Hvordan behandles emotionelle forstyrrelser

Anbefalinger til behandling

Medicinsk behandling anbefales til behandling af moderat til svære vedvarende symptomer på depression og angst.¹ Generelt bør behandling blive startet med den laveste effektive dosis og blive givet i tilstrækkelig tid før effektiviteten vurderes. Der bør ligeledes blive holdt nøje øje med både virkninger og bivirkninger.¹

Antidepressive præparater ’Selective Serotonin Reuptake Inhibitors’ (SSRI-præparater) og ’Serotonin Norepinephrine Reuptake Inhibitors’ (SNRI-præparater) bliver anbefalet som førstevalg ved medicinsk behandling af symptomer på depression og angst efter hjernerystelse. Mere specifikt bliver anvendelsen af antidepressiverne sertralin (start ved 25 mg gående mod 50-200 mg/dag) og citalopram (start ved 10 mg gående mod 20-40 mg/dag) underbygget særligt i litteraturen.¹ Udover evidens for succesfuld behandling af depression og reducering af angst og irritabilitet bliver disse præparater blandt andet anvendt på grund af deres profil af lette bivirkninger og brede anvendelighed.¹ Derudover er der samtidig begyndende evidens for, at SSRI-præparater og SNRI-præparater har indvirkning på somatiske symptomer.⁷ Der findes dog kun få studier af høj kvalitet, som har fundet effekt herved. Det skal derfor betragtes som foreløbige resultater, da der forsat mangler testning af større samples og standardisering af redskaber til effektmålinger.⁸

Potentielle skadelige effekter

Medicin kan udover at være virksomt også have skadelige effekter, som er vigtige at have for øje særligt ved ordinering af medicin til personer med senfølger efter hjernerystelse. Benzodiazepiner kan ved hjernerystelsespatienter ikke anbefales til primær behandling af angst, ophidselse og aggression.¹ Dette skyldes stoffernes potentielle indvirkning på arousal, kognition og motorisk koordination, som hjernerystelsespatienter i forvejen kan have udfordringer med. Præparaterne kan dog være nyttige at gøre brug af i kortere perioder med et kritisk højt niveau af angst.¹ Brug af Antikolinergika, som bl.a. kan anvendes imod svimmelhed, skal nøje overvejes og overvåges. Dette skyldes, at hjernerystelsespatienter kan være særligt sensitive over for potentielle bivirkninger på kognition, balance, søvn, træthed og hovedpine.¹ Desuden skal medicin, der kan øge sandsynligheden for epileptiske anfald fravælges til fordel for andre præparater, fordi risikoen for anfald hos patienter med hjernerystelse er 1,5 gange så stor som hos den resterende population de første 1-4 år efter skaden.¹

Ikke-medicinsk behandling er afgørende for behandlingen af affektive lidelser og kan bestå af rådgivning, psykoedukation og psykoterapeutiske interventioner.¹

Et studie viser, at psykoedukation kan reducere emotionelle symptomer, særligt angst.⁹ Psykoedukation kan desuden indgå som en del af psykoterapeutiske interventioner i form af verbal information eller evt. skriftligt materiale som brochurer eller foldere.

Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi kan reducere symptomer som angst, depression, søvnløshed og kroniske smerter hos personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse.^1,10 I kognitiv adfærdsterapi bliver der arbejdet struktureret på at håndtere negative følelser og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, ligesom der også bliver gjort brug af psykoedukation. Kognitiv adfærdsterapi bliver anbefalet sammen med andre psykoterapeutiske behandlingsformer som førstevalg til behandling af hjernerystelsespatienter med vedvarende udfordringer med angst og depression.^1,11 Afhængig af  symptomernes sværhedsgrad kan psykoterapeutisk indsats blive suppleret med medicinsk behandling.¹

Der er desuden i litteraturen også studier, der tyder på, at mindfulness og afslapningsstrategier kan formindske emotionelle forstyrrelser. Litteraturen tyder også hyppigt på, at det er en integreret del af andre terapeutiske interventioner.^1,11

Den Nationale Kliniske Retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse laver en svag anbefaling for at tilbyde psykologisk behandling samt systematiseret information og rådgivning.⁵

Alternative behandlingsformer som eksempelvis Kranio-Sakralterapi, zoneterapi, aromaterapi, akupunktur og Body-SDS bliver af nogle patienter oplevet som virksomme, da de kan nedsætte stressniveauet og reducere negative symptomer. Effekter mangler indtil videre at blive videnskabeligt dokumenteret.