Spring til indhold

Hvordan stilles diagnosen hjernerystelse?

  • Senest opdateret: 6. marts 2024

Hjernerystelse er et let hovedtraume. Begge begreber henviser til det samme fænomen og kan i de fleste tilfælde benyttes synonymt.

I 2023 blev de diagnostiske kriterier for hjernerystelse/let hovedtraume opdateret gennem en konsensusbaseret proces med 68 fagfolk fra forskning og praksis i American Congress of Rehabilitation Medicine (ACRM).1  Disse grundigt bearbejdede kriterier gennemgås i det følgende afsnit.

Kriterier for at stille diagnosen hjernerystelse

For at kunne diagnosticere hjernerystelse skal flere kriterier opfyldes (se tabel 1).

 

Tabel 1 – Diagnosticering af hjernerystelse

1 – Skadeshændelse med en plausibel skadesmekanisme

2 – Forekomst af:

    1. Et eller flere observerbare kliniske tegn på påvirket hjernefunktion relateret til hovedtraumet

eller

    1. Minimum to akut opståede symptomer (nye eller forværrede inden for 72 timer) og mindst et klinisk eller laboratoriebaseret fund ved formel undersøgelse, som kan tilskrives hovedtraumet

eller

  1. Billeddiagnostisk(e) fund ved CT- eller strukturel MRI-skanning, som dokumenterer intrakraniel skade svarende til hjernerystelse.

3 – Ovenstående kan ikke bedre forklares af konkurrerende faktorer

1: En skadeshændelse med en plausibel skadesmekanisme

Hjernerystelse er en akut opstået forstyrrelse af hjernefunktionen som følge af et fysisk traume mod hoved, nakke eller krop med overførsel af mekanisk energi til hjernen. For at en tilstrækkelig mekanisk energi medfører et hjernerystelse, kræver det også en plausibel skadesmekanisme, såsom:

i. Hoved rammes af et objekt.

ii. Hovedet rammer et hårdt objekt eller overflade.

iii. Hjernen udsættes for accelererende/decelererende bevægelse uden en direkte kontakt mellem hoved og et objekt eller overflade.

iv. Kraft og trykbølger, der genereres ved en eksplosion.

2: Forekomst af kliniske tegn, symptomer og fund

Som vist i tabel 1 anvendes forskellige kategorier af klinisk observerbare tegn, symptomer og formelt dokumenterede fund til at stille diagnosen (angivet som a, b og c i tabel 1). Dette omfatter følgende:

a. Forekomst af et eller flere observerbare kliniske tegn på påvirket hjernefunktion umiddelbart efter hovedtraumet.

Klinisk tegn Eksempler
Ændring af mental tilstand Påvirkede eller upassende reaktioner til eksterne stimuli, langsom reaktion på tiltale, ude af stand til at følge opfordringer, agiteret adfærd, desorientering i forhold til tid, sted eller situation
Delvis eller komplet posttraumatisk hukommelsestab i mindre end 24 timer Husker f.eks. ikke detaljer ved begivenheder op til hovedtraumet eller umiddelbart efter
Bevidsthedstab i mindre end 30 min. umiddelbart efter det fysiske traume Ligger ubevægelig eller reagerer ikke
Andre akutte neurologiske tegn Motorisk ukoordineret, krampe, stiv holdning

b. Minimum to akut opståede symptomer (nye eller forværrede inden for 72 timer) og mindst ét klinisk eller laboratoriebaseret fund ved formel undersøgelse, som kan tilskrives hovedtraumet. Symptomer, der kan tages i betragtning i forbindelse med diagnosticeringen, er:

Symptomer Eksempler
Akut, subjektiv ændring i mental tilstand Føle sig forvirret, desorienteret eller fortumlet
Fysiske symptomer Hovedpine, kvalme, svimmelhed, problemer med balance, problemer med synet, lysfølsomhed og/eller lydøverfølsomhed
Kognitive symptomer Omtåget, mentalt langsom, problemer med koncentration og/eller hukommelse
Følelsesmæssige symptomer Ukarakteristisk følelsesmæssig labilitet og/eller irritabilitet
Kliniske eller laboratoriemæssige fund som kan tages i betragtning i forbindelse med diagnosticeringen, er:
Klinisk undersøgelse eller laboratorietest Eksempler*
Kognitiv forstyrrelse ved kognitiv testning SCAT-6, ImPACT
Balanceforstyrrelse ved klinisk undersøgelse Balance Error Scoring System (BESS), modified Balance Error Scoring System (mBESS) eller alternativt den danske Tandemtest**
Okulomotorisk eller vestibulær forstyrrelse eller udløsning af symptomer ved vestibulo-okulomotorisk screening Vestibular Oculo-Motor Screening (VOMS) eller modified Vestibular Oculo-Motor Screening (mVOMS)
Forhøjet niveau af en blodbaseret biomarkør GFAP, IL-6, UCH-L1

*Ovenstående test og biomarkører er dokumenteret i forskningsregi, men endnu ikke implementeret i dansk praksis.
**Tandemtest er oversat og valideret på dansk med mindre afvigelser fra den engelsksprogede BESS og mBESS.

c. Billeddiagnostisk(e) fund ved CT- eller strukturel MRI-skanning, som dokumenterer intrakraniel skade svarende til let hovedtraume. (I dette tilfælde er diagnosen let hovedtraume verificeret, og ovenstående tegn og symptomer samt nedenstående kan undlades). Beslutning om gennemførsel af strukturel billedskanning bør følge en evidensbaseret retningslinje for akut vurdering og håndtering af hovedtraumer.2-4

3: ovenstående (2a og 2b) kan ikke bedre forklares af andre faktorer.

Symptomer, forstyrrelser, kliniske tegn og fund skal kunne tilskrives hovedtraumet, og ikke være bedre forklaret af andre tilstande. Der kan dog være flere forskellige tilstande, som kan være udslagsgivende for indholdet i 2a og 2b, da disse tilstande påvirker den overordnede mentale tilstand. Eksempler herpå er:

• Alkohol- og/eller stofpåvirkning.

• Akut belastningstilstand (fx ved psykisk traume).

• Anden fysisk skade (med svære muskuloskeletale smerter).

• Pulmonal hypertension eller kardiovaskulær forstyrrelse.

• Synkope eller hypoglykæmi (før et fald).

Flere af de ovenstående optræder også hyppigt samtidig med hovedtraumet (f.eks. alkohol- og stofpåvirkning), hvilket kan besværliggøre diagnosticering.
Den tilskadekomne person diagnosticeres således med hjernerystelse såfremt de diagnostiske kriterier i ovenstående 1, 2, og 3 er opfyldte (ICD11-kode: NA07.0). Ved tvivl om hvorvidt personen opfylder kriterierne benyttes diagnosen ‘mistanke om hjernerystelse’ (se kriterier herunder).

I de tilfælde, hvor personen ikke sikkert kan opfylde en eller flere af ovenstående diagnosekriterier, kan man benytte diagnosen ’mistanke om hjernerystelse’.

Denne kan stilles, hvis der er:

tilstedeværelse af to symptomer uden andre betydelige fund

eller

mindst to kliniske fund ved formel undersøgelse eller laboratorietest uden andre betydelige fund

eller

uklarhed, om de observerbare kliniske tegn, akutte symptomer og kliniske fund og resultater af laboratorietest er forårsaget af andre faktorer, f.eks. komorbid sygdom, alkohol- eller stofpåvirkning.

Symptomerne kan ligeledes være tilkommet efter de første 72 timer, men hvor der er mere usikkerhed forbundet med, hvad de er relateret til.

Personer, der får diagnosen ’mistanke om hjernerystelse’, håndteres på samme vis som personer, der opfylder en eller flere af de ovenstående diagnostiske kriterier for ’hjernerystelse’.

Såfremt personen har været påvirket af en sværere traumatisk påvirkning (herunder moderate og svære hovedtraumer) kan følgende manifestere sig:

• Posttraumatisk amnesi på mere end 24 timer.

• Glasgow Coma Scale score på under 13.

• Bevidsthedstab på mere end 30 min.

I dette tilfælde vil diagnosen hjernerystelse ikke kunne benyttes.

Betegnelserne ‘let hovedtraume’ og ‘hjernerystelse’ kan benyttes som synonymer, og i Danmark benyttes typisk betegnelsen ‘hjernerystelse’.

I litteraturen findes en distinktion mellem let hovedtraume og hjernerystelse:

Hvis der dokumenteres abnorme intrakranielle fund ved en strukturel billedskanning af hjernen, anvendes betegnelsen ’let hovedtraume’ (eng: mild traumatic brain injury). Hvis der ikke foretages en strukturel billedskanning, men personen indfrier kriterierne for diagnosen ved en af de to andre kategorier (2a og 2b) kan både let hovedtraume og hjernerystelse anvendes som betegnelser for tilstanden. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der foretages en strukturel billedskanning, men hvor der ikke dokumenteres intrakranielle abnorme fund.

Kilde: Oversat, let justeret og gengivet med tilladelse fra Silverberg et al., 2023, Archives of Physical Medicine and Rehabilitation og udgivet i Rytter & Lexell 2024. Ugeskrift for Læger. Forklaring: De ubrudte linjer med pile i figuren indikerer tre veje til diagnosen hjernerystelse, jf. tabel 1. Mistanke om hjernerystelse er indikeret med de brudte linjer med pile. 

  1. Silverberg ND, Iverson GL, Brown J, et al. The American Congress of Rehabilitation Medicine Diagnostic Criteria for Mild Traumatic Brain Injury. Arch Phys Med Rehabil. 2023:1-13. doi:10.1016/j.apmr.2023.03.036
  2. Undén J, Ingebrigtsen T, Romner B. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild and moderate head injuries in adults: an evidence and consensus-based update. BMC medicine. 2013;11(1):50-50. doi:10.1186/1741-7015-11-50
  3. National_Institute_for_Health_and_Care_Excellence_(NICE). Head injury: assessment and early management. NICE Pathways. 2023;
  4. Astrand R, Rosenlund C, Undén J. Scandinavian guidelines for initial management of minor and moderate head trauma in children. BMC Med. 2016;14(33):1-19. doi:10.1186/s12916-016-0574-x
  5. Silverberg ND, Iaccarino MA, Panenka WJ, et al. Management of Concussion and Mild Traumatic Brain Injury: A Synthesis of Practice Guidelines. Arch Phys Med Rehabil. 2020;101(2):382-393. doi:10.1016/j.apmr.2019.10.179
  6. Rytter & Lexell (2024): Diagnostik og håndtering af hjernerystelse. Ugeskrift for læger, (in press)

Læs også siderne om

Diagnostisk interview

Sidelineundersøgelse af sportsudøvere