Senfølger efter hjernerystelse

Hvad er senfølger efter hjernerystelse?

Senfølger efter hjernerystelse er en kompleks tilstand sammensat af en række kropslige, kognitive og følelsesmæssige symptomer.^3,4 Typiske symptomer inkluderer bl.a. hovedpine, kvalme, svimmelhed, lys- og lydfølsomhed, søvnproblemer, træthed, nedsat opmærksomheds- og hukommelseskapacitet, langsommere tænkning, følelsesmæssig og kognitiv udmattelse, irritabilitet, depression og angst.⁴ Der er dog stor individuel forskel på, hvordan symptomerne viser sig, og i hvilke kombinationer de optræder.^3,4,5

PCS eller senfølger efter hjernerystelse

Mange af de ovennævnte symptomer optræder ikke alene efter hjernerystelse, men kan også være til stede ved andre lidelser. De kan derfor ikke siges at være karakteristiske for hjernerystelse, og derfor er det ikke korrekt at bruge begrebet ”syndrom” om tilstanden. I stedet har man internationalt sat fokus på symptomerne i sig selv. Man fokuserer således ikke på tilstanden som et samlet syndrom, men i stedet på de individuelle symptomers forskelligartede natur.⁶ I fagkredse betegner man derfor nu personer, der bliver påvirket af hjernerystelse længe efter skaden, som patienter med langvarige symptomer efter hjernerystelse, ’persistent post-concussion symptoms’.⁶ I daglig tale benyttes begrebet PCS dog stadig.

Hvorfor senfølger efter hjernerystelse?

Selvom vi efterhånden ved mere om baggrunden for symptomerne i den akutte fase efter hjernerystelse, eksisterer der stadig mange bud på, hvad årsagen til senfølger efter hjernerystelse er, og der er stadig ikke fundet én bagvedliggende neurologisk mekanisme, der forklarer tilstanden.^3,4,7,8 Der er heller ikke enighed om, hvor længe symptomerne skal have varet, for at man taler om langvarige symptomer. Nogle tager udgangspunkt i, at den forventede periode for spontan bedring er 2-3 uger efter hjernerystelse, og taler om langvarige symptomer, når der er gået mere end 4 uger. Andre forslår at tale om langvarige symptomer, når der er gået 3 måneder, da flere oplever bedring i løbet af de første måneder efter hjernerystelse.

Der er ligeledes mange bud på, hvilke konstellationer af symptomer, der er nødvendige for at kunne stille diagnosen. Og forskellige internationale diagnosemanualer har forsøgt at definere en række kriterier uden at nå konsensus.⁴ Selvom der ses et betydeligt overlap i det beskrevne symptombillede i de diagnostiske manualer, er der samtidigt større forskelle i de nødvendige kriterier.³ Dette medfører, at forskningen benytter forskellige inklusionskriterier, og at der er forskellige opfattelser blandt klinikere i praksis.^4,9

Overlap mellem langvarige følger efter hjernerystelse og andre sygdomme

En af de fundamentale problemstillinger ved definitionen og afgrænsning af senfølger efter hjernerystelse er, at der eksisterer et betydeligt overlap til andre sygdomstilstande. Eksempelvis kan patienter, der lider af kroniske smerter, piskesmæld, PTSD, migræne, depression og angst allesammen opleve delelementer af sygdomsbilledet ved langvarige symptomer efter hjernerystelse.^3,4 Præeksisterende tilstande, der falder inden for dette spektrum af symptomer, kan dermed også forværre symptomoplevelsen og yderligere besværliggøre den diagnostiske proces.^5,10 Delelementer af tilstanden, såsom problemer med hovedpine og træthed, optræder også i normalbefolkningen. Det gør det yderligere vanskeligt at diagnosticere og definere de præcise grænser for, hvad der udgør tilstanden.