Spring til indhold

Synstræning kan forbedre synsvanskeligheder hos personer med hjernerystelse

Et nyt dansk studie indikerer, at synstræning kan forbedre forskellige former for synsvanskeligheder i forbindelse med f.eks. læsning, skærmarbejde, koncentrationsbesvær, træthed og ubehag relateret til visuelt krævende opgaver hos personer med senfølger efter hjernerystelse.1

Nyt dansk studie publiceret i november 2021 finder, at synstræning kan forbedre en persons præstation på visuelt krævende opgaver og ligeledes forbedre øvrige senfølger hos personer med senfølger efter hjernerystelse.1

Indsamling af data

27 personer med senfølger efter hjernerystelse i alderen 25 til 61 år indgik i et synstræningsprogram af 10 ugers varighed. Alle studiets 27 deltagere modtog 1 times synstræning i mindre grupper en dag om ugen og skulle ligeledes gennemføre synstræningsopgaver derhjemme i minimum 20 minutter hver dag de resterende af ugens dage.1

Til at vurdere synstræningens effekt blev der indsamlet en række data på forskellige parametre før og efter synstræningen. Der blev ikke foretaget yderligere opfølgning. Det primære mål for udviklingen i graden af synsvanskeligheder var en modificeret version af et Canadian Occupational Performance Measure, der er et spørgeskema, som skræddersyes til den enkelte deltager. Spørgeskemaet tog udgangspunkt i udvalgte aktiviteter, som deltageren selv vurderede var vigtigst for dem at forbedre. Deltagerne blev spurgt ind til deres oplevelse af deres performance og deres egen tilfredshed ved de forskellige aktiviteter. Spørgeskemaet blev suppleret med visuel performance testning, hvor øjenfunktion, herunder mobilitet af øjets muskler, blev målt ved to forskellige tests, henholdsvis The Groffman Tracing Test og King Devic Test. Disse målinger blev suppleret med en test af læsehastighed og en træthedsscreening.1

Signifikante forbedringer på stort set alle målte parametre

Deltagernes tilfredshed og performance på deres personligt udvalgte aktiviteter blev øget signifikant fra før til efter synstræningen. Ligeledes vurderede deltagerne deres synsvanskeligheder at være væsentligt mindre, og både læsehastighed og de målte parametre på de visuelle performance tests var også signifikant forbedrede. Således sås en forbedring på stort set alle målte parametre; herunder visuelle gener, vanskeligheder med skærmarbejde, læsning og koncentration samt forbedring af øvrige senfølger som træthed, hovedpine og svimmelhed.1

Manglende metodologisk styrke

Det er vigtigt at pointere, at studiet har væsentlige metodiske svagheder. Studiet er ikke kontrolleret, deltagerne er ikke randomiseret, flere målemetoder anvendt i studiet er ikke validerede, og personerne, der måler effekten af interventionen, er involveret i interventionen (dvs. ikke blindet). Trods fraværet af en kontrolgruppe, kan studiets resultater have implikationer for personer med hjernerystelse med påvirket syn, idet deltagerne i studiet var personer med vedvarende synsvanskeligheder efter hjernerystelse. Grundet den vedvarende karakter af deltagernes symptomer formodedes disse ikke at være reversible i sig selv, hvilket styrker studiets resultater.1

Yderligere studier med højere metodisk kvalitet, f.eks. et crossover RCT studie, ville styrke studiets konklusioner.

Kilde

1. Smaakjær, P., L.G. Wachner, and R.S. Rasmussen, Vision therapy improves binocular visual dysfunction in patients with mild traumatic brain injury. Neurol Res, 2021: p. 1-7.