En forskergruppe har i et nyt systematisk review fra 2021 samlet 23 studier, der undersøger om symptomer efter hjernerystelse kan reduceres med medicinsk behandling. Evidensgrundlaget er indtil videre spinkelt.
I forbindelse med hjernerystelse bliver farmakologiske præparater ofte anvendt i et forsøg på at lindre diverse symptomer efter hjernerystelse1. De farmakologiske interventioner bliver anvendt både til at reducere symptomer umiddelbart efter skadens indtruffen, og til at reducere antallet af tilfælde, hvor symptomer udvikler sig til længerevarende eller kronisk karakter.
I det systematiske review præsenterer forskergruppen fundene af 23 studier publiceret mellem 1. januar 2000 og 1. juli 2020. Studierne handler om brugen af 20 forskellige farmakologiske præparater til behandling af både umiddelbare og længerevarende symptomer efter hjernerystelse hos børn og voksne2. Medicin bliver i klinisk praksis anvendt til behandling af symptomer såsom hovedpine, træthed, søvnforstyrrelser, angst, depression og ved visse kognitive udfordringer2,3. Den ene pågældende artikel forholder sig derfor til samtlige forskellige symptomer på hjernerystelse.
Manglende konsekvent evidensbaseret sammenhæng
Men den systematiske gennemgang fandt ingen konsekvent evidensbaseret sammenhæng mellem reduceringen af symptomer og et af de 20 undersøgte farmakologiske præparater2. Dette skyldes både det begrænsede antal studier, der er publiceret på området, men særligt også manglen på mulighed for generalisering på tværs af studier grundet deres heterogenitet2.
Effektfulde præparater
Studierne peger på kortvarig effekt af hypertonisk saltvandsopløsning (3%) i akutfasen hos personer under 18 år2,4 og effekt af N-acetyl cystein, et ernæringstilskud, som ligeledes bliver anvendt i akutfasen mod hovedpine2,5.
Studierne viser også, at methylphenidat, et centralstimulerende lægemiddel, er forbundet med en forbedring af kognition og depression6-8. Desuden ses en mulig effekt af det ikke-centralstimulerende ADHD medicin guanfacin på arbejdshukommelse9. Stoffet er dog ikke godkendt i klinisk praksis til behandling af voksne10. Der er en mulig effekt af den alternative medicin kaldet enzogenol, et stof udvundet fra fyrretræets bark, på kognition11,12, og af det antidepressive middel sertralin på både depression, aggression og vrede samt overordnet funktion13.
Forværrende præparater
Enkelte præparater har vist sig at have en forværrende effekt på symptomer efter hjernerystelse14-16. Dette gælder opioder til lindring af akutte smerter inden for 24 timer, det dopamin-stimulerende stof bromocriptin mesylate, og det kvalmestillende medicin ondansetron.
Behov for yderligere forskning
Dette systematiske review giver et udførligt overblik over den aktuelt bedste forskningsviden, og kan blive brugt til at guide fremtidig forskning2.
Det må dog understreges, at der er behov for yderligere forskning i farmakologiske præparaters indvirkning på symptomer efter hjernerystelse2. Det tydeliggøres, at det ikke blot er mængden af forskning, men i høj grad kvaliteten og muligheden for sammenlignelighed, der er essentiel i forhold til at kunne udlede en velfunderet evidensbaseret anbefaling til farmakologisk behandling af symptomer efter hjernerystelse.
Desuden bør fremtidige studier have in mente, at symptomer efter hjernerystelse sjældent optræder alene. Det vil derfor være relevant at undersøge symptombyrden som helhed frem for at undersøge virkningen på et enkelt symptom ad gangen2.
Slutligt skal det også understreges, at der kan være tale om eksperimentelt brug af de forskellige præparater. Der kan derfor gå noget tid inden, denne viden bliver brugt i klinisk praksis.
Kilder
1. Mannix R, Zemek R, Yeates KO, et al. Practice Patterns in Pharmacological and Non-Pharmacological Therapies for Children with Mild Traumatic Brain Injury: A Survey of 15 Canadian and United States Centers. J Neurotrauma. 2019;36(20):2886-2894. doi:10.1089/neu.2018.6290
2. Feinberg C, Carr C, Zemek R, et al. Association of Pharmacological Interventions With Symptom Burden Reduction in Patients With Mild Traumatic Brain Injury: A Systematic Review. JAMA Neurology, 2021;78(5):596-608. doi:10.1001/jamaneurol.2020.5079
3. Dwyer B, Katz DI. Postconcussion syndrome. Handb Clin Neurol. 2018;158:163-178. doi:10.1016/B978-0-444-63954-7.00017-3
4. Lumba-Brown A, Harley J, Lucio S, Vaida F, Hilfiker M. Hypertonic saline as a therapy for pediatric concussive pain: a randomized controlled trial of symptom treatment in the emergency department. Pediatr Emerg Care. 2014;30(3):139-45. doi:10.1097/PEC.0000000000000084.
5. Hoffer ME, Balaban C, Slade MD, Tsao JW, Hoffer B. Amelioration of acute sequelae of blast induced mild traumatic brain injury by N-acetyl cysteine: a double-blind, placebo controlled study. PLoS One. 2013;8(1)e54163. doi:10.1371/journal.pone.0054163.
6. McAllister TW, Zafonte R, Jain S, et al. Randomized Placebo-Controlled Trial of Methylphenidate or Galantamine for Persistent Emotional and Cognitive Symptoms Associated with PTSD and/or Traumatic Brain Injury. Neuropsychopharmacology. 2016;41(5):1191-1198. doi:10.1038/npp.2015.282.
7. Lee H, Kim S-W, Kim J-M, Shin I-S, Yang S-J, Yoon J-S. Comparing effects of methylphenidate, sertraline and placebo on neuropsychiatric sequelae in patients with traumatic brain injury. Hum Psychopharmacol. 2005;20(2):97-104. doi:10.1002/hup.668.
8. Zhang W-T, Wang Y-F. Efficacy of methylphenidate for the treatment of mental sequelae after traumatic brain injury. Medicine (Baltimore). 2017;96(25):e6960. doi:10.1097/MD.0000000000006960.
9. McAllister TW, McDonald BC, Flashman LA, et al. Alpha-2 adrenergic challenge with guanfacine one month after mild traumatic brain injury: altered working memory and BOLD response. Int J Psychophysiol. 2011;82(1):107-14. doi:10.1016/j.ijpsycho.2011.06.022.
10. Sundhedsstyrelsen. Præparatanmeldelse: Intuniv® (guanfacin). Sundhedsstyrelsen. Opdateret 23. maj 2016. Citeret 10. juni 2021. https://www.sst.dk/da/viden/laegemidler/anbefalinger/anmeldelser-af-nye-laegemidler/praeparatanmeldelser/intuniv-guanfacin
11. Lim WXJ, Chepulis L, von Hurst P, Gammon CS, Page RA. An Acute, Placebo-Controlled, Single-Blind, Crossover, Dose-Response, Exploratory Study to Assess the Effects of New Zealand Pine Bark Extract (Enzogenol®) on Glycaemic Responses in Healthy Participants. Nutrients. 202015;12(2):497. doi:10.3390/nu12020497.
12. Theadom A, Mahon S, Barker-Collo S, et al. Enzogenol for cognitive functioning in traumatic brain injury: a pilot placebo-controlled RCT. Eur J Neurol. 2013;20(8):1135-44. doi:10.1111/ene.12099.
13. Fann JR, Uomoto JM, Katon WJ. Cognitive improvement with treatment of depression following mild traumatic brain injury. Psychosomatics. 2001;42(1):48-54. doi:10.1176/appi.psy.42.1.48.
14. Gravel J, Boutis K, Tang K, et al. Association between ondansetron use and symptom persistence in children with concussions: A 5P substudy. CJEM. 2019;21(2):204-210. doi:10.1017/cem.2018.384.
15. Meares S, Shores EA, Batchelor J, et al. The relationship of psychological and cognitive factors and opioids in the development of the postconcussion syndrome in general trauma patients with mild traumatic brain injury. J Int Neuropsychol Soc. 2006;12(6):792-801. doi:10.1017/S1355617706060978.
16. McAllister TW, Flashman LA, McDonald BC, et al. Dopaminergic challenge with bromocriptine one month after mild traumatic brain injury: altered working memory and BOLD response. J Neuropsychiatry Clin Neurosci. 2011;23(3):277-86. doi:10.1176/jnp.23.3.jnp277.