Dansk forskning finder spændende optometriske fund hos personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse

Mange personer med hjernerystelse oplever forskellige typer symptomer, som kan være relateret til synsfunktioner. Det kan skyldes, at skadeshændelsen har resulteret i nogle forstyrrelser relateret til synet. Er det tilfældet, kan generne fremkomme i løbet af de første uger efter hovedtraumet, samt på længere sigt. Kompleksiteten i hjernens visuelle nerve-netværk gør forstyrrelserne mangfoldige, og de kan fremstå subtile og vanskelige at identificere. Ofte kan synsforstyrrelserne skyldes udfordringer i den okulomotoriske funktion, dvs. styring og kontrol af øjets bevægelser.

Den hyppigste okulomotoriske forstyrrelse hos personer med hjernerystelse er konvergensinsufficiens (samsynsproblemer). Hidtil har det været uklart, hvor mange personer med længerevarende følger efter
hjernerystelse, som har konvergensinsufficiens, samt hvordan det påvirker oplevelsen af symptomer. Med en ny definition for konvergensinsufficiens², afgrænsning af målgruppen, internationalt
anerkendte målemetoder og bedre forståelse for fænomenet har et dansk studie undersøgt forekomst af konvergensinsufficiens hos personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Samlet symptombyrde sammenholdt med optometriske målinger
Nisted m.fl. (2024)¹ inkluderede personer i alderen 18-60 år med diagnosticeret hjernerystelse 2-4 måneder før inklusion i projektet som del af Hammel Neurocenters tilbud til alle borgere med senfølger efter hjernerystelse i Region Midtjylland.

Deltagerne fik målt symptombyrde med Rivermead Post Concussion Symptoms Questionnaire (RPQ), og skulle samlet score over 20 points for at blive optaget. Deres samlede symptomscore på RPQ blev sammenlignet med resultaterne fra optometriske tests af konvergensnærpunkt og vergensfacilitet, samt spørgeskemaet ’Convergence Insufficiency Symptom Survey (CISS)’ for at finde prævalens af  konvergensinsufficiens, samt associationer mellem konvergensinsufficiens og samlet.

En femtedel har konvergensinsufficiens
I alt blev 104 forsøgsdeltagere med en gennemsnitsalder på 35 år inkluderet. 70 % var kvinder, en stor andel havde højere uddannelse, og median-tid siden skadeshændelse var 80 dage.

Af de 104 forsøgsdeltagere blev 21 deltagere, svarende til 20.4% (95% sikkerhedsinterval: 13.1–29.5%), diagnosticeret med konvergensinsufficiens. Ved sammenligning af konvergensinsufficiens og
symptomer (målt med RPQ) fandt studiet en signifikant højere symptombyrde hos patienter med konvergensinsufficiens (p=0,01).

Personer med konvergensinsufficiens oplever en større symptombyrde

Studiet konkluderer, at symptomatisk konvergensinsufficiens optræder hos ca. en femtedel af patienter med længerevarende følger efter hjernerystelse, og at personer med konvergensinsufficiens også havde en større symptombyrde.

Disse fund viser, at der i den kliniske praksis er et særligt behov for opmærksomhed omkring synsforstyrrelser hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse, således at synsforstyrrelserne bliver afdækket ved brug af validerede målemetoder og forsøgt behandlet med
relevant intervention.

Hvad var den største overraskelse?

Ivan Nisted fortæller til Dansk Center for Hjernerystelse, at den største overraskelse ved studiet var, at symptombyrden efter hjernerystelse er højere for borgere med konvergensinsufficiens, selv efter at man fjerner de to spørgsmål om syn fra symptomskemaet.

Ivan Nisted peger samtidig på, at der er behov for at få undersøgt, om symptombyrden falder ved succesfuld behandling af konvergensinsufficiens. Aktuelt er Ivan Nisted bekendt med to danske studier i gang med at undersøge effekten af konvergenstræning på symptombyrden.

Begrænsninger ved studiet

Fremtidig forskning bør undersøge konvergensinsufficiens hos en bredere gruppe af personer med hjernerystelse (fx RPQ-score <20) for at opnå resultater, der er repræsentative for hele population med hjernerystelse. Forskningen må også undersøge graden af spontan bedring af konvergensinsufficiens over tid.

Studiet kunne have styrket sine fund omkring konvergensinsufficiens ved at sammenligne med en køns- og alders-matchet rask kontrolgruppe, da symptomatisk konvergensinsufficiens også kan optræde hos
raske. Ydermere er der behov for dokumentation af effekt af interventioner rettet mod konvergensinsufficiens hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse.

Referencer

1. Nisted, Ivan et al. Convergence insufficiency in patients with post-concussion syndrome is accompanied by a higher symptom load: a cross-sectional study. Brain Injury. 1–7 (2024) doi:10.1080/02699052.2024.2334355.
   Convergence insufficiency in patients with post-concussion syndrome is accompanied by a higher symptom load: a cross-sectional study — Aarhus Universitet (au.dk)
2. Scheiman, M. et al. Interventions for convergence insufficiency: a network meta-analysis. Cochrane Database Syst. Rev. 12, CD006768 (2020).