Tværfaglige indsatser kan øge arbejdstiden og livskvaliteten hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse

Når mennesker bliver ramt af en hjernerystelse og udvikler længerevarende følger efter hjernerystelse, får det ofte indflydelse på deres evne til at varetage arbejde. At være ramt på sin arbejdsevne har naturligvis indflydelse på personens egen livskvalitet, men det medfører også en stor samfundsmæssig belastning.

Symptomerne varierer ofte fra person til person

Efter en hjernerystelse er det forskelligt, hvilke symptomer personerne får. Det er derfor ikke alle personer, der har brug for den samme indsats. Også sværhedsgraden af symptomer efter en hjernerystelse kan svinge over tid, hvilket ændrer behovet for bestemte interventioner. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilken indsats den enkelte person med længerevarende følger skal tilbydes. 

Undersøgelse af effekt af tværfaglig rehabilitering

En projektgruppe fra CSU-Slagelse, Center for Specialundervisning satte sig for at undersøge, hvilken effekt et tværfagligt koordineret rehabiliteringsprogram til personer med længerevarende følger efter hjernerystelse ville have på deres tilknytning til arbejdsmarkedet og på deres livskvalitet.

Da personer med længerevarende følger efter hjernerystelse kan have forskellige symptomer, bestod indsatsen til deltagerne i projektet af flere interventioner. Disse var nøje udvalgt for at imødekomme behovene hos den enkelte deltager.  Til undersøgelsen blev der nedsat et tværfaglig team, der bestod af en fysioterapeut, en ergoterapeut, en logopæd, en neuro-optometrist, en mindfulness-instruktør (som også var kognitiv psykoterapeut og yogainstruktør), en søvnvejleder, hørekonsulent og en neuropsykolog. Det tværfaglige team stod for den tværfagligt koordinerede rehabiliteringsindsats.   

Ugentlig arbejdstid blev øget og livskvaliteten forbedret

Resultaterne fra studiet viste, at deltagernes arbejdstimer blev signifikant forbedret. Der blev også observeret flere væsentlige forbedringer i livskvaliteten målt med redskabet SF-36. Generel træthed, der blev målt ved MFl-20, blev signifikant reduceret, og det samme gjaldt symptomer på depression. Deltagerne blev også betydeligt bedre til at udføre en opgave og afslutte den, hvilket blev målt med redskabet COPM. Læsehastighed og præstationer i Groffman Visual Tracing Test og King-Devick Test blev forbedret. Interventionen reducerede ikke deltagernes oplevelse af smerteintensitet.

Studiet konkluderer derfor, at deltagerne efter den tværfagligt koordinerede rehabiliteringsindsats øgede deres ugentlige arbejdstid og forbedrede sig i mange aspekter i livet – herunder livskvalitet, præstation i hverdagsaktiviteter, træthed og depression.

Baggrundsinformation om deltagerne

82 voksne med længerevarende følger efter hjernerystelse deltog i undersøgelsen. Resultaterne blev indsamlet via deltagernes egne selvrapporterede beskrivelser af deres symptomer og ved nogle objektive præstationstest. I undersøgelsesperioden blev tværfaglige interventioner taget i brug for at reducere symptomer på træthed, stress, smerter, okulomotoriske funktionsfejl og følsomhed over for både lyd og lys.

Deltagerne blev hovedsageligt henvist til rehabiliteringsprogrammet fra jobcentre i Slagelse, Sorø, Ringsted og Kalundborg kommuner. Et par af deltagerne blev henvist fra deres forsikringsselskaber.

Mangler i studiet

Studiet er et eksempel på forskning, der finder sted ude i den kliniske rehabiliteringspraksis. Dette er ganske værdifuldt, da det afspejler mangfoldigheden blandt de personer, der er ude i klinisk praksis og har brug for hjælp. Omvendt er det ofte svært at implementere stærke forskningsdesigns, som i videst mulige omfang begrænser fejlkilder i studiet. Dette er også tilfældet her. Studiet har samlet målinger før og efter interventionen, og mangler en kontrolgruppe. Studiet belyser heller ikke om effekten holder over tid, mv. Disse forhold repræsenterer mulige fejlkilder, som påvirker tiltroen til studiets resultater.