Hjem » Temadag om børn og hjernerystelse
- Senest opdateret: 14. juni 2021
Kom til temadag om børn og hjernerystelse på Vejle Fjord. På temadagen kommer vi ind på emnerne hjernen, evidens og behandling i det tværfaglige perspektiv. Neuropsykolog, Hana Malá Rytter, ph.d og daglig leder fra Dansk Center for Hjernerystelse holder oplæg sammen med to klinikere fra Center for Hjerneskades Neurocenter for Børn og Unge.
Program
08.30-09.00
Ankomst og registrering
09.00-09.15
Velkomst ved Birgitte Vikne, Markedschef
09.15-10.30
Baggrund, hjernen og Evidens ved Hana Mala, cand. psyk.,ph.d., lektor i neuropsykologi
Forskel i diagnosticering, forekomst af symptomer, behandlingsimplikationer, opdelt på børn under 9 år og børn 10-18 år
Hjerne i udviklingsperspektiv 0-18 år og hjerneforandringer ved hjernerystelse Risikofaktorer for langvarige følgevirkninger hos børn
10.30-10.45
Formiddagskaffe
10.45-11.45
Behandling og tværfagligt perspektiv v. Johanna sjoblom, aut. psykolog og Henriette Henriksen, fysioterapeut
Case-baseret oplæg, opdelt på børn under 9 år og børn 10-18 år, som inkluderer gennemgang af det kliniske interview, behandlingsstrategi, inddragelse af barnet, familie, skole og fritid, tilbagevenden til hverdagsaktiviteter.
Diskussion ift. måleinstrumenter, neuropsykologisk og fysioterapeutisk.
Tværfaglig tilgang – håndtering og behandling af barnets problematikker ud fra symptomerne med tværfagligt perspektiv, neuropsykologisk og fysioterapeutisk.
11.45-12.45
Frokost
12.45-14.15
Behandling og tværfagligt perspektiv v.
Johanna Sjoblom, aut. psykolog og Henriette Henriksen, fysioterapeut fortsat
14.15-14.30
Eftermiddagskaffe
14.30-15.00
Socialstyrelsens Vidensportal, herunder VP temaet om børn og unge med følger efter hjernerystelse ved Mette Lund Møller og Camilla Højgaard Nejst
Præsentation af Socialstyrelsens vidensportal, herunder gennemgang af videnstemaer med relevans for børn og unge med følger efter hjernerystelse. Oplægget vil endvidere komme omkring projekter og tiltag i regi af Socialstyrelsen, som taler sig ind i området.
15.00-15.30
Patienthistorie v. Jacob Kammer
Lige inden sin studentereksamen pådrager Jacob sig en hjernerystelse i en ulykke, hvilket medførte fysisk ubehag i form af hovedpine, kvalme samt stivhed i ryg og nakke, der blev forværret ved selv den mindste aktivitet. Han blev udtalt lyd- og lysfølsom og måtte trække sig fra såvel sociale sammenhænge, som dagligdagsaktiviteter som f.eks. huslige pligter.
Han gennemførte sin studentereksamen få uger efter ulykken, men måtte efterfølgende kapitulere og sige sit job op til fordel for et mørkt lokale, hvor han opholdt sig det meste af døgnet. Jacob Kammer vil gerne dele sin historie og bliver bakket op af fysioterapeut Marie Bing fra Ny Fjordbo, botilbuddet Jacob blev tilknyttet 5 år efter ulykken.
Der kommer mere information om temadagen her på siden og på Vejle Fjords hjemmeside.
Målgruppe
Tværfagligt personale, der arbejder med børn
Sted
Temadagen finder sted på Vejle Fjord