- Senest opdateret: 27. marts 2024
20 års forskning om hjernerystelse er for første gang samlet og offentliggjort på dansk. De to nye vidensrapporter om hhv. voksne og om børn & unge med hjernerystelse opsamler al væsentlig forskning på området. Rapporterne giver flere hundrede evidensbaserede anbefalinger til fagpersoner, der arbejder med at rådgive og behandle personer med hjernerystelse.
Link til download: Vidensrapporter om let hovedtraume
Læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre fagpersoner, som behandler eller rådgiver personer med hjernerystelse kommer ikke til at mangle læsestof: Dansk Center for Hjerneskade udgiver to vidensrapporter på cirka 600 sider med aktuel og relevant viden om hjernerystelse. For at sikre en større udbredelse udgives begge rapporter også i resuméer på cirka 30 siders længde målrettet fagpersonerne.
-Der har internationalt været en eksponentiel udvikling inden for hjernerystelsesforskningen gennem flere årtier. Vi har gennemgået al relevant forskning til dato og stiller resultater til rådighed i form af flere hundrede konkrete anbefalinger til danske professionelle. Vores håb er, at dette kommer til gavn for de godt 25.000 danskere, som hvert år rammes af hjernerystelser, fortæller lederen af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, PhD.
400 internationale studier fra 15 lande De flere hundrede anbefalinger er baseret på grundige analyser af omkring 400 internationale studier fra 15 lande, hvor man har undersøgt og behandlet børn eller voksne med hjernerystelse. Den nye internationale forskning stammer fra USA og Canada, flere europæiske lande, New Zealand, Kina og Japan.
De enkelte anbefalinger er alle præsenteret sammen med en afklaring af, hvor stærk evidens, der er for den enkelte anbefaling. Det fineste evidensniveau ’A’ er til anbefalinger, som er baseret på systematisk forskning i form af en eller flere kontrollerede undersøgelser med sammenlignelige resultater af god metodologisk kvalitet. Kort fortalt veludført forskning, som gang på gang viser samme resultat i kontrollerede forsøg. Det laveste niveau af evidens ’D’ er anbefalinger, som er baseret på konsensus blandt eksperter, klinisk erfaring, ukontrollerede casestudier eller teori.
Rapporterne har været 2 år undervejs.
11 danske organisationer og 21 faglige selskaber har sammen med en håndfuld individuelle nationale og internationale eksperter bidraget til arbejdet med rapporterne. Dansk Center for Hjernerystelse har i alt gennemgået næsten 1000 studier, afklaret evidens og skrevet vidensrapporterne. Undervejs har 1 arbejdsgruppe og to følgegrupper kommenteret og kvalificeret rapporternes kapitler, som også har været til review hos to udenlandske eksperter.
Samlet udgør de to vidensrapporter den mest omfattende publikation om hjernerystelse af sin art på dansk.
Det er meget forskelligt, hvor hyppigt vidensrapporter af denne kaliber udgives, og sjældent at man finder anbefalinger stratificeret efter evidensniveau. Inden for psykiatrien udgiver man en hvidbog ved starten af hvert årti og en årsrapport, som medtager vigtige nye forskningsresultater. Sådan har det ikke været inden for hjernerystelse. Den seneste vidensrapport om hjernerystelse er fra 2003, og anbefalingerne dengang var baseret på konsensus blandt eksperter – ikke evidens.
-Konsensus er bedre end ingenting, men evidens er langt stærkere. Hjernerystelse foregår usynligt inde i hovederne, og derfor er det sværere at håndtere end f.eks. knoglebrud. Men internationalt har man afprøvet mange forskellige tilgange, redskaber og metoder, og vores viden om hjernerystelse har flyttet sig betydeligt, fortæller Alexander Sørensen, som sammen med Hana Malá Rytter har været en hovedkraft i arbejdet med de to vidensrapporter.
Stærk evidens for, at patienter ikke skal ’inaktiveres’
– Den væsentligste forandring, som de mange anbefalinger lægger op til, er, at vi har evidens for at anbefale en aktiv tilgang til personer med hjernerystelse. I 2003 anbefalede man hvile i op til flere uger efter hjernerystelsen, men i dag kan vi ud fra evidens anbefale, at personer gradvist genoptager aktiviteter langt hurtigere. Både for at lindre symptomer og for at man kommer hurtige tilbage til dagligdagen, fortæller Alexander Sørensen.
Hana Malá Rytter understreger samtidig:
-Dermed ikke sagt, at patienter skal aktiveres så meget som muligt. Alle personer med hjernerystelse har en grænse, hvor der kan være for meget aktivitet, som midlertidigt kan forværre situationen. Derfor anbefaler vi altid, at fagpersoner giver en individuel vurdering og hjælper med at finde balancen mellem personens behov for hvile og aktivitet. Personer, som lider af langvarige følger efter hjernerystelse, kan have glæde af tværfagligt koordineret indsats, hvor fx læger, fysioterapeuter, psykologer og andre faggrupper arbejder sammen om en tværfagligt koordineret udredning og behandling.
-Vi får løbende mange henvendelser fra fagpersoner, patienter og pårørende, som søger svar på, hvordan de ud fra tilgængelig evidens bør forholde sig til f.eks. diagnosticering og behandling. Det understreger blot behovet for vidensrapporterne, og vi håber, at udgivelsen kan bidrage til øget tværfagligt samarbejde og diskussion, siger Hana Malá Rytter.
Hana Malá Rytter vurderer, at rapporternes udgivelse er en god nyhed for personer med hjernerystelse og understreger, at vi endnu ikke er i mål. Der er mange områder, hvor der er behov for mere eller bedre forskning, som styrker grundlaget for behandlingen.
-Der er så mange, der slår hovedet, at det har karakter af en folkesygdom, vurderer Hana Malá Rytter, som opsamler alle vidensrapporternes anbefalinger med en samlet opfordring:
-Hjernerystelse kan og skal håndteres og kan i vid udstrækning behandles.
De to vidensrapporter forholder sig ikke til de eksisterende danske behandlingstilbud eller organisering af området.