signaler, og denne balance bliver udfordret, når man har slået hovedet.

Blodkarrene kan også blive beskadiget, og der kan være tale om små blodansamlinger på hjernens overflade, f.eks. der hvor man slog hovedet. Der kan også være tale om spredte mikroblødninger, der ligger dybt imellem hjernens fiberbundter.

Blodkarrene leverer ilt og energi til cellerne, og er således essentielle for både den enkelte celle, og for netværket i hjernen som helhed.

Hjernen har et vist potentiale for spontan bedring, og vil med det samme gå i gang med at reparere på de spredte mikroskopiske skader, der måtte opstå som resultat af slaget. Det tager tid, inden hjernen kommer i bedring, og mange vil opleve symptomer. Hos nogle mennesker varer disse reparationsprocesser ved i længere tid end selve symptomerne.
Hos andre varer symptomerne ved i længere tid uden at vi ved hvad der sker i hjernen. Vi har nemlig ikke en fuldstændig forståelse af, hvad der er på spil, og hvad dette skyldes. Men meget tyder på, at der er tale om et kompleks samspil mellem de organiske forandringer og de oplevelsesbetingede reaktioner. Et samspil der går i begge retninger: fra kroppen til oplevelsen, og fra oplevelsen til kroppen.

Du kan få mere viden om ændringer i hjernen ved hjernerystelse.
Læs siderne: 

Ændringer i hjernens struktur og funktionalitet

Ændringer i hjernens energiomsætning