- Senest opdateret: 1. november 2022
På denne side finder du tal og statistik på hjernerystelse i forhold til forekomsten af hjernerystelse, hvor mange der kommer sig og hvilke omkostninger, der er forbundet med hjernerystelse.
De tal og statistik på hjernerystelse, som vi oplyser på siden, bygger på evidensbaseret viden om hjernerystelse.
Hvad er forekomsten af hjernerystelse?
Hvert år får ca. 25.000 danskere en hjernerystelse svarende til en incidens på ca. 450 pr. 100.000 indbyggere.1 Der er stor forskel på, hvordan man metodisk opgør sådanne tal, og derfor ses det også, at internationale tal varierer fra 100-300 pr. 100.000 indbyggere, helt op til 600 pr. 100.000 indbyggere.2
Disse tal er ofte baseret på hospitalsindlagte patienter, og medtager ikke patienter, som er behandlet hos almen praktiserende læge, eller som slet ikke opsøger behandling. Derfor må tallene betragtes at være forbundet med stor usikkerhed.
Hjernerystelse er hyppigst forekommende blandt børn, unge voksne og ældre over 65 år. Mændene synes at være i større risiko for at få hjernerystelse end kvinder, og hovedårsagerne til skaden er oftest forbundet med fald og ulykker i forbindelse med motorkøretøjer.3
Hvor mange kommer sig efter en hjernerystelse?
Op til 90 % af de traumatiske hjerneskader er milde,4 og langt de fleste kommer sig også inden for de første 1 – 3 måneder efter slaget.5 Men omkring 35 % af de ramte ender med at få længerevarende følger efter hjernerystelse.6
Hvilke omkostninger er der ved hjernerystelse?
Hjernerystelse kan derfor have store samfundsmæssige omkostninger både i forhold til direkte omkostninger som f.eks. medicinsk behandling og forbrug af sundhedsydelser8 og indirekte omkostninger som f.eks. tab af arbejdsevne.9
Blandt dem, som bliver ramt af en hjernerystelse, udgør højtuddannede, unge mennesker (30 – 39 år), personer af anden etnisk herkomst og personer med somatiske sygdomme en særlig risikogruppe for at få langvarigt sygefravær.10
Men alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter slaget.11 For mennesker uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 %, hvis de får en hjernerystelse. Hvorimod risikoen for folk med videregående uddannelser stiger risikoen med hele 115 %. Sidstnævnte gruppe har således mere end dobbelt så stor risiko for at ende på overførselsindkomst, som hvis de ikke havde fået en hjernerystelse.10
1: Mugge Pinner, Svend Erik Børgesen, Rigmor Jensen, Morten Birket-Smith, Anders Gade, Jens Østergaard Riis. Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse). Videnscenter for Hjerneskade; 2003.
2: Cassidy JD, Carroll LJ, Peloso PM, Borg J, von Holst H, Holm L, Kraus J and Coronado V. G. Incidence, risk factors and prevention of mild traumatic brain injury: results of the WHO Collaborating Centre Task Force on Mild Traumatic Brain Injury. J Rehabil Med. 2004(43 Suppl):28-60.
3: Carroll L. J, Cassidy J. D, Cancelliere C, Cote P, Hincapie C. A, Kristman V. L, Holm L. W, Borg J, Nygren-de Boussard C et al. Systematic review of the prognosis after mild traumatic brain injury in adults: cognitive, psychiatric, and mortality outcomes: results of the International Collaboration on Mild Traumatic Brain Injury Prognosis. Arch Phys Med Rehabil. 2014;95(3 Suppl):S152-73.
4: Skandsen T, Einarsen C. E, Normann I, Bjøralt S, Karlsen R. H, McDonagh D, Nilsen T. L, Akslen A. N, Håberg A. K. et al. The epidemiology of mild traumatic brain injury: the Trondheim MTBI follow-up study. Scand J Trauma Resusc Emerg Med. 2018;26(1):34.
5: Losoi H, Silverberg N. D, Waljas M, Turunen S, Rosti-Otajarvi E, Helminen M, Luoto T. M, Julkunen J, Öhman J et al. Recovery from Mild Traumatic Brain Injury in Previously Healthy Adults. J Neurotrauma. 2016;33(8):766-76.
6: Voormolen DC, Haagsma JA, Polinder S, Maas AIR, Steyerberg EW, Vuleković P, et al. Post-Concussion Symptoms in Complicated vs. Uncomplicated Mild Traumatic Brain Injury Patients at Three and Six Months Post-Injury: Results from the CENTER-TBI Study. Journal of clinical medicine. 2019;8(11).
7: Galili S. F, Bech B. H, Vestergaard C, Fenger-Gron M, Christensen J, Vestergaard M, Ahrensberg J. Use of general practice before and after mild traumatic brain injury: a nationwide population-based cohort study in Denmark. BMJ Open. 2017;7(12):e017735.
8: Te Ao B, Brown P, Tobias M, Ameratunga S, Barker-Collo S, Theadom A, McPherson K, Starkey N, Dowell A, et al. Cost of traumatic brain injury in New Zealand: evidence from a population-based study. Neurology. 2014;83(18):1645-52.
9: Graff H. J, Siersma V, Møller A, Kragstrup J, Andersen L. L, Egerod I, Rytter H. M. Premorbid risk factors influencing labour market attachment after mild traumatic brain injury: a national register study with long-term follow-up. BMJ Open. 2019;9(4):e027297.
10: Graff H. J, Siersma V, Moller A, Kragstrup J, Andersen L. L, Egerod I, Rytter H. M. Labour market attachment after mild traumatic brain injury: nationwide cohort study with 5-year register follow-up in Denmark. BMJ Open. 2019;9(4):e026104.