Spring til indhold

Derfor er en tværfaglig koordineret rehabiliteringsindsats vigtig

Når en person oplever længerevarende følger efter hjernerystelse, kan en tværfaglig koordineret rehabiliteringsindsats være vigtig. Det viser et nyt dansk studie fra 2023. Men hvorfor? Det har Dansk Center for Hjernerystelse talt med nogle af de fagpersoner om, som har stået for den tværfaglige koordinerede indsats i projektet. 

 Hvorfor er den tværfaglige koordinerede rehabiliteringsindsats vigtig?

”Når en borger med hjernerystelse kommer i forløb her hos os i CSU-Slagelse, bliver de tilknyttet et fast tværfagligt team, som består af en fysioterapeut, en ergoterapeut, en logopæd, en neurooptometrist, en mindfulness-instruktør, en søvnvejleder, hørekonsulent og en neuropsykolog. Det er ikke sikkert, at alle faggrupper kommer i kontakt med den enkelte borger, da vi tilrettelægger indsatsen efter den enkelte borgers symptomer og udfordringer”, fortæller fysioterapeut Johanne Storm van den Brekel.

Tværfaglig koordineret rehabiliteringsindsats

De fleste vender tilbage i arbejde

”Hos os skal man ikke passe ind i en eller anden kasse, og man får ikke tilbudt et eller andet fasttilrettelagt program, der bruges til alle. Men fordi vi tilrettelægger forløbene individuelt efter den enkelte borgers behov, varierer forløbene også fra person til person. Generelt er vores forløb lange, men det er givet godt ud, da vi hjælper borgerne i deres videre proces, og vi kan se, at langt de fleste vender tilbage til arbejdsmarkedet”, siger ergoterapeut Katrine Lykær Jensen.

Flere faglige øjne giver bedre resultater

”Når man arbejder med borgere med hjernerystelse, møder man mange komplicerede problemstillinger, fordi de ofte har en pallette af udfordringer. Den ene faglige kompetence kan derfor ikke stå alene. Som neurooptometrist møder jeg f.eks. mange med svimmelhed og koncentrationsbesvær. Derfor er det godt, at jeg kan arbejde tværfagligt sammen med en fysioterapeut omkring det. De forskellige faggrupper ved noget forskelligt, og på den måde supplerer vi hinanden med vores viden, og det kommer borgeren til gode. For når vi er flere faglige øjne, der kan kigge på den enkelte borgers udfordringer, kan vi bedre give den rette indsats, støtte og omsorg”, forklarer neurooptometrist Peter Smaakjær.

”De borgere, som vi ser i vores forløb, har sjældent en enkelt stående årsag til deres symptomer. Der vil oftest være mange forskellige bidragsydere til deres udfordringer, og derfor er det vigtigt, at vi som fagpersoner og som team er dygtige til at se på hele deres samlede livssituation, uddyber Johanne Storm van den Brekel.

”Vores tværfaglige samarbejde viser sig også ved, at vi får supervision omkring vores samarbejde og de udfordringer, vi kan stå med som team i forhold til borgeren. Derudover holder vi ugentlige sparringsmøder, hvor vi vidensdeler med hinanden og drøfter den enkelte borgers situation og forløb. Det giver os mulighed for at hele tiden at kunne følge med i, hvordan det går med borgeren, hvad der er blevet gjort og sammen kan vi beslutte, om der bør ske justeringer i borgerens samlede indsats”, fortæller Katrine Lykær Jensen. 

Værdifuldt kun at skulle til rehabilitering ét sted 

”Det har også stor værdi for borgerne, at deres rehabilitering er samlet ét sted. Ofte må de søge rehabilitering flere steder for at få hjælp, og det er enormt krævende for dem at skulle transportere sig flere steder hen. Når deres rehabilitering er samlet ét sted, kan de i stedet lægge deres energi og overskud et andet sted, siger Peter Smaakjær.

”Og samtidigt kan vi som fagpersoner og som team se på hele deres samlede livssituation”, tilføjer Johanne Storm van den Brekel.

God investering

”Det koster selvfølgelig at have borgere med hjernerystelse i et rehabiliteringsforløb, men på den lange bane, er det en god investering, fordi flere borgere med hjernerystelse kommer i arbejde. Som opfølgning på borgernes forløb hos os, ringer vi til dem et år efter, at de er stoppet. Det er de færreste af dem, som ikke er vendt tilbage i arbejde på den ene eller anden måde.

Ofte kommer borgeren med hjernerystelse først til os et godt stykke inde i deres sygdomsforløb. Det kunne være godt, hvis borgeren kom lidt tidligere i forløb hos os, da vi så kunne tilbyde dem en tværfaglig koordineret indsats tidligere, og dermed også hjælpe dem hurtigere tilbage til livet. Jo hurtigere de kommer i et rehabiliteringsforløb, desto hurtigere kommer de sig efter hjernerystelsen, og det betyder, at omkostningerne for deres rehabiliteringsforløb vil blive mindre”, siger Johanne Storm van den Brekel.

Tværfaglig indsats kan give perspektiv for fremtiden

”Nogen gange er det ikke målet i sig selv at skulle vende tilbage til en 37 timers stilling. Nogen gange kan målet også være at skulle arbejde på deltid eller i det hele taget bare at kunne klare sig selv uden hjælp og støtte. Der kan vi også med den tværfaglige koordinerede rehabiliteringsindsats sammen med borgeren vurdere og lægge en plan for, hvad der giver mest mening for netop ham eller hende ud fra de nye livsvilkår, som vedkommende står overfor”, siger Katrine Lykær Jensen.

Du kan også læse nyheden om det nye danske studie.