Hjem » Viden om hjernerystelse » Behandling af senfølger efter hjernerystelse » Emotionelle forstyrrelser » Årsager til emotionelle forstyrrelser
- Senest opdateret: 1. november 2022
Der er flere forskellige bagvedliggende mekanismer, der kan være årsag til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse. Det tyder på, at emotionelle forstyrrelser kan være relateret til både reaktive biologiske, psykologiske og sociale faktorer.1,2
Selve slaget, der har forårsaget hjernerystelsen, kan bevirke mikrostrukturelle forandringer i hjernen, som kan medføre forstyrrelse af affektregulering.3 Derudover kan forringet søvnkvalitet og smerter på lang sigt medføre plastiske forandringer i hjernen. Det kan også medvirke til emotionelle forstyrrelser.2-4 I litteraturen er der samtidig nogen evidens for, at tidligere hovedtraumer og andre former for hjerneskade kan medføre forøget sårbarhed for senfølger.5
Emotionelle forstyrrelser kan også være relateret til bivirkninger af medicinsk behandling, der er anvendt til at behandle andre senfølger. Det skyldes, at bivirkningerne f.eks. kan øge mængden af symptomer eller forstærke intensiteten af allerede oplevede symptomer.2 Dette kan skyldes biokemiske forandringer, der er forårsaget af præparatet, en psykologisk reaktion på bivirkningerne eller en kombination af begge to.
Behandling med opioider er et eksempel på medicinsk behandling, der kan have en direkte indvirkning på affekt.6 Der kan ligeledes forekomme bivirkninger såsom sløvhed, koncentrationsvanskeligheder og enkelte mindre hyppige tilfælde af migræne ved en del antikolinergika.7 En ordinering af antikolinergika mod disse bivirkninger vil således være særligt uhensigtsmæssig i forhold til behandling af hjernerystelsespatienter med øvrige senfølger efter hjernerystelse .
Psykologiske årsager til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse
Emotionelle forstyrrelser kan også opstå som en reaktion på oplevelsen af gener fra fysiske senfølger efter hjernerystelse såsom hovedpine, forringet søvnkvalitet og kroniske smerter.2 Oplevelsen af selve hændelsen kan desuden medføre en emotionel reaktion, idet patienter kan opleve hændelsen som psykologisk belastende og traumatiserende, hvilket kan medføre krise- og angstreaktioner, og efterfølgende ændringer i affektiv forstemning.2
Sociale- og miljømæssige årsager til emotionelle forstyrrelser efter hjernerystelse
Patienter kan efter hjernerystelse have svært ved at indgå i sociale sammenhænge på grund af andre senfølger såsom hovedpine, træthed, fysisk og kognitiv udmattelse, lys- og lydoverfølsomhed.2,8 Som reaktion på disse symptomer vælger nogle at isolere sig, hvilket kan ske på bekostning af sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter. Dertil kan komme vanskeligheder med at fastholde arbejde og arbejdsrelationer. Disse sociale begrænsninger kan medføre nedsat livskvalitet og lede til depressive symptomer.2
Præmorbide affektive faktorer som angst og depression kan også have en negativ påvirkning på forekomst og manifestation af senfølger efter hjernerystelse herunder emotionelle forstyrrelser.2,9,10 Forskning indikerer ydermere, at der er et indirekte link mellem personlighedstrækket neuroticisme og forekomst og intensitet af senfølger.11,12 Det skyldes, at neuroticisme kan korrelere med maladaptive kognitive og emotionelle reguleringsstrategier, hvilket blandt andet associeres med øget forekomst af depression,13 hvor depression kan have indflydelse på forekomst og intensitet af senfølger.12,14
1: Al Sayegh A, Sandford D, Carson AJ. Psychological approaches to treatment of postconcussion syndrome: a systematic review. J Neurol Neurosurg Psychiatry. Oct 2010;81(10):1128-34. doi:10.1136/jnnp.2008.170092
Marshall S, Bayley M, McCullagh S, Berrigan L, Fischer L, Ouchterlony D, Rockwell C, Velikonja D, et al Guideline for Concussion/Mild Traumatic Brain Injury and Prolonged Symptoms: 3nd Edition (for Adults 18+ years of age). Ontario Neurotrauma Foundation. 2018
3: van der Horn HJ, Out ML, de Koning ME, et al. An integrated perspective linking physiological and psychological consequences of mild traumatic brain injury. Journal of Neurology. 2020/09/01 2020;267(9):2497-2506. doi:10.1007/s00415-019-09335-8
4: Basbaum AI, Bautista DM, Scherrer G, Julius D. Cellular and molecular mechanisms of pain. Cell. Oct 16 2009;139(2):267-84. doi:10.1016/j.cell.2009.09.028
5: McAllister TW, Wall R. Neuropsychiatry of sport-related concussion. Handb Clin Neurol. 2018;158:153-162. doi:10.1016/b978-0-444-63954-7.00016-1
6: Meares S, Shores EA, Batchelor J, et al. The relationship of psychological and cognitive factors and opioids in the development of the postconcussion syndrome in general trauma patients with mild traumatic brain injury. J Int Neuropsychol Soc. Nov 2006;12(6):792-801. doi:10.1017/s1355617706060978
7: Lieberman JA, 3rd. Managing anticholinergic side effects. Prim Care Companion J Clin Psychiatry. 2004;6(Suppl 2):20-3.
8: Kjeldgaard D, Forchhammer HB, Teasdale TW, Jensen RH. Cognitive behavioural treatment for the chronic post-traumatic headache patient: a randomized controlled trial. J Headache Pain. Dec 2 2014;15(1):81. doi:10.1186/1129-2377-15-81
9: Silverberg ND, Gardner AJ, Brubacher JR, Panenka WJ, Li JJ, Iverson GL. Systematic review of multivariable prognostic models for mild traumatic brain injury. J Neurotrauma. Apr 15 2015;32(8):517-26. doi:10.1089/neu.2014.3600
10: Oldenburg C, Lundin A, Edman G, Bartfai A. Emotional reserve and prolonged post-concussive symptoms and disability: A Swedish prospective 1-year mild traumatic brain injury cohort study. BMJ Open. 07/01 2018;8:e020884. doi:10.1136/bmjopen-2017-020884
11: Merritt V, Rabinowitz A, Arnett P. Personality Factors and Symptom Reporting at Baseline in Collegiate Athletes. Developmental neuropsychology. 02/03 2015;40:45-50. doi:10.1080/87565641.2014.979928
12: Clarke LA, Genat RC, Anderson JF. Long-term cognitive complaint and post-concussive symptoms following mild traumatic brain injury: the role of cognitive and affective factors. Brain Inj. 2012;26(3):298-307. doi:10.3109/02699052.2012.654588
13: Wood RL. Understanding the ‘miserable minority’: a diasthesis-stress paradigm for post-concussional syndrome. Brain Inj. Nov 2004;18(11):1135-53. doi:10.1080/02699050410001675906
14: Merz ZC, Zane K, Emmert NA, Lace J, Grant A. Examining the relationship between neuroticism and post-concussion syndrome in mild traumatic brain injury. Brain Inj. 2019;33(8):1003-1011. doi:10.1080/02699052.2019.1581949