- Senest opdateret: 12. december 2023
Dansk Center for Hjernerystelse har i et nyt studie undersøgt sammenhængen mellem overgangene på arbejdsmarkedet over en femårig periode. En videnskabelig artikel om undersøgelsen blev publiceret den 13. december 2023 i tidsskriftet BMC Public Health med titlen Labour market attachment dynamics in patients with concussion: A Danish nationwide register-based cohort study.
Ved hjælp af en landsdækkende registerbaseret kohorte blev knap 16.000 personer med hjernerystelse i alderen 18-60 år sammenlignet med matchede kontrolpersoner. Sammenligningen startede 3 måneder efter hjernerystelse for at sætte fokus på de personer, der oplever længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Med overgange menes f.eks. at personen kan bevæge sig mellem beskæftigelse, sygemelding, ledighed og førtidspension.
Undersøgelsen fastslår, at personer efter hjernerystelse har 12 pct. lavere sandsynlighed for en favorabel overgang, fx at komme tilbage i job (fra sygefravær til beskæftigelse) og 30 pct. større sandsynlighed for ugunstige overgange (fx fra sygefravær til ledighed) sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten af hjernerystelse varierer afhængig af en række karakteristika. Personer i alderen 30-39 år, personer med høj indkomst og personer med ledelseserfaring har de største udfordringer i arbejdsmarkedsovergange som følge af hjernerystelser.
Undersøgelsens konklusioner
Konklusionen er, at hjernerystelse øger risikoen for ugunstige overgange og reducerer chancen for favorable overgange, formentlig som følge af vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Visse demografiske og socioøkonomiske faktorer påvirker yderligere disse resultater.
Undersøgelsens resultater antyder, at hjernerystelser kan have betydelige konsekvenser for samfundet. Personer, der har oplevet hjernerystelse, har tendens til at have sværere ved at opretholde eller opnå beskæftigelse, og har øget risiko for sygefravær sammenlignet med personer uden hjernerystelse. Dette betyder, at samfundet lider et produktionstab og omkostninger relateret til sygefravær stiger.
Desuden viser resultaterne, at virkningen af hjernerystelse ikke er ensartet, idet visse grupper, såsom personer i alderen 30-39 år, personer med høj indkomst og dem med ledelseserfaring, synes at være mere udfordret på arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse.
For den enkelte, som rammes af en hjernerystelse indikerer resultaterne en negativ indvirkning på beskæftigelsesmuligheder og arbejdsresultater over en femårig periode. Personer, der har oplevet hjernerystelse kan stå over for betydelige udfordringer med at bevare stabil beskæftigelse, hvilket kan påvirke deres økonomiske situation og livskvalitet,
Undersøgelsen er et samarbejde mellem Dansk Center for Hjernerystelse og Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet.