Selvom vi bor i et geografisk set lille land, kan længere afstande til sundhedshjælp have negativ betydning for patientens behandling. Et nyt dansk studie fra Hammel Neurocenter har undersøgt fordele og ulemper ved telemedicinske indsatser efter hjernerystelse. Vi har talt med førsteforfatter og ph.d.-studerende Sedsel K. S. Pedersen om studiets fund og relevans.
For mange patienter med hjernerystelse kan lang afstand og transporttid til sundhedshjælp gøre et rehabiliteringsforløb energikrævende og måske endda uoverskueligt. Her kan teknologiske løsninger måske være tidsbesparende og værdifulde. Derfor har et nyt dansk studie undersøgt om det er muligt at etablere en god relation (såkaldt terapeutisk alliance) mellem patienter med længerevarende følger efter hjernerystelse og fysio- og ergoterapeuter ved konsultationer via telefon og skærm. Sedsel K. S. Pedersen forklarer den terapeutisk alliance således:
Den terapeutiske alliance handler om tillid, samarbejde og en fælles forståelse mellem behandleren og den person, der modtager rehabilitering. Når kontakten foregår på afstand, kan kropssprog og små reaktioner være sværere at opfange. Derfor stiller det særlige krav til kommunikation og forventningsafstemning.
Studiet interviewede fem voksne med længerevarende følger efter hjernerystelse og to terapeuter, og fandt, at det er muligt at etablere en tillidsfuld terapeutisk alliance, selvom man ikke sidder sammen fysisk i samme rum.
Digital rehabilitering kan være en fleksibel mulighed, fordi mange med længerevarende symptomer samtidig bruger kræfter på fx at vende tilbage til arbejde og at få hverdagen til at hænge sammen. I vores forløb kunne kontaktformen tilpasses den enkelte med valg mellem video og telefon, forskellige samtalelængder og korte e-læringsvideoer, siger Sedsel K. S. Pedersen.
Digital rehabilitering kan i nogle situationer være et alternativ til fysisk fremmøde, mens fysisk kontakt fortsat er nødvendig, når der er behov for undersøgelse eller behandling, som kræver fysisk tilstedeværelse. Studiets kvalitative fund kan bidrage med viden til klinisk praksis, men rejser også spørgsmål om individuelle forskelle mellem patienter. Som Sedsel K. S. Pedersen fortæller:
Vi vil gerne blive klogere på, hvem der foretrækker et digitalt tilbud, hvem der har brug for fysisk fremmøde, og hvem der har bedst af en kombination – og om behovet ændrer sig undervejs i rehabiliteringen. Målet må være at kunne vælge den rette kontaktform til den enkelte på det rette tidspunkt.
-99,1 pct. af danske husstande har adgang til internettet, og 98 pct. af de 15-89-årige danskere har brugt internettet inden for de seneste 3 måneder i 2026. Kilde: Digitaliseringsstyrelsen. Foto: Shutterstock.