Spring til indhold

Fagkonference om hjernerystelse 2024

Den 2. maj 2024 kl. 8.30 – 16.00 afholder vi sammen med Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner og Hjernerystelsesforeningen den årlige konference om hjernerystelse, hvor eksperter fra ind- og udland formidler oplæg om aktuel forskning og erfaring på hjernerystelsesområdet. 

Link: Konference-program 2024 på mobil
Link: Tilmelding 
Link: Download program til konferencen som plakat.
Link: Se adresse

Målgruppe: Konferencen er primært for læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagpersoner, der arbejder med mennesker med hjernerystelse. Studerende, journalister, personer med hjernerystelse og pårørende er imidlertid velkomne til at tilmelde sig.  

Tilmelding: Du tilmelder dig konferencen her. Tilmelding efter først-til-mølle princippet. Alle deltagere skal tilmelde sig. 

Tid og sted: Konferencen bliver afholdt torsdag den 2. maj 2024 kl. 8.30 – 16.00 på:

Søndre Campus

Emil Holms Kanal
Bygning 23
Auditorium 23.0.50

Mere info om oplæg 

9.15 På kanten af viden: Trends i hjernerystelsesforskning og praksis
Hvad rører sig på hjernerystelsesområdet? Hvad arbejder forskningen med? Hvor håber vi, at forskningen bevæger sig hen? 
Hana Mala Rytter, PhD, Dansk Center for Hjernerystelse. 

Keynote presentation: 
10.00 Reliability and usefulness of biomarkers in concussion – road to transforming concussion assessment
Concussion can be hard to diagnose and is often missed, especially where a structured evaluation by an expert clinician is not possible. Although most cases of concussions resolve spontaneously, repeated concussions can lead to neurodegenerative disorders, therefore the need of objective biomarkers.

Several blood protein biomarkers have been intensively studied, and a blood assay using GFAP and UCH-L1 has Food and Drug Administration approval to evaluate the requirement for a CT scan and rule out haemorrhagic pathology in TBI. However, diagnosis of concussion expands beyond the exclusion of pathology visible on standard CT imaging. Recently, thanks to the rapid advances in high-throughput technologies, new classes of molecules, such as RNA species are emerging as potential new biomarkers.
Dr. Valentina diPietro, University of Birmingham, United Kingdom  

Keynote presentation
11.10 Exploring the intricate relationship between concussion, vision, and neck function
Many working adults suffering from mTBI find screen-related tasks difficult, impacting their work efficiency and comfort. What are the occupational health ramifications of screen work in individuals exhibiting mTBI-related symptoms, particularly in the vision-and-neck/scapular regions? 

A consistent finding in the realm of vision research is that deficits in the near triad—namely the pupillary, accommodation, and vergence functions of the eye—are consistently linked to vision-and-neck/scapular area symptoms. The underlying principles governing these interactions are likely consistent across populations, enabling the portability of research from healthy individuals to those with mTBI. The keynote addresses current knowledge gaps in this area and the portability of research conducted on healthy individuals with no history of mTBI. 
Hans Richter, PhD, Professor, University of Gävle, Sweden

13.00 Naturforløb til symptomhåndtering i post-concussion-syndrome:
Hvordan kan naturen bruges til symptomhåndtering og lindring ved senfølger efter hjernerystelse? Hvad består et terapeutisk naturforløb af? Oplægget har fokus på forskningsresultater, erfaringer og udbytte fra et forskningsprojekt med fire naturforløb og 29 deltagere i Københavns Universitets terapihave Nacadia, Resultaterne viser, at natur¬ forløbene kan mindske pcs symptomerne, styrke symptomhåndtering samt øge den almene livsglæde.
Sus S. Corazon, PhD & Kandidat i Pædagogisk Psykologi
Lisbeth Olsen, Sygeplejerske, MA Naturbaseret Sundhedsfremme
Natasha Kæreby, Fysioterapeut, MA Naturbaseret Sundhedsfremme  
Dorthe Varning Poulsen, PhD & fysioterapeut

13.30 Tværfaglige interventioner øger arbejdstid og livskvalitet hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse.
82 voksne med længerevarende symptomer efter hjernerystelse fik tværfaglige interventioner for at mindske symptomer på bl.a. træthed, stress, smerte, og lys- og lydfølsomhed. Efter interventionerne øgede deltagerne deres ugentlige arbejdstimer og bedrede sig i livskvalitet, præstationer i hverdagen, træthed og depression. Opfattelse af smerteintensitet blev ikke bedret.
Katrine Lykær Jensen, Ergoterapeut, Fag- og Forløbskoordinator
Johanne Storm van den Brekel, Fysioterapeut, Forløbskoordinator
Rune Skovgaard Rasmussen, neuropsykolog, PhD, lektor i almen patologi

14.00 Arbejdsidentitet og langvarige følger efter hjernerystelse
Hvilke psykologiske faktorer har indflydelse på processen med at vende tilbage til arbejde blandt personer med langvarige følger efter hjernerystelse? En aktuel kvalitativ undersøgelse med arbejdsidentitet som omdrejningspunkt understreger samspillet mellem accept, selvbevidsthed, følelser og mestring. Resultaterne peger på, at jobcentrets og arbejdsgiverens forståelse af denne proces har stor betydning for oplevelsen af at vende tilbage til jobbet for personer med langvarige følger efter hjernerystelse. 
Hana Malá Rytter, ph.d. lektor i neuropsykologi, Dansk Center for Hjernerystelse

15.00 Aktivitetsproblematikker hos personer med hjernerystelse – et ergoterapeutisk praksisprojekt
Hvilke daglige aktiviteter kan personer med hjernerystelse IKKE udføre sammenlignet med raske jævnaldrende? To ergoterapeuter fra Center for Hjerneskade har anvendt internationalt validerede testredskaber, interviews og observationer for at undersøge hverdagens aktivitetsproblemer blandt personer med hjernerystelse.
Stine Schjødt, ergoterapeut, Center for Hjerneskade. 
Malene Andreasen, ergoterapeut, Center for Hjerneskade

15.20 Erfaringer fra projektet ‘Det Hjernevenlige Arbejdsliv: Fordybelsestid for hjernerystelsesramte’ 
En times daglig fordybelsestid – med slukket telefon og skærmet af for kollegaers afbrydelser – er positivt for koncentrationen på job. Hvad betød en times daglig fordybelsestid for 16 personer fra 16 virksomheder, da de efter hjernerystelse vendte tilbage til deres kontorjob? Mange med hjernerystelse oplever et identitetstab, når de tilbage på job indser, at de ikke kan det samme som før. Hvilken forskel gjorde fordybelsestimen? Hør om erfaringerne fra et spændende praksis projekt.
Trine Nygaard, PhD i neurobiologi og selvstændig rådgiver.

15.35 Effekter af og erfaringer med hjernerystelseskoordinator i Randers kommune
Marie Vissing Nedergaard er Danmarks første kommunalt ansatte hjernerystelseskoordinator. Hendes ansættelse er forankret i rehabiliteringsenheden i ”sundhed”, men hun går på tværs af organisationen. Hør hende selv gøre status på de første erfaringer som kommunal hjernerystelseskoordinator.
Marie Vissing Nedergaard, Hjernerystelseskoordinator i Randers Kommune.