Undersøgelse af visuelle symptomer

Visuelle symptomer efter et hjernerystelse såsom hjernerystelse er svære at identificere. De kan optræde forskelligt fra person til person, hvilket gør dem udfordrende at opspore, diagnosticere og dermed afhjælpe.^1,2 Derudover er udfordringen ved visuelle symptomer, at de ikke nødvendigvis viser sig i den akutte fase efter traumet, men kan opstå senere, når hverdagen og visuelt krævende opgaver genoptages.³ Visuelle forstyrrelser efter hjernerystelse kan undersøges ved hjælp af subjektive såvel som objektive målinger.

Subjektive målinger

Klinisk interview / anamneseoptag

Visuelle symptomer kan undersøges mundtligt som del af det indledende anamneseoptag. Dette kan være som en del af en specifik undersøgelse af synet, men kan ligeledes være som led i enhver anden undersøgelse af en person med hjernerystelse og længerevarende symptomer. Denne tilgang kan give en indikation om mulige visuelle forstyrrelser, men er som udgangspunkt ikke systematisk i forhold til at opnå viden over typer og sværhedsgrad symptomer.

Spørgeskema

Et spørgeskema kan være en systematisk fremgangsmåde, hvor et afgrænset sæt symptomer undersøges nærmere. Der findes i skrivende stund ikke et valideret spørgeskema til afdækning af visuelle symptomer efter hjernerystelse. Convergence Insufficiency Symptoms Survey (CISS) er et amerikansk spørgeskema med 15 spørgsmål udviklet til at måle ændringer i symptomer før og efter et synstræningsforløb for personer med nedsat konvergens.^4,5 Et studie fra 2019 konkluderede, at CISS ikke kan bruges som selvstændigt screeningsredskab for personer med hjernerystelse og nedsat konvergensnærpunkt,⁶ men at det med fordel kan indgå som en del af udredningen af personer med hjernerystelse.⁶ Et studie, som undersøger effekten af synstræning på børn og unge med hjernerystelse og konvergensinsufficiens, er undervejs. Studiet afprøver en udvidet udgave af CISS kaldet Convergence Insufficiency Symptoms Survey Concussion Version (CISS-CON). Håbet er, at det i fremtiden kan bruges til børn & unge med hjernerystelse og konvergensinsufficiens.⁷

Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH) er sammen med IT-Universitetet, Københavns Universitet og 5 optometriklinikker i gang med at udvikle et spørgeskema til afdækning af visuelle symptomer efter hjernerystelse. Spørgeskemaet skal kunne identificere personer med visuelle symptomer efter hjernerystelse og dermed føre til hurtigere opsporing og korrekt behandling. (Se Screeningsværktøj til måling af visuelle symptomer hos hjernerystelsesramte er under udvikling)

Man skal være opmærksom på, at et isoleret spørgeskema ikke giver fyldestgørende svar på symptombilledet. Der kan være behov for at kombinere det med f.eks. objektive målinger.  

Objektive målinger

Akkommodation

Øjnenes maksimale evne til at akkommodere (stille skarpt tæt på) kan måles via et objekt, som langsomt føres mod personens øjne. Når personen erkender, at objektet begynder at ”sløre”, noteres afstanden fra objektet til øjnene. Akkommodation kan både måles med begge øjne samtidigt men også med et øje af gangen.⁸ 

Vergens

Øjnenes maksimale evne til at konvergere (dreje indad) kan måles via et objekt, som langsomt føres mod personens øjne. Når personen erkender, at objektet står ”dobbelt”, noteres afstanden fra objektet til øjnene (konvergensnærpunkt). Denne måling foretages med begge øjne samtidigt.⁸

Sakkadebevægelser

Sakkadebevægelser også kaldet springbevægelser, undersøges ved at klinikeren i en meters afstand holder to objekter op foran personen (f.eks. højre og venstre pegefinger) med omkring 80 cm mellem objekterne. Her skal personen skiftevis se på højre og venstre objekt. Under udførslen undersøges og noteres hastighed og præcision af sakkadebevægelserne. Undersøgelsen kan foretages horisontalt og vertikalt.⁹ 

Pursuitebevægelser

Pursuitebevægelser også kaldet følgebevægelser, undersøges ved at klinikeren holder et objekt op foran personen i omkring en meters afstand. Personen skal følge objektet med øjnene 40 cm til højre fra den visuelle midtlinje og tilbage, og derefter gentages dette til venstre. Pursuitebevægelsen kan undersøges vertikalt ved at føre objektet 40 cm op over den visuelle midtlinje, og kan gentages nedad. Ved både horisontale og vertikale undersøgelser observeres hastigheden, præcisionen og om følgebevægelserne er jævne.⁹

Vestibular Oculo-Motor Screening (VOMS)

VOMS er det screeningsredskab til at identificere vestibulære forstyrrelser samt forstyrrelser i øjenbevægelser hos personer med hjernerystelse.⁹ VOMS består af 5 dele og undersøger følgende komponenter:

• Pursuite-bevægelser
• Sakkade-bevægelser
• Konvergensnærpunkt
• Vestibulær okulomotorisk refleks
• Visual Motion Sensitivity

VOMS findes også som en kortere modificeret version (mVOMS),¹⁰ som har vist at have samme diagnostisk præcision som VOMS. (Se Undersøgelse af svimmelhed efter hjernerystelse. )

Lysoverfølsomhed

Der foreligger ikke en officiel metode til at undersøge lysoverfølsomhed, og der forskes fortsat i hvordan lysoverfølsomhed hos personer med hjernerystelse kan kvantificeres. Undersøgelsen baseres oftest på oplevede symptomer, og afprøvning af glas med forskellige farve og farveprocent. Er lysoverfølsomhed forbundet med smerte, er det en god ide at kontakte en øjenlæge for udredning.¹¹