Godt 130 fagpersoner delte på en temadag i Aalborg erfaringer om, hvordan man bedst hjælper mennesker med langvarige følger efter hjernerystelse tilbage til job og uddannelse. 3 hovedbudskaber gik tydeligt igen: Tidlig indsats, fokus på mennesket frem for diagnosen og fleksibilitet skaber fremgang.
Camilla fra Aalborg fandt efter 12 år med hovedpine og træthed vejen til at starte uddannelse efter et forløb hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland, som er i Aalborg Kommune. Hun oplevede at blive mødt som person – ikke som diagnose – og gjorde derfor ting, der gav hende energi. I dag følger hun en uddannelse på ordinære vilkår, selvom hun stadig lever med følgerne efter hjernerystelsen.
På temadagen i Aalborg beskrev professor Jørgen Feldbæk og leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter hjernerystelse som en folkesygdom med meget forskellige symptomer og følger. Mange ramte kan søge efter hjælp i årevis – en form for ”doctor shopping” – uden at finde et samlet sted, der tager hånd om det forløb, de har behov for.
Fotos: Oplægsholder Jørgen Feldbæk og oplægsholder og ordstyrer i Aalborg, Hana Malá Rytter.
Tilbuddet i Aalborg, som hjalp Camilla videre, kombinerer neurofaglig og jobrettet støtte. Et tværfagligt team af bl.a. neuropsykologer, fys- og ergoterapeuter samarbejder med jobkonsulenter om en indsats, hvor virksomhedspraktik tilpasses individuelt. En lokal arbejdsgiver fortalte på temadagen, hvordan små justeringer kan gøre en forskel – og efterlyste mere vejledning til arbejdsgivere, der tager imod nye medarbejdere med hjernerystelse.
Fotos: Jette H. Sørensen, Lise Bente Bonde og Henning Olsen fra Allerød Kommune. Rikke Morsing fra Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland.
I Allerød Kommune får ledige borgere med hjernerystelse én fast kontaktperson og møder et tværfagligt team. Støtten justeres løbende efter behov – der er ikke noget fast timetal for indsatsen. Dette fungerer tilsyneladende, for Allerød kunne fortælle, at samtlige deltagere tilknyttet denne indsats var endt i job.
En praktiserende læge fortalte om samarbejdet med jobcentret, som det ser ud fra lægens bord. Lægen har mange patienter med forskellige problemer, og skal orientere sig i mange vejledninger og retningslinier. Det er ikke altid, at lægen kan svare på jobcentrenes spørgsmål, men ifølge lægen er kontinuitet og tillid i patientrelationen det vigtigste for at have gode patientforløb.
På temadagens afsluttende paneldebat foreslog Iben Sønderup fra Hjernerystelsesforeningen regionale ambulatorier for mennesker med hjernerystelse, som dog ikke skal erstatte virksomme kommunale tilbud. Panel og publikum diskuterede livligt, og selvom indsatserne går på tværs af mange former for lovgivning, blev der delt mange konkrete forslag til, hvordan man kan benytte reglerne og finde vej til indsatser, som er sammenhængende og tæt på borgeren.
Temadagen i Aalborg samlede cirka 130 fagpersoner fra hele landet, som arbejder med jobrettede indsatser.
De gennemgående budskaber fra temadagen stod klart: Mennesker med langvarige følger efter hjernerystelse vil gerne have et arbejdsliv, og en tidlig, person-centreret indsats gør en forskel. Hvor mange kommuner i dag venter et par måneder, kan man efter alt at dømme skabe bedre resultater ved at starte fx allerede efter to uger.
Selvom støtten til hjernerystelsesramte trækker på flere lovområder, så viste temadagen – og ikke mindst den afsluttende paneldebat – at der er muligheder, som kan bruges. I stedet for at fokusere på begrænsninger, så er det muligt at levere tidlige indsatser, der både kombineret neurofaglig og jobrettet rådgivning i en person-fokuseret indsats. I sidste ende er det et fælles mål både for kommunerne, for arbejdsgivere og for de ramte at komme i gang med job eller uddannelse.