- Senest opdateret: 4. juni 2024
Nyt studie om tilbagevenden til arbejde hos personer med længerevarende følger efter hjernerystelse med inddragelse af arbejdsgivernes perspektiver viser, at den ramte gruppe arbejder på kraftigt reduceret tid sammenlignet med før hovedtraumet, og at knapt 70% oplever påvirket arbejdsproduktivitet. Artiklen er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Brain Injury.
Det er velkendt, at hjernerystelser påvirker de ramtes fremtidige arbejdsliv, og er forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser – både for den enkelte og for samfundsøkonomien. Tidligere systematiske reviews har vist, at blandt erhvervsaktive personer, som rammes af en hjernerystelse, vender 80 pct. tilbage til arbejdet. Dansk forskning har vist, at der 5 år efter hovedtraumet er 53% større risiko for ikke at være i ordinært arbejde og 2,5 gange større risiko for at gå på førtidspension sammenlignet med kontrolgruppen.
Til gengæld kender man ikke særligt meget til de konkrete udfordringer forbundet med tilbagevenden til arbejde hos personer med længerevarende følger. Dette har Dansk Center for Hjernerystelse undersøgt blandt personer med senfølger efter hjernerystelse sammen med en række kliniske samarbejdspartnere og med støtte fra Velliv foreningen.
Baggrund
Undersøgelsen var en tredelt spørgeskemaundersøgelse af 92 personer med længerevarende følger efter hjernerystelse og (deres) 66 ledere. Undersøgelsen afdækkede bl.a. hvilke specifikke udfordringer som vedkommende oplever i forbindelse med arbejdsdagen, såsom skærmbrug, støj, pauser, krav til tempo, koncentration m.m. Man undersøgte ligeledes ledernes oplevelser af konkrete udfordringer i forbindelse med medarbejderens tilbagevenden til arbejde, herunder vurdering af medarbejderens arbejdsevne.
Man undersøgte også, hvor lederne har fundet viden om hjernerystelse og hvilke slags informationer, de særligt havde søgt efter, samt hvilke strategier de havde brugt for at få medarbejderen tilbage i arbejde.
Udfordringer med at vurdere vurdering af arbejdsevne
I gennemsnit havde gruppen inden hjernerystelsen haft en gennemsnitlig arbejdstid på 36,3 timer om ugen. Efter hjernerystelsen faldt gennemsnittet til 17,6 timer om ugen. Medarbejdere oplevede vanskeligheder med opgaverne 43% af tiden. 51% havde problemer med læsning, 46% havde vanskeligheder med at arbejde hurtigt nok, 43% havde behov for flere pauser, og 38% oplevede vanskeligheder med at overskue flere opgaver. Cirka 66% oplevede nedsat arbejdseffektivitet og 61% oplevede påvirkning af dagligdagsaktiviteter.
59% af lederne havde svært ved at vurdere, hvor mange timer deres medarbejder kunne arbejde. Dette problem oplevede arbejdstagere også selv. 70% overvurderede, hvor mange timer de kunne arbejde. Op
mod 70% af lederne havde også vanskeligheder med at vurdere, hvilke opgaver som vedkommende kunne håndtere, og 75% af lederne oplevede at mangle den fornødne viden til, at understøtte deres medarbejder i vejen tilbage i arbejde.
I forhold til ledernes strategier for at få medarbejderen tilbage i arbejde, tilbød 85% af lederne at medarbejderen kunne vende gradvis tilbage til arbejde. Derudover tilbød 84% flere pauser, 76% tilbød justerede arbejdsopgaverne, 62% gav mulighed for at arbejde hjemmefra, 48% tilbød ændringer for at begrænse fysisk belastning, 40% tilbød hjælpemidler og værktøjer og 34,8% tilbød en skriftlig plan for tilbagevenden til arbejde.
Undersøgelsen mundede ud i en skriftlig vejledning
På baggrund af den viden, som spørgeskemaundersøgelsen har opnået, har Dansk Center for Hjernerystelse sammensat en vejledning til arbejdsgivere om længerevarende følger efter hjernerystelse. Udarbejdelsen er sket i samarbejde med fagspecialister inden for rehabilitering og på baggrund af erfaringer fra projektet ”Det hjernevenlige arbejdsliv’.
Vejledning til arbejdsgivere (dcfh.dk)
Styrker og begrænsninger ved studiet
Studiets styrke ligger i den omfattende vurdering af arbejdsrelaterede udfordringer og detaljer vedrørende tilbagevenden til arbejde fra både medarbejdere og deres ledere. Dette giver en dybere forståelse af processen og hvad personer med længerevarende følger gennemgår. Undersøgelsen fremhæver også strategier for fastholdelse i arbejde ved at inkludere lederes perspektiver over tid. Anvendelsen af specifikke redskaber som vurderer arbejdsevne (Work Productivity and Activity Impairment Questionnaire, General Health og Work Role Functioning Questionnaire 2.0) gav indsigt i krav og udfordringer for medarbejdere med længerevarende følger efter hjernerystelse i deres vej tilbage i arbejde.
Der er dog risiko for visse selektionsbias. Dette kommer både af frafald af deltagere mellem nogle af undersøgelserne, der er ikke en balanceret køns- og uddannelsesfordeling, og de rekrutterede personer med høj symptombyrde repræsenterer en selekteret gruppe. Dette betyder også at studiet ikke er repræsentativt for alle som får hjernerystelse, men er repræsentativt for subgruppe, som oplever en vedvarende høj symptombyrde efter hjernerystelse.
Samarbejdspartnere
Følgende organisationer deltog i arbejdet omkring spørgeskemaundersøgelsen og udarbejdelsen af vejledningen: Kommunikationscentret – Region Hovedstaden, CSV Kolding – Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne, CSV Vejle – Center for specialundervisning for unge og voksne, ViSP – Kommunikationscenter Faxe – Vordingborg – Næstved, CfK Herning – Center for Kommunikation, CSU Slagelse – Center for Specialundervisning, CKV – Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi – Region Syddanmark, CERVELLO og Center for Hjerneskade..
Spørgeskemaundersøgelsen og udarbejdelsen af vejledningen blev støttet af Velliv Foreningen.