- Senest opdateret: 7. februar 2022
En projektgruppe er netop gået sammen om at undersøge og udvikle et screeningsværktøj, der kan bruges til at afdække synsvanskeligheder hos personer med hjernerystelse. Det vil være med til at give de hjernerystelsesramte et mere optimalt behandlingsforløb.
Hjernerystelse påvirker ofte synet, men synsvanskeligheder hos hjernerystelsesramte bliver ikke altid opdaget i tide. Konsekvensen ved det er, at der ofte ikke igangsættes målrettet behandling. Ubehandlede synsvanskeligheder risikerer også at have en negativ indvirkning på de øvrige behandlingstiltag.
Ingen velegnede screeningsinstrumenter
I dag findes der desværre ikke noget validt, pålideligt og let-anvendeligt screeningsinstrument, der kan afdække synsvanskeligheder efter hjernerystelse. Derfor har projektgruppen sat sig for at undersøge og udvikle et screeningsværktøj, så personer med synsvanskeligheder efter hjernerystelse kan blive hjulpet bedre på vej i deres forløb.
– Der er behov for at udvikle valide redskaber, der kan anvendes bredt i og uden for optometriklinikker, og som kan afdække behovet for nærmere udredning og behandling. Derudover er der usikkerhed, om de optometriske målinger, der bliver brugt i dag, stemmer overens med patienternes egne synsvanskeligheder, som de oplever dem i hverdagen, fortæller lektor i neuropsykologi, Hana Malá Rytter, ph.d og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse.
Mere end bare screeningsværktøj
Projektgruppen har tre mål for øje med projektet. Det ene mål er, at det skal munde ud i et valideret spørgeskema, som kan anvendes til pålidelig afdækning af visuelle problemer efter hjernerystelse. Spørgeskemaet skal kunne anvendes bredt af fagpersoner, der møder personer med hjernerystelse i deres praksis, men uden at de har en særlig viden inden for optometri. Fagpersonerne får viden om, hvornår der er grund til at sende en person med hjernerystelse videre til nærmere udredning.
Det andet mål med projektet er at få mere viden om øjenbevægelser ved hjælp af et eye-tracking-udstyr, som skal kunne anvendes som et supplerende værktøj til udredning.
Det tredje mål er viden om, hvordan resultater indsamlet ved spørgeskemaer hænger sammen med henholdsvis eye-tracking målinger og optometriske målinger, hvordan disse supplerer hinanden, og hvor der er behov for yderligere forskning.
Screeningsinstrumenterne vil fremadrettet kunne anvendes som effektmål ved fremtidige effektstudier af neurooptometrisk indsats.
Holdet bag projektet
Projektgruppen består af et samarbejde mellem en række forskellige organisationer: Dansk Center for Hjernerystelse, AP synspleje, Roskilde synspleje, Privatsyn Rødovre, Center for Hjerneskade, IT Universitet og Københavns Universitet.
Projektet bliver desuden understøttet af en rådgivende ekspertgruppe, der består af
- Mitchell Scheiman, OD, PhD, Salus University, Pennsylvania College of Optometry, PE, USA
- Paul Alan Harris, OD, PhD, Southern College of Optometry, Memphis, TE, USA
- Lektor Ivan Nisted, MPH, Optikerhøjskolen, Erhvervsakademi Dania og Aarhus Universitet, DK
- Øjenlæge Jens Andresen, MD, PhD, Skanderborg øjenklinik, DK, Praktiserendes øjenlæges forening
Den rådgivende ekspertgruppe vil supervisere projektet, bidrage til den faglige tyngde, og give input til vigtige beslutninger.
Projektet er støttet af Rådet for Offerfonden og Synoptikfonden.